Drømmens mysterium

Spørgsmålet om, hvorfor vi drømmer, er et stort ubesvaret spørgsmål inden for psykologien. Der har været gjort flere forsøg på at besvare det. Det viser sig, at viden om drømme belyser centrale temaer i det psykiske, og vort psykiske liv.

Af Peter Folmer Sørensen, autoriseret psykolog. Udgivet 7. februar 2017.

Freud (-85) havde en teori om, at drømme var søvnens vogter. Han iagttog, hvordan lyde i soverummet blev draget ind i drømmens begivenheder, så man sov videre i stedet for at vågne.

Jung (-93) mener nu også, at drømmen kan være en urostifter. Han beskriver, hvordan drømme kan give kompensation ved at opveje, så der udlignes og kommer balance. Men det er ikke al drøm, der kompenserer.

Dr. Ernest Hartman (-10) iagttog, hvordan nye oplevelser blev passet sammen med lignende oplevelser fra tidligere. Han forstår drømme som en indvævning af nyt i vor eksisterende erfaring ved at knytte forbindelser til før.

Brugen af det tidligere kan forstås på en lidt anden måde. Vi forbinder det aktuelle med det, vi allerede kender. Det giver en følelse af genkendelse og en tanke om, at det er det samme. Vi kan kende det og kan bruge den viden, vi har.

Drømmen siger: Det er ligesom dette. Det er en visuel metafor, vi ser for os (Ullman, -87). Metaforen bruger noget, vi kender, til at vise, hvad der er tale om. Den er kilde til viden på et nyt område ved at bruge et område, vi allerede kender.

Sådan gør vi, når vi møder noget nyt. Vi tænker os, at det er ligesom det, vi kender. Vi skal køre en ny bil og husker, hvordan vi gjorde i den bil, vi havde. Eller vi kommer til en ny by og husker, hvordan det er i vor hjemby.

Tanken om det kendte gør os i stand til at genkende det nye, vi møder. Vi genkender og kan bruge vor erfaring, der kan fortælle, hvad vi har med at gøre, og hvad det er for en slags.

Visualiseringen af noget, vi kender, giver os mulighed for at erkende og identificere det pågældende. Vi ser, at det er af den slags, hvordan og hvorledes. Vi kan kende det og ved noget om det, fordi vi har mødt det før.

Denne visuelle erkendelse fører til en afklaring af følelsen i drømmen. Vi identificerer, hvad det handler om, og afgør dermed, hvilken følelse, det kalder på. Det tidligere kendskab viser, hvordan det føles.

Drømme er således en måde at kende på ved hjælp af det, vi kender. Vi genkender noget, og kan se det på den måde, i det lys. Dels er der en klarere forståelse, dels en klarere følelse af, hvordan det føles.

For eksempel en drøm. Jeg drømte, at en bekendt lånte min shampoo. Det sidste i flasken hældte han ud, for han skulle bruge flasken. Dette egoistiske er her til at kende, og vi må erkende, at vi bliver brugt.

Set på denne måde, bliver drømmens funktion at lede til en erkendelse, der gør noget klart både i tanke og følelse. Den fortæller, hvad det ligner, så vi kan genkende, hvad det er.

Drømmeerkendelse

Det med at se noget for os er vigtigt for vor erkendelse. Når vi gør det visuelt og visualiserer, kan vi se, hvordan det forholder sig. Det bliver anskueligt og til at overskue. Vi gør os det klart i et billede.

Man ser det klart og forstår i billedet. At se betyder også at forstå. Vi har det i ”Ser du ?”. Det visuelle giver en dybere forståelse. Når det er til at se, kan vi erkende, hvad det er og hvordan.

Drømme er visuelle metaforer (Ullman,-87). De viser noget i kendte billeder, så vi kan kende det. ”At blive ført bag lyset”. I denne metafor er der noget, der bliver holdt skjult. Vi kan kende det og kan erkende et bedrag.

En anden visuel metafor kunne være, at den døde person kommer og siger: Jeg er død. Vi genkender ordene og må erkende det sørgelige. Drømmebilledet gør det klart både i tanke og følelse. Det bliver genkendeligt og erkendeligt.

For at erkende det, må jeg lave et billede af det. Jeg ser ind i billedet, hvad der foregår. Når det åbner sig, kan jeg se, hvordan tingene hænger sammen. Der kan jeg se, hvilke aspekter, det består af.

Når jeg ikke ved, hvordan det ser ud, kan jeg ikke sige noget sikkert. Jeg kan sige noget, jeg tror, men jeg ved det først, når jeg ser forholdene. Da har jeg set det for mig.

Det er ikke en stor drømmegud, der står bag drømmene. De tager afsæt i vor egen bevidsthed om dagen. Nogle gange har vi tænkt metaforen, og drømmen gør det senere visuelt.

Om dagen har man talt om, at vi ejer ikke hinanden. Om natten bliver det til, at der er parkeringsvagter, der sætter lås på ens motorcykel. Du ejer mig ikke, står der med drømmenes visuelle sprog. Det må man erkende.

Drømmeafklaring

Hvorfor skal vi ligge og erkende i drømme blot for straks at glemme det igen ved opvågningen ?

  • Vore følelser skal hele tiden afklares for at være skarpe, præcise, og i overensstemmelse med vor erfaring. Følelserne holdes ajour ved at koble med nye drømmebilleder. Dette ses sammen med erfaringer med lignende. Det virker afklarende at se det som noget tidligere.
  • Det er ikke total hukommelsestab. I kontakt med objektet husker vi igen. Under drømmen er objektet forbundet med vor erfaring, og de forbindelser bevares. Vi kan også forbinde, når vi er vågne, men det er ofte i kategorier, som skelner. Under drømme er det i stedet ligheder, der benyttes.
  • Drømme kan blive så klare, at de bliver stående i erindringen. Man kan vågne og vide, at noget skal gøres, og nogle gange hvad, der må gøres, eller have en stærk fornemmelse, som leder til handling, fordi noget må gøres. Det er det første, vi tænker på, når vi åbner øjnene.

Drømme er et ”vink med en vognstang”. De forstørrer, hvad der er tale om, så det kommer til syne. Derved bliver det lettere at se, hvilken slags vi har med at gøre. Det bliver til at identificere.

Hvis man har været i tvivl, udtrykkes det med tydelighed i drømmen. Det bliver overdrevet, eller det er måske bedre at kalde det forstørret eller forstærket. Ved en forstørrelse kan man bedre se, hvad det er.

Om natten drømmer jeg, at det ringer på. Jeg skal giftes. De kommer, inden jeg har skiftet. Jeg står med nattøj og skal have skjorten på. Fumler febrilsk med knapperne. Jeg giver svigerfaderens hånd et klem, og moderens briller dugger. Så er det afsted på cykel i fuld fart til kirken.

Det hele foregår, inden vi er nået så langt. Det forcerede bliver trukket ud i sin yderste konsekvens. Det, der var en svag hæsblæsende fornemmelse, da jeg talte med denne kvinde, bliver til en rivende travlhed, hvor vi skal nå ”4 ting i sekundet”.

Denne følelse bliver trukket frem og udspiller sig i fuld flor. Man kunne sige, at drømmen rummer følelsen, for jeg sætter mig ikke imod og ræser af sted på cyklen. Den travle følelse bliver forstørret og gjort klar.

Bagefter kan jeg tænke, at hun havde vist lidt travlt. Det havde jeg bemærket i en sammenhæng, hvor der foregik en masse. Drømmen giver mig et billede af et rivende hastværk, som ofte er lastværk, når man skal lave det om.

Overdrivelse fremmer forståelsen, og her er der bryllup med det samme. Jeg bliver hevet ud af sengen og så er det klar, parat. Der er ikke tid at spilde, men stop lige, hvad er det, der sker. Når man har travlt glemmer man noget, ikke at forglemme sig selv.

Det er det travle, hæsblæsende, som drømmen fanger i sit fokus, og det med ikke at være klar. Men drømmen siger det klart nok. Den er på det rene med, at ”det går al for stærkt”, som man siger.

Drømme er ligesom et forstørrelsesglas, der forstørrer, så det bliver klart. De forstærker det, der er svært at se, og gør det større. Derved bliver det lettere at få øje på, hvad det drejer sig om, og hvordan det føles.

Drømmene kan også forstørre selvbebrejdelser og følelser af værdiløshed, pessimisme eller perfektionisme. Da maler drømmen et billede af et problem og gør forsøg på at løse det (men ofte af symbolsk værdi).

Afklaringen ligger i det rendyrkede, hvor vi får den rene vare i drømme. Det ligger i det forstørrede, hvor man kan se en tydelig udgave. Det kan være et forvokset hoved, som vækker ren og skær medlidenhed. Der sættes spot på den pågældende følelse, og det trækkes frem i lyset. Det ærlige, utilslørede.

Hvad kan man bruge drømme til

Drømme er velegnede i psykoterapi på grund af det selverkendende aspekt. Man kan blive klogere på sig selv, men også på andre, som man relaterer sig til.

Drømme kan for eksempel indgå i behandling af angst. Når man er angst, ved man ikke rigtig, hvad man er bange for. Det er noget relationelt og kan handle om at miste eller blive svigtet.

Her kan drømmene tegne nogle sigende billeder af, hvad det handler om. På den måde får man større indsigt i angsten, fordi den bliver billedliggjort, så man kan se det for sig. Det kommer til at stå klart og håndgribeligt. Som filmet.

Et andet område, drømme kan anvendes, er i kunstværker. Drømmene har en fortættet symbolkvalitet, som er svær at opnå, når man er vågen. Selve drømmebillederne kan omsættes i kunst, billeder eller skulpturer.

Man maler drømmene eller digter med drømmebilleder. Det giver et symbolsk islæt med en masse betydning.

En indvending

Kommer erkendelsen først bagefter, når vi er vågne og husker drømmen? Jeg vil ikke afvise, at der sker yderligere erkendelse, når vi er vågne og knytter forbindelse til det, som drømmen handler om i øvrigt i livssituationen.

Men allerede i drømmen opfatter vi, hvad der foregår, og når billederne er klare, ligger drømmeerkendelsen lige for. Den visuelle metafor har en evne til at gøre det klart, så man kan se det.

I det forstørrede ligger drømmeerkendelsen, så det er til at se, samtidig med vi oplever billederne. Vi ikke bare sanser billederne, men vi opfatter også, hvad det er, der finder sted. Det er både til at mærke og erkende.

Er vi i affekt over noget i drømmen, så indebærer det, at vi har set, hvad der foregår, og har en forståelse af det i drømmesituationen. Det er blevet identificeret i drømmen, og følelsen er defineret i drømmens billede.

 

Referencer

  • Sigmund Freud : ”Drømmetydning”, 1985
  • C.G.Jung ”Den analytiske psykologis grundlag og praksis”, 1993
  • Ernest Hartman: ”The nature and functions of dreaming”,2010
  • Montague Ullman og Nan Zimmerman : ”Forstå dine drømme”,1987
  • Peter Folmer Sørensen:”Hvorfor drømmer vi ? -Drømmens natur og funktion”,2017
Udskriv eller gem som pdf

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge