#erjeggodnok? En kvalitativ undersøgelse af unges oplevelse af Instagrams betydning for selvværd og krop

Af Emma Lunde Michaelsen og Kathrine Ravn Paaske, Aalborg Universitet, 2020 

[Artiklen her er en del af et speciale på kandidatuddannelsen på Psykologi på Aalborg Universitet]

 

Gennem det seneste årti er brugen af sociale medier steget i en sådan grad, at de for mange, er blevet en fast del af deres liv (McLean, Jarman & Rodgers, 2019; Richards, Caldwell & Go, 2015). Særligt børn og unge er flittige brugere af deres smartphone, hvilket påpeges i en undersøgelse, hvoraf mindst 97 % af de adspurgte unge i alderen 12-34 år havde minimum én konto på et socialt medie (Mediernes Udvikling i Danmark, 2019). Samme undersøgelse fremhæver, at den daglige tid på sociale medier i høj grad hænger sammen med alder. Dette tydeliggøres ved, at de yngste respondenter på 12-18 år, i gennemsnit brugte 100 minutter på sociale medier dagen forinden, mens tiden for de ældre på 35-54 år var nede på 39 minutter. Ifølge Kirsten Grube Juul og Søren Østergaard (2016) er der sket en markant ændring i måden børn og unge er sammen på i dag, sammenlignet med for blot 10 år siden. Dette samvær afspejler denne øgede digitalisering, som givetvis påvirker unges fysiske samvær med vennerne til at fylde i mindre grad, mens samværet online fylder mere og mere.

Da sociale medier i høj grad har vundet fodfæste i den yngre del af befolkningen, er forskere for nylig blevet bekymrede over den potentielle negative virkning dette kan have for unges velbefindende. Det er derfor relevant at belyse unges brug af sociale medier, da de er et andet sted i livet end voksne, og derfor kan være mere eksponeret for brugen heraf. Tidligere forskningsstudier har primært rettet deres blik mod, hvordan Facebook påvirker unge, og fundet at platformen har haft indvirkning på blandt andet unges mentale helbred, i relation til depressive symptomer, stress og ensomhed (Richards et al., 2015; Skues, Williams & Wise, 2012; Vanman, Baker & Tobin, 2018). Antallet og variationer af sociale medier har imidlertid udviklet sig med hastige skridt, hvorfor det er vigtigt at undersøge, hvordan de enkelte platforme påvirker brugerne forskelligt. I relation til det sociale medie Instagram, hævder flere studier, at dets visuelle fokus er et unikt karakteristika, som skiller sig ud fra andre sociale medier, og som gør den relevant at udforske nærmere (Fardouly & Vartanian, 2016; Kim, 2018; Kim & Chock, 2015).

Sidste år rundede Instagram en milliard månedlige brugere, og det hævdes at der dagligt bliver slået over 95 millioner billeder op på platformen, hvilket gør Instagram til et af de største sociale medier i dag (Kommagasinet.dk; Slater, Cole & Fardouly, 2019). Sociale medier, og Instagram i særdeleshed, har givet unge helt nye måder at interagere på, som i høj grad bærer præg af et fokus på at uploade selfies[1] og præsentere sig selv online (Chang, Li, Loh & Chua, 2019). Gennem selfies kan brugere vise sig frem og få feedback, hvilket højner følelsen af at blive en del af de sociale netværk, mens det samtidig også skaber betingelser for sammenligning med andre og hermed gør det uundgåeligt at vurdere sig selv gennem andres feedback (Chang et al., 2019; Kleemans, Daalmans, Carbaat & Anschütz, 2018). Brugernes selfies på Instagram bærer præg af, at der fremhæves nogle selvpræsentationer, som vægter urealistiske og idealiserede skønhedsidealer (Hendrickse, Arpan, Clayton & Ridgway, 2017), og det er tydeligt at disse påvirker, især unge kvinder til at tænke, at det er sådan man skal se ud (Kleemans et al., 2018; Chua & Chang, 2016). Flere studier påpeger, at disse skønhedsidealer kan være medvirkende til at unge kvinder føler sig pressede til at skulle efterleve normerne på deres egne billeder, og kan være et problem, når idealerne er redigerede og i nogle tilfælde manipulerede (Chang et al., 2019; Chua & Chang, 2016; Baker, Ferszt & Breines, 2019; Ahadzadeh, Sharif & Ong, 2017). I forlængelse af dette er studier begyndt at undersøge hvilke negative konsekvenser dette kropsfokus kan have for brugerne. Studier har blandt andet fundet, at på trods af, at dets kvindelige deltagere måtte redigere i de selfies, som de uploadede på sociale medier, oplevede de en øget angst, følte sig mindre attraktive og mere usikre efter at have lagt en selfie op på sociale medier (Mills, Mustoa, Williams & Tiggemann, 2018). De samme negative konsekvenser kan ydermere ses, ved blot at betragte selfies af andre (Mclean et al., 2019). Dette peger således på at selfies, både i aktiv og passiv form, har indvirkning på unges generelle velbefindende og kan være forbundet med negative psykologiske konsekvenser. Dernæst synliggør det samtidig vigtigheden af at undersøge unges brug af Instagram nærmere, da selfies er en stor del af Instagrams praksis.

Ifølge nylige trivselsundersøgelser, fremgår det at unge rapporterer en lavere trivsel, end de gjorde for otte år siden (Ottosen et al., 2018). Undersøgelsen fremhæver at ungdomsårerne opleves som sværere end de sene barndomsår, og derfor ses der det største dyk i unges psykiske trivsel, hvor særligt piger har det sværere end drenge. Unges generelle psykiske trivsel bliver påvirket af forskellige faktorer, ydre såvel som indre, og derfor er årsagerne til unges mistrivsel mangeartede. En faktor, der dog spiller en afgørende rolle for unges hverdag, er givetvis den overordnede samfundsramme. Flere perspektiver er begyndt at belyse unges øgede mistrivsel, som en konsekvens af et stigende fokus på præstation og perfektion, som i høj grad præger uddannelsessystemet i dagens samfund og andre dele af unges hverdag (Rohleder, 2019; Juul & Østergaard, 2016; Sørensen & Nielsen, 2014). Dette fokus synes ligeledes at være gældende på sociale medier, hvor mange studier er begyndt at sætte fokus på de idealiserede og tæt på “perfekte” billeder (Chua & Chang, 2016; Lenne, Vandenbosch, Eggermont, Karsay & Trekels, 2018; Kleemans et al., 2018). På trods af, at årsagerne til unges mistrivsel er af kompleks karakter, er det essentielt at undersøge, hvorvidt sociale medier, herunder Instagram, påvirker unge i takt med at de bruger mere og mere af deres tid herpå.

En stor dansk undersøgelse fandt sidste år, at mange unge selv rapporterer, at deres brug af sociale medier medfører flere negative end positive oplevelser i deres hverdag (Deloitte, Millennial & Gen Z Survey, 2019). Hele 49 % af de adspurgte beskriver, at de ønsker at lukke deres konti på sociale medier, da de selv mener, at de ville være gladere uden dette aspekt i deres hverdag. Der er dog et tydeligt paradoks i dette ønske, da de unge ydermere udtaler, at de ikke ved hvordan de skal undvære sociale medier, da de oplever at blive urolige offline, selv i ganske få dage uden online aktivitet. I relation til denne undersøgelse er det relevant at udforske unges egne oplevelser med Instagram, og hvordan de beskriver platformens betydning for deres hverdagsliv. Instagram forsøgte selv at sætte spot på emnets aktualitet, da de i november sidste år, lavede et nyt tiltag for at skjule det samlede antal likes relateret til opslag, for alle andre end brugerne selv (Yurieff, 2019). Dette tiltag indikerer at Facebook, som ejer af Instagram, er klar over at likes kan have en problematisk indvirkning på deres brugere, og at der er kommet mere fokus på dette gennem det sidste år. Dog var dette blot en test, og det er endnu ikke en udbredt tendens, at Instagram har fjernet dets fokus på likes.

 

Afgrænsning

Nærværende undersøgelses mål har været at opnå en forståelse af unges erfaringer vedrørende deres brug af Instagram gennem fire kvalitative, semistrukturerede interviews, og hermed bidrage med et kvalitativt dybdegående fokus til et forskningsfelt, der er domineret af kvantitative studier. Fordi studiet er eksplorativt i sin natur, har følgende problemstilling ledet undersøgelsen: Hvilken betydning oplever unge, at brugen af Instagram har på deres tanker og følelser om sig selv, særligt i forbindelse med deres selvværd og kropsopfattelse?

Tidligere forskning har vist en sammenhæng mellem Instagram-brug og negative opfattelser af selvværd og krop, mens der mangler studier, der undersøger dette i relation til danske unge. Det primære mål med denne undersøgelse, er således at give indsigt i danske unges tanker om og erfaringer med Instagram og på den måde bidrage til ny viden på et område, der ikke er udforsket i tilstrækkelig grad.

 

Baggrund

Præstation og perfektion bliver uundgåeligt en del af unges identitet og selv, gennem de krav og rammer introduceret i ovenstående indledning (Sørensen & Nielsen, 2014; Juul & Østergaard, 2016). Retter man blikket tilbage mod ældre forskning, lægger den sociokulturelle teori (Thompson, Heinberg, Altabe & Tantleff-Dunn, 1999) yderligere op til, at samfundets massemedier påvirker hvordan opfattelsen af den ideelle krop formes, og at denne kropsopfattelse påvirkes af tre faktorer; familie, venner og medier. Den sociale sammenligningsteori (Festinger, 1954), hævder tilsvarende, at mennesker altid har haft et behov for at evaluere sine præstationer, evner og holdninger, og at dette typisk sker gennem sammenligning med andre.

Ungdommen er desuden en særlig sårbar periode i livet, da unges selvværd og mentale helbred i større grad er i risiko for negativ påvirkning (Ottosen et al., 2018; Harter, 2012). Harter og kollegaer fandt i den forbindelse, at betydningen af den fysiske fremtræden, var særlig vigtig for unge i deres udvikling af selvværdet (Frederickson & Roberts, 1997). Sårbarheden kommer blandt andet til udtryk gennem biologiske ændringer i hjernen (Møhl & Jørgensen, 2010) samtidig med, at Erik Erikson belyser identitetsmæssige spørgsmål i hans psykosociale udviklingsteori, som væsentlige for de unge. Identitetens betydning vedrører en øget stillingtagen i relation til at finde fodfæste i den sociale gruppe og i samfundet, hvilket ofte afspejler sig i en identitetskrise (Erikson, 1971a; Erikson 1971b). Rettes blikket frem mod nyere forskning, kan en afspejling af de samme tendenser ses i relation til sociale mediers, herunder Instagrams, indpas i unges hverdag (Perloff, 2014). Studier indenfor feltet hævder, at Instagrams visuelle karakteristika og fokus på den ideelle krop skaber større selvobjektivering og kropsmonitorering, samt at den feedback man får og værdien af denne, har stor betydning for den sammenligning der opstår, hvilket kan have en negativ indvirkning på unges overordnede selvværd og kropsopfattelse.

 

Høje skønhedsidealers indvirkning på kropsopfattelsen

Flere studier har undersøgt forskellige idealers indvirkning på Instagram-brugere, da denne eksponering er en stor del af Instagrams visuelle platform. Studier har blandt andet undersøgt eksponering af tynde kropsidealer og makeup-idealer på unge Instagram-brugere og fundet, at disse idealer påvirker til større krops- og ansigtsutilfredshed samt fordrer et større ønske om at ændre på udseendemæssige aspekter ved sig selv (Tiggemann, Hayden, Brown & Veldhuis, 2018; Fardouly & Rapee, 2019). Tilsvarende er fundet i undersøgelser omhandlende “fitspiration”[2], hvor en eksponering af denne form for billeder førte til øget utilfredshed med kroppen, dårligere humør, lavere selvværd omkring udseende og mindre selvkærlighed overfor sig selv (Tiggemann & Zaccardo, 2015; Slater, Varsani & Diedrichs, 2017; Fardouly, Willburger & Vartanian, 2017).

Kendte mennesker er også blevet undersøgt som et af de idealer, der påvirker unge, og her er der fundet, at disse har en negativ effekt på kvinders kropsopfattelse og humør (Cohen, Newton-John & Slater, 2017; Brown & Tiggemann, 2016). Det samme er desuden tilfældet ved eksponering af ukendte, jævnaldrendes billeder (Brown & Tiggemann, 2016). Disse kvantitative fund omhandlende Instagram-idealers indflydelse har fået opbakning fra kvalitative studier, som har kunnet underbygge dette pres fra skønhedsidealer med udtalelser fra interviews om, at de unge forsøger at leve op til disse idealer ved at bruge meget makeup, fremstille sig selv som henholdsvis tynde, havende tonede muskler og timeglas-formet kroppe, og således gøre deres selfies “Instagram worthy” (Baker et al., 2019; Chua & Chang, 2015).

 

Social sammenligning som mediator

Et væsentligt resultat, der er fundet i forbindelse med de negative udfald omkring kropsopfattelsen og selvværdet er, at social sammenligning ofte fungerer som mediator. Flere studier inden for forskningsfeltet har fundet, at det er gennem social sammenligning, at der skabes en større utilfredshed med kroppen ved brug af Instagram (Hendrickse et al., 2017; Saunders & Eaton, 2018; Chang et al., 2019). Det er desuden fundet, at et mere intensivt Instagram-brug fører til mere social sammenligning, hvilket gør at man i højere grad kommer til at basere sit selvværd på andres evalueringer (Stapleton, Luiz & Chatwin, 2017). Disse evalueringer er i Instagrams verden baseret på feedback i form af ”likes”, “kommentarer” og “følgere”, og er eksempler på, hvordan den sociale sammenligning foregår i praksis. Studier har fundet, at likes og kommentarer på Instagram fungerer som kvantificerede mål for de unges sociale accept og validering, hvilket også gør at personer, der lægger meget værdi i denne form for validering er i risiko for at have en mere negativ kropsopfattelse og et større ønske om at være tynd (Butkowski, Dixon & Weeks, 2019; Tiggemann & Barbato, 2018). I forlængelse af dette, har studier fundet, at værdien og vigtigheden af likes var størst for dem med lavere selvværd, og modsat, mindre for dem med højere selvværd (Martinez-Pecino & Garcia-Gavilan, 2019).

Overordnet viser forskningsfeltet på dette område, at Instagrams store fokus på udseende og indbydelse til sammenligning, har en betydning for unges tanker og følelser om eget selvværd og egen krop. Dette bakkes yderligere op af, at afhængigt af hvor stor værdi man tillægger sit udseende i forhold til sit overordnede selv, dets mere påvirket bliver man af Instagram (Ahadzadeh et al., 2017). Sidstnævnte pointe er relevant at understrege, da litteraturen netop påpeger, at unge er mere sensitive for andres evalueringer, giver sit udseende stor værdi og samtidig bruger mere og mere af sin tid på Instagram.

 

Metode

Nærværende undersøgelse er baseret på unge mellem 17-19 år, da aldersgruppen er indenfor den største gruppe, der anvender Instagram, og fordi udfordringer med selvværd og kropsopfattelse er fremherskende i denne periode af livet. Yderligere bidrager undersøgelsen med et drengeperspektiv, i en ellers overvægt af studier, der har undersøgt piger i forbindelse med dette område.

 

Deltagere

Studiets deltagere er fire etnisk danske unge, bestående af tre piger på 17 år og èn dreng på 19 år. De er fra Nord- og Midtjylland, bosiddende i små og mellemstore provinsbyer, og går alle på en gymnasial uddannelse. Deltagerne blev rekrutteret gennem Facebook-opslag og gennem snowball-sampling. Rekrutteringsteksten blev i starten revideret ad flere omgange, da vi oplevede udfordringer med at få mere end én henvendelse. Ønsket var at rekruttere til en længerevarende kombination af interviewdeltagelse og dagbogsskrivning, men da dette ikke gav tilstrækkeligt med henvendelser, justerede vi ambitionsniveauet og fik yderligere tre interesserede. Den endelige rekrutteringstekst bestod af en kort invitation til at deltage i et interview på en varighed af 30-60 minutter omhandlende unges brug af Instagram. Inklusionskriterierne i rekrutteringen var 1) personen skulle være mellem 14 og 20 år og 2) personen skulle bruge Instagram aktivt hver dag.

 

Dataindsamling

Semistrukturerede interviews blev anvendt i dataindsamlingen, da denne metode er gavnlig i undersøgelsen af områder, der i mindre grad er udforsket, og har vist sig at være relevant i undersøgelser af sociale medier (Baker et al., 2019). Grundet udbruddet af Covid-19 blev fire audio-optaget interviews foretaget via Skype, på vejleders anbefaling, hvorefter lydfilerne blev overført til en ekstern harddisk for fortrolig opbevaring. Interviewet blev udført med afsæt i en interviewguide, hvor der forud for dette blev indhentet samtykkeerklæringer og lavet en briefing for at etablere en kontakt med interviewpersonerne. Afslutningsvis blev interviewet afrundet med en debriefing, hvor der blev taget hånd om de tanker interviewet kunne have sat i gang hos de unge. Yderligere etiske overvejelser er taget højde for i udformningen af undersøgelsen.

 

Dataanalyse

Med afsæt i Virginia Braun og Victoria Clarkes tilgang til udførelsen af en tematisk analyse af kvalitative interviews (Braun & Clarke, 2006), blev de fire transskriptioner gennemlæst ad flere omgange, med forskellige formål. Første gennemlæsning blev foretaget med en ydmyghed og interesse overfor de unges tanker og følelser, uden at være farvet af et formål om at kode. Ved anden gennemlæsning blev udtalelser grupperet i emner for hvert interview, hvorefter dette blev gentaget på tværs af interviewene. For at være tro mod vores data, blev de unges forskelligheder taget med på lige fod med lighederne. Herefter blev koderne sorteret i overordnede temaer, hvor der blev taget højde for, om temaerne var særskilte eller burde sættes sammen. Ved udformningen af analysen blev specifikke udsagn valgt til at beskrive de unges oplevelser med afsæt i hvilke, der på bedste vis kunne afdække problemformuleringen.

 

Analyse

Analysen af interviewene vil indledningsvis vise det billede, som de unge overordnet set selv tegner af Instagram. Herefter vil dette blive uddybet gennem fire hovedtemaer: “Afhængighed og nysgerrighed”, “Inspiration præget af ambivalens”, “Illusionen om perfektion” og “Sammenligning og anerkendelse”.

Som indledende spørgsmål i interviewene ønskede vi at få indblik i de unges egne beskrivelser af Instagram for at sikre os en ufarvet og genuin beskrivelse af platformen. I deres umiddelbare tanker om Instagram som medie, beskriver Lise: “så tænker jeg (-) bloggere og influencers, ja. Venner der lægger billeder op og stories og så videre” (linje[3] 15-16). Emilie beskriver: “ehm altså (-3) det ved jeg ikke, et socialt medie som (-3) alle bruger agtig” (32-33). Udover de mere faktuelle beskrivelser af Instagram, kommer de unge spontant ind på beskrivelser af platformen som præget af idealer og perfektion, et overfladisk fokus samt en konkurrerende og sammenlignende adfærd. Ved spørgsmål om hvad de tænker på, når de hører ordet Instagram, beskriver Sofie: “altså jeg tænker jo nok meget på (-) altså de der idealer faktisk, eh, når jeg hører ordet. Det er meget det der med de perfekte kroppe og sådan noget” (15-17). Emilie beskriver Instagram som overfladisk i modsætning til snapchat, som hun finder mere personligt, hvilket bakkes op af Mikkels tanker om Instagram: “så tænker jeg på, at man hele tiden skal vise sit bedste ehm sit frontstage, at man hele tiden skal kunne give nogle forventninger til sig selv og vise sit bedste ydre eller sit bedste jeg” (35-38). Han kommer uopfordret med en videre uddybelse om Instagram og konkurrence: “lidt noget konkurrence over det, sådan at man skal overgå sine venner med hvor fedt et liv man egentlig har, hele tiden at skulle vise sig frem” (46-48).

Samlet set tegner der sig et billede af fire unge, der bruger meget af deres tid på Instagram, hvilket stemmer overens med undersøgelsen fra Mediernes udvikling i Danmark (2019), som påpeger netop dette. Der tegner sig imidlertid også samme billede, som er fundet af tidligere forskning (Chang et al., 2019; Kleemans et al., 2018; Hendrickse et al., 2017), hvor de fire unge beskriver et pres relateret til at skulle leve op til bestemte normer og idealer på Instagram.

 

Afhængighed og nysgerrighed 

I starten af interviewene spurgte vi ind til de unges tidsforbrug og aktivitet på Instagram, da dette er med til at tegne et billede af, hvilken betydning Instagram kan have for dem hver især og give os en forståelse af deres brug, præferencer og i hvilken grad de bliver påvirket. Mikkel og Lise beskriver, at Instagram tager meget af deres tid, er vanedannende og afhængighedsskabende, og at de som minimum bruger en til to timer dagligt derpå. Emilie fortæller også, at hun bruger appen flere gange dagligt i ca. en time, men at snapchat er det medie hun bruger allermest. Hun beskriver ligesom Mikkel og Lise, at Instagram stjæler tid fra eksempelvis skolearbejde og at hun har svært ved at koncentrere sig, når telefonen ligger ved siden af hende. Sofie er den, af de fire, der bruger Instagram mest aktivt, med ca. fem timer dagligt, hvor hun både selv lægger billeder op og får inspiration fra andre omkring tøj og mode. Hun beskriver også selv et tidsfordriv, hvor der kan gå meget tid med at “scrolle”: “jeg tænker ikke rigtig over det, ehm, jeg tror det er fordi det er sådan lidt, altså, vanedannende, også afhængighedsskabende” (155-157). Lise, Emilie og Mikkel er mere passive brugere og følger primært med i det folk lægger op i deres stories[4], da de gerne vil se hvad andre laver i deres hverdag, og får også inspiration og glæde ud af det. Dette peger på, at nysgerrighed er en faktor, der spiller ind i de unges ekstensive tidsforbrug af Instagram, hvilket Lise beskriver her: “igen det der med, at jeg tror jeg er lidt nysgerrig og godt kan lide at, sådan, vide lidt” (156-157).

 

Inspiration præget af ambivalens

Gennem interviewene spurgte vi ydermere om de unge havde en oplevelse af, at Instagram påvirkede dem på den ene eller anden måde. Alle fire udviste stor enighed i, at Instagram tilføjede noget positivt til deres hverdag i form af inspiration. Mikkel fremhæver rejsebilleder i forbindelse med hans sportsgren kajakroning som noget positivt, der giver anlæg for at planlægge ture med hans venner. Sofie fremhæver billeder af mode, hvilket også vægtes af Emilie, sammen med hendes interesse for musik. For Lise er det mest positivt at se mad-billeder og få ideer til at prøve nye opskrifter. Hvordan de unge finder inspiration fra Instagram, synes altså at være guidet af, hvad de finder interessant, og dermed hvad de søger på Instagram.

På trods af at alle fire unge taler positivt om Instagram som en inspirationskilde, kan der samtidigt ligge en modsatrettet og ambivalent effekt af dette brug, som nogle af de unge ved første øjekast ikke relaterer til sig selv, men ved nærmere eftertanke oplever. Det første Sofie nævner i forhold til, hvad Instagram betyder for hende er eksempelvis at hun henter inspiration derpå, mens det næste hun nævner i relation til hvad Instagram er for en platform, er at den er præget af idealer af perfekte kroppe. Det kan dermed se ud til, at Instagram både rummer nogle positive og negative sider for de unge. Da Sofie bliver spurgt om hun har en oplevelse af, at Instagram påvirker hende, synliggøres den negative side af hendes brug: ”ehm, ja altså, jeg synes jo godt, at man måske kan få lidt dårligere selvtillid, hvis der er en pige, der ser rigtig smuk ud, ehm, det synes jeg i hvert fald, eh, der kan man i hvert fald godt miste selvtilliden lidt” (247-250). Efterfølgende kommer hun ind på, at det er de samme piger, som hun henter mode-inspiration fra, som viser idealet om en perfekt krop på deres selfies: ”altså… det går egentlig meget sådan hånd i hånd, de to ting, det gør de” (306). Dette underbygger den ambivalens, der kan være ved Instagram-bruget som inspirationskilde, som de unge i første omgang ser som noget positivt. Lise reflekterer selv over om det er positivt for hende, eller om det er mest negativt: ”det er det der med, hvis ja, hvis man nu / men jeg ved ikke om det er mest negativt faktisk (-3) Altså det der med, at hvis man nu ser en eller anden ung flot pige som er nede i motionscenteret og træner, så tænker man det kan være jeg også lige skal det her i eftermiddag eller et eller andet, ja” (374-378). Først beskriver Lise det som en motivation, men reflekterer derefter over at trænings-billeder på Instagram i mindre grad giver hende lyst til at træne, men i højere grad giver hende en følelse af, at hun bør træne. Dette underbygges af studier, der viser at billeder af fitspiration på Instagram kan påvirke brugerne i en negativ retning i relation til deres kropsopfattelse, og at de udviser mindre selvkærlighed ved eksponering af disse høje fitness idealer (Tiggemann & Zaccardo, 2015; Slater, Varsani, Diedrichs, 2017; Fardouly, Willburger & Vartanian, 2017). Hun oplever blandede følelser, hvor Instagram både kan være positivt, fordi det kan give hende lyst til at prøve nye madopskrifter og “negativt, ja, det er jo igen, det der med at, ja, man sammenligner sig med dem man ser hele tiden” (328). Lise påpeger, at det negative til tider fylder mest, og at hun får det mindre godt med sig selv og bliver utilpas, når hun sammenligner sig med “model-agtige piger” (998). Hun uddyber senere, hvordan hun bliver påvirket og peger på, at det kan være hårdt at sammenligne sig selv med Instagram-billeder, der fremhæver de perfekte idealer: “ehm, så tænker man, der er godt nok meget jeg skal have gjort ved mig selv, eller på en eller anden måde, sådan” (1022). Dette underbygger den teoretiske baggrund, der påpeger social sammenligning som en mulig mediator for negativ kropsopfattelse (Hendrickse et al., 2017; Saunders og Eaton, 2018; Chang et al., 2019).

Ligesom Sofie og Lise, oplever Emilie også, at de perfekte billeder eksisterer på Instagram, hos kendte og venner. Hun forklarer, at hun har enkelte veninder, der lægger redigerede selfies op, men fastslår at hun ikke følger disse personer. Hun har altså lavet et bevidst fravalg af dette indhold og forklarer det med, at ”sådan nogle følger jeg slet ikke på Instagram, fordi jeg ved ikke, det gør ikke noget bedre for min hverdag i hvert fald” (401-409). Det er vigtigt for hende at slå fast at dette indhold ikke fylder meget i hendes brug af Instagram, hvilket kan være en forklaring på, at hun ikke fremhæver hendes Instagram-brug som noget negativt. Emilie kan dog godt komme til at sammenligne sig indimellem, ligesom Mikkel også erkender at han kan, på trods af at det ikke synes at fylde hos dem begge. Samme årsag, som ses hos Emilie, er at finde hos Mikkel, der forklarer at det er sjældent, at hans venner lægger billeder op, der har fokus på kroppen. Mikkel oplever, ligesom Sofie og Lise, blandede følelser omkring sit Instagram-brug. Han finder det inspirerende at se sine venners opslag mens det samtidig kan give ham en følelse af, at han ikke kan leve op til vennernes muskuløse udseende, hvilket viser sig i følgende episode med en ven, der var rejst til Sydafrika for at ro: “og han var fuldstændig trimmet, og det ramte mig lidt hårdt, og jeg sidder herhjemme med en lille smule buttet mave, i hvert fald i forhold til ham (-) det ramte mig en lille smule hårdt” (445-447). Han uddyber yderligere sammenligningen med hans venners rejser med, hvordan det føles på det mere sociale plan: “så man bliver lukket en lille smule ude, så jo, man sammenligner sig helt klart med det, og det er ikke så fedt” (317-328). Det er dog ikke tit, at Mikkel oplever disse følelser, men påpeger at hans kæreste bliver påvirket mere end ham selv, fordi hun i højere grad følger personer, der viser de perfekte kroppe. At sammenligning er tæt på uundgåeligt i ungdomsårene generelt, bakkes op af Eriksons psykosociale udviklingsteori, der vægter vigtigheden af at høre til i gruppen (Erikson, 1971a; Erikson 1971b), hvilket kan gøre unge mere sårbare over for sammenligning på sociale medier.

Mikkel beskriver selv, at han ikke tror at Instagram påvirker ham, men at Instagram omvendt heller ikke gør noget godt for ham “eller at det dårlige fylder mere end det gode” (611). Måden hvorpå Instagram fylder negativt i hans liv er i relation til, at det tager hans tid og at det eksempelvis afholder ham fra at være nærværende med sin kæreste, som tydeliggøres her: “om aftenen så er man også ofte lige på telefonen inden man går i seng, og så kunne man godt lige have været mere nærværende med sin kæreste, eller bare have gået tidligt i seng” (641-645). Særligt fremhæver han, at han kommer bagud i hans tidsplan om morgenen, når han starter dagen med at tjekke Instagram. Dette perspektiv fremhæver det ønske der kan være hos unge om at stoppe brugen af Instagram, som påpeges i undersøgelsen lavet af Deloitte (Deloitte, Millennial & Gen Z Survey, 2019), og ses hos Mikkel i følgende uddrag: “men på den anden side ville det også bare være rart, at det første man skal om morgenen, det ikke er at skulle ind på sociale medier” (601-615).

De unges udsagn peger overordnet på, at den aktivitet man foretager på Instagram har betydning for, hvordan og hvor meget, man bliver påvirket af Instagram. Samtidig ser det ud til at denne påvirkning er præget af modsatrettede følelser, som de ikke åbenlyst er bevidste om. Det er tydeligt, at det især er idealerne om perfekte kroppe, der kan fylde som noget negativt for informanterne, mens eksempelvis musik, mad og kajak-billeder i første omgang er mere neutrale temaer, der ikke er lige så skadelige for selvværdet og kropsopfattelsen, hvilket underbygges af tidligere forskning (Brown & Tiggemann, 2016; Fardouly & Rapee, 2019). Dog påpeger Lise, at de madbilleder, som hun bliver inspireret af, ofte viser: “måske en flot kage eller et eller andet” (986), hvilket peger på at selv maden skal se flot ud. En vis ambivalens kan også ses i billeder af roning, der også fremhæver præstationer, som kan være medvirkende til, at Mikkel peger på Instagram, som et sted hvor der er meget konkurrence. Billeder af tøj og mode kan ligeledes opleves som en positiv inspirationskilde for Emilie og Sofie, men samtidig også rumme en ambivalens, da det kan være hårdt for de unges selvværd og kropsopfattelse at blive eksponeret for de perfekte kropslige idealer, som ligger under disse billeder, og som særligt Sofie påpeger. Instagram kan altså godt fungere som en positiv inspirationskilde, men det kan se ud til, at der hersker en høj grad af perfektion herpå, som kan ligge til grund for den påvirkning de unge oplever, og som helt grundlæggende kan beskrives med ambivalente følelser.

 

Illusionen om perfektion 

De samtidsanalytiske beskrivelser af øget perfektion og præstation i unges hverdag, afspejles i flere af de unges udsagn om Instagrams normer, og understøtter således undersøgelsens teoretiske baggrund (Rohleder, 2019; Juul & Østergaard, 2016; Sørensen & Nielsen, 2014). Sofie beskriver tidligt i interviewet, at Instagram skaber et pres om at være perfekt: “altså jeg synes lidt at det / at Instagram også måske skaber sådan en måde at / altså hvordan vi skal se ud på, ehm, hvad den perfekte krop er, at vi skal være perfekte, men også at vi skal have et perfekt liv, ja” (26-29). Sofie oplever, at hun ikke bare skal leve op til et ideal om at være perfekt i forhold til krop og udseende, men at hun tillige skal præstere at have “et perfekt liv”. Lise giver også udtryk for, at der er nogle uudtalte normer på Instagram om, at man kun kan lægge flotte billeder op: “men hvis jeg skulle lægge nogle op, så er det nok af veninder, og (-) ja (-) flotte billeder” (84-85). Mikkel føler sig ikke direkte påvirket af presset om perfektion på Instagram, men i hans vennegruppe oplever de normerne om at skulle vise sig frem: “en gang imellem kan jeg da godt lige få en besked fra en kammerat om man kan tillade sig at lægge nogle billeder op eller om der skal det ene eller det andet filter på” (219-222). Dette peger således på, at de også i Mikkels vennegruppe, bestående af drenge, oplever en usikkerhed omkring sig selv og sin selvpræsentation på Instagram. Emilie oplever, på samme måde som Mikkel, heller ikke at skulle leve op til perfekte billeder, men hun illustrerer Instagrams generelle norm om perfektion og præstation i at være god til at poste billeder: “og altså jeg gad egentlig også godt sådan at være god til at poste og sådan noget, men jeg er ret genert hvad angår billeder og sådan noget, jeg ved ikke, det er jeg ikke så god til” (217-220). Dette bakker således op om de andres oplevelse af pres, idet det peger på, at der skal være et vist niveau i ens selvpræsentation, hvilket gør, at nogle unge ikke føler de er “gode nok” til det. Emilie peger her på sin generthed som forklaring, og uddyber også senere at hun grundet sin generthed: “ikke kunne finde på at lægge et billede ud af mig selv, som jeg ikke syntes var godt nok” (475-477).

Det er ikke nok med at personen og den unge selv er perfekt på billedet – billederne skal ydermere være perfekte i deres formidling hvad angår kvalitet, lys og farver. Dette viser sig blandt andet i Lises beskrivelse af, hvad der kendetegner billeder på Instagram: “[…] det er meget forskelligt. Men det er altid, ja næsten altid god kvalitet, og godt lys og ja. De ser tit sådan ret perfekte ud.” (419-421). Sofie relaterer dette til sig selv og forklarer at der ligger mange overvejelser bag billederne inden de kommer op: “altså jeg kan godt lide at det ser pænt ud, ehm, og farverne de spiller sammen og sådan noget, det går jeg meget op i” (643-645).

Emilie beskriver i sit interview, at det er positivt at: “gøre noget ud af at have fede billeder på Instagram” (224), hvilket igen bekræfter at den gode formidling er noget unge går op i. Der viser sig imidlertid dog en ambivalens i, at de unge oplever det som svært at leve op til denne perfekte fremstilling: “ja, det er bare det der med, at de får det til at ligne at alt det er bare godt, men inderst inde så ved man jo også godt, at de sidder jo også nok nogle gange derhjemme og har nogle dårlige dage. Mm, men det er bare ikke lige det de vælger at vise” (425-429). Lise reflekterer her over hvordan disse personer, der har den gode formidling, også har en virkelighed der kan byde på andet end gode ting, men tilføjer lidt senere, at: “det er bare det at man kan godt nogle gange tro, at de har det nok bare godt hele tiden, eller, ja” (438-439). Sofie beskriver en dobbelthed i hendes oplevelse af perfektionen: “altså jeg har faktisk ikke så meget imod det, fordi man godt ved det egentlig ikke er sådan i realiteten, ehm, men jeg kunne godt savne noget mere realistisk egentlig nogle gange (-) noget der var lidt mere uperfekt” (340-345). Trods deres refleksioner om, at billederne ikke er virkelighedsnære, kan de dog alligevel komme til kort, når de bruger alt fra 1-5 timer på Instagram dagligt. Påvirkningens styrke kommer yderligere til udtryk i Lises udsagn om at: “inderst inde ved man det jo også godt” – som om der måske kan være lidt langt derind nogle gange.

 

Sammenligning og anerkendelse 

I forlængelse af den selvbevidsthed, der eksisterer i at lægge billeder op på Instagram, har de unge ligeledes et stort fokus på, hvad andre tænker om deres billeder. Dette fortæller Emilie i sit interview om overvejelser hun gør sig om de billeder, hun lægger op: “ altså i mit tilfælde vil jeg jo mest tænke på hvad folk tænker om det” (720). Hvad andre vil tænke er således et risikomoment i det at lægge billeder op, og Emilie uddyber: “hvor jeg ville tænkte, at åh det kan være at folk ville tænke et eller andet nederen om det ikk” (481-482). Lise beskriver også i starten af interviewet, at hun faktisk ikke har nogle billeder på sin profil, da hun på et tidspunkt ikke følte de var gode nok. Hun uddyber, at hun på den måde slipper for at forholde sig til, hvad andre tænker om hendes billeder. Dernæst forklarer hun, at sammenligning og likes er en del af det: “det ved jeg ikke, det er bare det der med at man sammenligner sig, med andre tror jeg. At man tænker, wow, det er ret meget bedre end mit det der […] ja, men det er nok også det der pres, med likes, måske og kommentarer og så videre. Det fylder faktisk mere end man lige sådan går og tror” (94-112).

Der er således noget der tyder på, at der eksisterer et pres om at lægge flotte billeder op på Instagram, som ovenikøbet skal kunne leve op til en sammenligning med andre, hvilket ofte måles i likes, kommentarer og følgere. I relation til sammenligning, tegner der sig et blandet billede af hvem informanterne sammenligner sig med og hvorfor. Det kan både være med modeller og kendte mennesker, “model-agtige” piger og venner, og det kan blandt andet være på baggrund af udseende, materialisme eller evner. Sofie og Lise beskriver at de sammenligner sig med modeller eller piger, der ligner modeller. Sofie fortæller: “ehm (-) altså jeg synes at det / ehm, man nemt kommer til at sammenligne sig selv med, med for eksempel nogle modeller, ehm, synes jeg godt man kan (-) dem som egentlig fremstår perfekte, dem kan man godt komme til at sammenligne sig selv med, ehm og gerne vil leve op til det” (431-436). Lise beskriver også: “Ja… Det er vel bare igen de der… model-agtige piger der lægger noget op, hvor man får det dårligt med sig selv” (998). Det at pigerne kommer til at sammenligne sig med modeller såvel som jævnaldrende, underbygges af studier, der har fundet at både kendte og ukendte kan have en negativ indvirkning på unges kropsopfattelse (Cohen et al., 2017; Brown & Tiggemann, 2016). Der er imidlertid noget der tyder på, at måden man bruger Instagram er forbundet med hvor meget man oplever sammenligning. Mikkel og Emilie oplever ikke i samme grad sammenligning som de to andre, hvilket Emilie blandt andet har en forklaring på: “altså jeg tænker at dem der går mere op i det, som de lægger ud, de opslag de laver, de går nok også mere op i hvad andre folk tænker om det og sådan noget ikk” (633-635). Mikkel beskriver også, at hans kæreste nok bliver mere påvirket end ham selv, fordi han primært følger sine gode venner på Instagram, og ikke perfekte idealer. Han kommer dog med et eksempel på, at han også somme tider kan komme til at sammenligne sig i relation til udseende og præstation: “det er f.eks. ligesom de topatleter jeg følger, dem vil jeg jo gerne være ligesom, og så tænker man, okay de træner på den og den måde, og de ser ud på den og den måde, så burde jeg sådan set også. Og jeg kan ro 200 meter så hurtigt, men han kan ro det endnu hurtigere, og så sammenligner man sig lidt med dem” (304-313).

I relation til online feedback, beskriver Sofie likes og følgere som en form for anerkendelse: “altså, jeg har i hvert fald sådan fået mere selvtillid af at lægge noget op på Instagram, og så også de der likes, de spiller nok en stor rolle, ehm (-), og så også følgere. Ehm, og det har gjort lidt at man har fået den der anerkendelse, som så gør at jeg måske hviler mere i mig selv” (682-687). Sofies intensive brug af Instagram kan være en forklaring på, at hun oplever at få mere selvtillid af den online anerkendelse, hvilket påpeges af studier, der netop har fundet, at et mere intenst brug af sociale medier, fordrer mere sammenligning og kan bevirke at man i højere grad baserer sit selvværd på andres anerkendelse (Stapleton et al., 2017). Lise fortæller tilsvarende om likes som en validering: “altså det der med, hvis nu man får mange likes så tænker man, okay det var egentlig et godt billede, så kan det være at jeg skal prøve at lægge noget mere op af det, eller (-) ja” (121-123). Til spørgsmålet om informanterne kunne komme med et eksempel på en situation hvor likes, kommentarer eller følgere havde en særlig betydning for dem, beskriver Sofie og Lise to ret forskellige perspektiver. Sofie fortæller på den ene side om en situation hvor det høje antal likes gjorde hende mere selvsikker: “der var faktisk et billede som jeg var meget usikker på at skulle lægge op, ehm, fordi jeg ikke følte mig, eh, helt pæn på det, nok, ehm, men jeg lagde det så op, og fik så ret mange likes på det, og det gjorde mig rigtig glad, ehm, ja, et lille selvtillidsboost der” (582-587). Lise fortæller dog på den anden side om en situation hvor antallet af likes var skuffende: “der var faktisk en gang hvor jeg lagde et selfie op, jeg synes egentlig selv det var ret godt, og så ved jeg ikke, så / altså jo, jeg fik da også likes og alt det der, men måske bare ikke lige så mange som jeg havde håbet på, også tænkte jeg: ej, det kan også være at jeg måske ikke lige var så flot på det her billede alligevel, så endte jeg da faktisk med at slette det igen efter noget tid  […] Det var da træls, fordi jeg synes jo selv til at starte med det var et godt billede, også føler man lidt man ligesom bliver revet ned på en eller anden måde… ja” (774-784).

Likes, kommentarer og følgere kan således fungere som en validering, når man modtager det, men der er dog også en bagside af medaljen, hvor de også kan gøre den unge usikker på sig selv. Lise italesætter, at hun egentlig gerne vil være ligeglad med hvor mange likes hun får, men at det er svært i praksis. Den store betydning af likes gør faktisk at både Lise og Sofie sletter sine billeder igen, hvis de ikke modtager nok likes. Dette beskriver Sofie: “ehm, det betyder faktisk ret meget for mig, ehm, hvis jeg ikke lige får det antal likes jeg gerne vil have på et billede så sletter jeg det igen” (524-526). Likes fungerer således som målestok for hendes selvtillid: “altså jeg tror lidt, at hvis jeg ikke får nok likes på et billede, at, jeg måske tænker at det ikke var så pænt igen, ehm, så man mister lidt selvtilliden der, eh, føler jeg (-) At det kan man nok godt. Og så bliver man bare rigtig glad hvis man får rigtig mange likes på et billede” (544-549). Uddraget peger således på, at det er antallet af likes der bestemmer om det er et godt billede eller ej, hvilket kan problematiseres i relation til ungdomsteorien, hvor det synliggøres at unge spejler sig i andres evalueringer og holdninger, som kan få indflydelse på unges følelse af selvværd og kropsopfattelse på godt og ondt.

 

Diskussion

Analysen har vist, at de unge tegner et billede af Instagram som en platform, hvor de får stillet deres nysgerrighed, men som samtidig tager meget af deres tid og præges af afhængighed. I forbindelse med dette kunne der tolkes en ambivalens i, at de både finder Instagram positivt og inspirerende, samtidig med at nogle af de unge oplever negative følelser i forhold til det høje krav om perfektion, sammenligningen med andre og målet om anerkendelse. For at undersøge den betydning Instagram har for de unges selvværd og kropsopfattelse, er det væsentligt at diskutere hvilke implikationer analysen har i forhold til de overordnede og underliggende faktorer, som kan have betydning for hvorfor nogle unge bliver mere, mens andre unge bliver mindre påvirkede af Instagram.

Den øgede digitalisering kombineret med den stigende grad af perfektion, udgør til sammen to betingelser, der har stor betydning for de fleste unge danskeres hverdagsliv (Sørensen & Nielsen, 2014; Juul & Østergaard, 2016). Massemedierne har længe påvirket hvordan opfattelsen af den ideelle krop formes (Thompson et al., 1999), men med de moderne sociale medier, er det ikke længere kun noget, som vi passivt bliver eksponeret for, vi skal også aktivt selv tage stilling og præsentere os på en måde, som overholder de krav og normer der eksisterer (Perloff, 2014). Erikson (1971b) refererer i sin teori til, at man i ungdomsfasen lægger stor vægt på at leve op til de idealer, der eksisterer i den unges nærmiljø, samtidig med at man tillægger andres anerkendelse større værdi end ens egen holdning til sig selv. Den online selvpræsentation har således fået en stor rolle i unges identitetsdannelse, og kan måske være en del af forklaringen på, hvorfor unge bruger så meget af deres tid på Instagram. Dette store tidsforbrug bliver af de unge dog ofte beskrevet som en afhængighed eller en dårlig vane, hvilket også kan se ud til at påvirke deres generelle trivsel. Det er derfor relevant at diskutere, hvorvidt graden af afhængighed eller tidsforbrug kan have en sammenhæng med hvor meget eller hvor lidt, man bliver påvirket af Instagram. Et højt tidsforbrug på Instagram kan på den ene side medføre, at man i højere grad bliver eksponeret for de negative konsekvenser, som illustreret i analysen, i forhold til det høje krav om perfektion, sammenligning med andre og bestræbelse efter anerkendelse. Det kan på den anden side dog ikke forklare, hvordan de unge informanter, som alle beskrev at de brugte Instagram relativt meget, lader til at have så forskellige oplevelser af Instagrams betydning for deres tanker og følelser om dem selv. Et højt tidsforbrug er derfor ikke nødvendigvis lig med, at man bliver mere påvirket, og modsat behøver et lavt tidsforbrug ikke at være lig med, at man bliver mindre påvirket.

Kigger man udover tidsaspektet, kan den værdi man tillægger Instagram i sin hverdag, i højere grad kaste lys på nogle af forskellene mellem de unge. Her kan brugen og den værdi man tillægger Instagram spille en rolle for hvor meget man internaliserer de perfekte billeder, sammenligner sig med andre og går op i online feedback. Der kan således være forskel på, om man anvender Instagram blot som et tidsfordriv og fordi man keder sig, i modsætning til at anvende platformen med mere værdiladede formål. Studier som har undersøgt dette, har blandt andet fundet at aktiviteter, der retter sig mod udseende, såsom at kigge på billeder, lægge billeder op samt redigere billeder, er aktiviteter der særligt påvirker kropsopfattelsen (Chang et al., 2019; Slater et al., 2017). Der bliver dog påpeget en vigtig præmis i, at der sandsynligvis eksisterer en gensidig relation mellem disse to faktorer, hvor piger der allerede har en øget tendens til at objektivere sig selv i forhold til tynde idealer, også er mere tilbøjelige til at tillægge dette mere værdi, samt indgå i aktiviteter, der retter sig mod udseende på Instagram. Brug af Instagram kan i disse tilfælde forstærke allerede eksisterende problematikker i de unges kropsopfattelse, men kan ikke nødvendigvis stå alene som forklaring. Det kan dog diskuteres, hvorvidt denne gensidige relation kun rammer et fåtal af unge på Instagram, eller om denne præmis gør sig gældende for langt flere, da usikkerhed omkring krop og udseende ikke er en sjældenhed hos teenagere. Som modpol til disse resultater, er der dog også fundet, at selfie-posting på Instagram kan have positive indvirkninger for kropsopfattelsen, da interaktion med venner online også kan fungere som positiv, social støtte (Chang et al., 2019).

Uanset om man blot bruger Instagram som et tidsfordriv eller med mere værdiladede formål, er der en risiko for at brugen af platformen stadig indirekte kan påvirke negativt, hvis de unge ikke forholder sig kritisk til platformens indhold. Hvor meget eller hvor lidt, man bliver påvirket af Instagram, kan således hænge sammen med hvorvidt de unge formår at være bevidste, reflekterende og tage stilling til de billeder, som de bliver eksponeret for og yderligere handle på ved eksempelvis at regulere deres tidsforbrug, undlade at følge visse konti eller minde sig selv om, at billederne er redigerede. Det er synligt i de unges udtalelser, at denne bevidsthed og kritiske refleksion spiller en stor rolle for, hvor meget Instagram påvirker deres liv og ligeledes, hvor nuancerede deres oplevelse af Instagram er. En øget stillingtagen kan på den ene side være fordelagtig, da det herved bliver muligt at forholde sig kritisk samt være bevidst over den indvirkning Instagram har på en selv. Omvendt kan det dog også medvirke til, at den unge tænker mere over bruget og dermed mærker en større påvirkning på selvværd og kropsopfattelse. Der kan ydermere stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt unge har mulighed for rationelt at adskille fornuft og følelser, når det kommer til eksponering for urealistiske billeder på Instagram. Analysen kunne nemlig vise, at de unge var bevidste og reflekterende omkring den uoverensstemmelse, der kan opstå mellem Instagrams perfekte billeder og virkelighedens egne spejlbilleder, hvilket på den ene side peger på en kritisk stillingtagen. På den anden side, kunne analysen dog også vise, at til trods for de unges opmærksomhed på, at billederne på Instagram ikke altid viser hele sandheden, kunne det for nogle af dem stadig have en negativ betydning for deres selvværd og kropsopfattelse at se disse billeder. Kigger man på teorien om social sammenligning (Festinger, 1954) beskriver Festinger, at unge for det meste sammenligner sig med “similar others” og ikke personer, der opleves som meget forskellige fra dem selv. I denne forståelse vil en sammenligning med eksempelvis rige supermodeller fra USA ikke opstå, grundet de åbenlyse forskelligheder fra en dansk, ung teenager hjemme på pigeværelset. I relation til Instagram, kan disse online “similar others” dog rumme mange flere idealer, og er også meget mere tilgængelige end hvad der opleves offline, da de høje standarder for hvordan man skal præsentere sig selv online er ens for alle. Ydermere kan Eriksons (1971a) psykosociale teori forklare, hvordan unge identificerer sig med grupperne og klikerne i så stor grad, at de somme tider mister sin egen identitet. Unge kan, ifølge Erikson, desuden være grusomme i deres udelukkelse af andre, hvilket kan illustrere den risiko, der er forbundet med ikke at sammenligne sig med gruppen eller normen. Denne moderne fortolkning af den sociale sammenligningsteori, kan belyse hvorfor unge, på trods af at de med deres bevidsthed og refleksion er klar over at billederne er uopnåelige, stadig kommer til at sammenligne sig med dem, og derfor også kommer til at opleve negative følelser.

I forlængelse af ovenstående lader det til, at en kritisk stillingtagen og en øget bevidsthed overfor mulige faldgruber ikke nødvendigvis altid er til hjælp for unge, i forhold til negative indvirkninger på deres selvværd og kropsopfattelse i brugen af Instagram. Studier kan i den forbindelse pege på, at de unges grad af selvværd også kan være en underliggende faktor, hvor unge med lavt selvværd i højere grad bruger sociale medier til at validere deres selv og selvværd (Perloff, 2014). Dette kan være problematisk, da det kan diskuteres hvorvidt anerkendelse og validering gennem likes, kommentarer og følgere kan have nogle bagsider forbundet til sig. På den ene side kan analysen pege på, at for nogle af pigerne kan mange likes og følgere fungere som et selvtillidsboost, og dermed opleves positivt. På den anden side, blev det også beskrevet hvordan de samme piger slettede deres billeder, hvis de ikke opnåede nok online feedback, også selvom de var tilfredse med det oprindelige billede. Dette er et interessant fund, der tilsvarende er fundet i tidligere forskning, der indikerer at online feedback kan have negative konsekvenser for selvværdet og kropsopfattelsen (Martinez-Pecino & Garcia-Gavilan, 2019; Butkowski et al., 2019), hvorimod andre studier kunne belyse, at der også var nogle positive holdninger til denne feedback. Kvalitative studier har fundet, at deltagere rapporterede, at det føltes godt at modtage mange likes, og at de derfor havde forskellige strategier til at opnå dette (Baker et al., 2019; Chua & Chang, 2015). Dette kunne bakkes op af, et eksperimentelt studie der fandt, at et højt antal likes kunne påvirke hvor tilfreds man var med eget ansigt på en positiv måde (Tiggemann et al., 2018). Omvendt blev det dog også vist, at den online anerkendelse kunne være problematisk, da samme studie fandt, at en større investering i antallet af likes var relateret til mere sammenligning og utilfredshed i forbindelse med udseende, hvorfor de konkluderede, at det er vigtigheden og værdien man tillægger antallet af likes, der kan være problematisk. Til trods for at de kvalitative studier fandt, at deltagerne oplevede selvtillid og tilfredshed med egen krop ved mange likes, fandt de også, at deres deltagere slettede billeder, tænkte og evaluerede deres krop negativt samt ønskede at ændre og redigere aspekter ved sig selv, hvis de ikke fik nok likes på deres billeder på Instagram. Det kan ydermere være problematisk, at den online anerkendelse ofte baserer sig på tal i form af antal likes, samt at de kommer fra “tilfældige andre”, hvilket ikke nødvendigvis kan regnes som fyldestgørende og meningsfuld feedback på den unges liv og udseende i forhold til hvor meget værdi den unge kan komme til at tillægge den. I relation til Harters (2015) teori om selvværdet, reflekteres unges opfattelser af dem selv ofte gennem vigtige andres anerkendelse og støtte fra dem, og kan gennem dette medvirke til, at unge oplever at have et højt selvværd. I relation til Instagram kan det dog diskuteres, hvorvidt de “betydningsfulde andre” bliver erstattet med “tilfældige andre”, og derfor ikke afspejler et stærkt nok fundament at bygge sig selvværd på. Feedbacken er desuden ofte baseret på baggrund af Instagrams normer om perfekte billeder, hvilket kan være problematisk at basere sit selvværd på, da disse bedømmelser derfor vil opstå på baggrund af urealistiske fremstillinger og på ens bedste, og måske redigerede selvpræsentation. Der er i forlængelse heraf fundet at unge, som vægter deres udseende højt i forhold til deres overordnede selvværd, vil være i større risiko for at blive negativt påvirket, end dem der ikke gør, også selvom de modtager høje antal likes (Tiggemann et al., 2018). Desuden er værdien af likes og et problematisk brug af Instagram fundet at være større for dem med lavere selvværd og modsat, mindre for dem med højere selvværd (Martinez-Pecino & Garcia-Gavilan, 2019). Selvværd kan i denne henseende ses som både en beskyttende faktor og en risikofaktor.

Ligesom forskning underbygger, viser der sig desuden en tendens til, at piger i større grad bliver påvirket af Instagram end drenge. Dette er blevet forklaret ved Instagrams store fokus på udseende, og kan også illustreres i vores empiri, ved at pigernes fokus ofte er på utilfredshed eller usikkerhed omkring billeder, hvor Mikkel ofte italesætter, at han er tilfreds med hvordan han ser ud. Dette kan pege på, at når det kommer til udseende har Mikkel et godt selvværd eller en robusthed i forhold til sammenligning. Modsat, kan det også være et tegn på, at hans Instagram-feed ikke i samme grad er fyldt med billeder, der er relateret til udseende, og at han derfor ikke sammenligner sig i lige stor grad som pigerne. Dette kan forklares ved, at de unges aktivitet på Instagram er styret af deres interesser – ergo vil indhold af mode og tøj muligvis i større grad relateres til kropsopfattelse og udseende, hvor indhold af sport og kajak i mindre grad vil påvirke disse områder. Mikkel udtrykker dog, at når det kommer til konkurrence og fællesskab, kan han opleve negative følelser i forbindelse med eksponering af dette på Instagram, hvilket peger på, at det for drenge også er vigtigt at undersøge, hvilken betydning Instagram har for deres hverdag og generelle trivsel.

På trods af, at den øgede digitalisering og kravet om perfektion er vilkår for unge i dagens samfund, er mange studier mislykket i at finde en direkte årsagssammenhæng mellem brugen af sociale medier og eventuelle problematikker med selvværd og krop. Som forsøgt illustreret i nærværende undersøgelse, er unges trivsel en kompleks størrelse, og det er derfor meget der tyder på, at det er kombinationen af den unges psykologi og særlige aspekter ved brugen af sociale medier, der tilsammen kan have en negativ indvirkning på den unge.

 

Begrænsninger

Undersøgelsens mål har været at påbegynde udforskningen af danske unges oplevelse af Instagram, hvorfor kulturelle forskelle ikke har stået i centrum for undersøgelsen. En uundgåelig begrænsning er hermed en lille sample size og derfor en manglende mulighed for at kunne generalisere, hvorfor fremtidig forskning bør inkludere en større målgruppe af danske unge. Der er dog forsøgt at opnå en analytisk generaliserbarhed, hvor vi gennem resultaterne fra denne undersøgelse, kan overveje hvorvidt de kan være vejledende for, hvad der kan være tilfældet for andre unges oplevelse af Instagrams betydning for dem og deres hverdag. Med et kendskab til manglende forskning på området, blev det longitudinale og eksperimentelle aspekt forsøgt anvendt, for at kunne give større indsigt i langsigtede sammenhænge. Dette blev dog opgivet grundet manglende ressourcer. Undersøgelsen har ydermere haft til hensigt at skabe et indblik i almindelige unges brug af Instagram, hvilket er en afgrænsning i relation til yderpunkterne, hvor eksempelvis en gruppe af unge med psykiatriske problemstillinger ville have givet et andet billede af unges Instagram-brug. En undersøgelse af andre psykologiske faktorer, såsom afhængighed, ville ydermere have givet undersøgelsen et andet indhold.

 

Konklusion og implikationer for praksis

Undersøgelsen har vist, at Instagram har forskelligartede betydninger for de unge, som overordnet set kan afspejles i en ambivalent oplevelse af Instagram, både som en inspiration, og som en byrde. Den negative del af Instagrams påvirkning indbefatter et tidsforbrug, der opleves som præget af afhængighed, et pres om at vise et perfekt udseende og liv, samt et yderligere pres om at spejle sig i sit netværk og den online anerkendelse. Betydningen af Instagram bliver nuanceret af de unges særskilte brug af platformen, deres kritiske stillingtagen, samt individuelle forskelle i selvværd og kropsopfattelse.

Undersøgelsen bidrager med dybdegående viden om, hvordan nogle unge oplever betydningen af Instagram, og giver hermed en relevant indsigt for den psykologiske praksis, hvilket kan guide henholdsvis psykologer, forældre og lærere i samtalen med børn og unge vedrørende deres trivsel og hverdagsliv. Et forebyggende arbejde kunne ydermere rette sig mod en psykoedukation gennem oplysning, normalisering og bevidstgørelse af de negative aspekter af børn og unges øgede Instagram-brug, som uundgåeligt er et vilkår for deres liv i dag.

 

 

Referencer

Ahadzadeh, A. S., Sharif, S. P., Ong, S. F. (2017) Self-schema and self-discrepancy mediate the influence of Instagram usage on body image satisfaction among youth. Computers in Human Behavior, Vol.68, 8-16

Baker, N., Ferszt, G., Breines, Jg. (2019) A Qualitative Study Exploring Female College Students’ Instagram Use and Body Image. Cyberpsychology Behavior And Social Networking, Vol.22(4), pp. 277-282

Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, Vol.3(2), pp. 77-101

Brown, Z., & Tiggemann, M. (2016) Attractive celebrity and peer images on Instagram:  Effect on women’s mood and body image. Body Image,19, 37-43

Butkowski, C. P., Dixon, T. L. & Weeks, K. (2019) Body Surveillance on Instagram:  Examining the Role of Selfie Feedback Investment in Young Adult Women’s Body Image Concerns. Sex Roles, 81(5-6), 385-397

Chang, L., Li, P., Loh, R. S. M., Chua, T. H. H. (2019) A study of Singapore adolescent girls’ selfie practices, peer appearance comparisons, and body esteem on Instagram. Body Image, Vol. 29, 90-99.

Chua, T. H. H., Chang, L. (2016) Follow me and like my beautiful selfies: Singapore teenage girls’ engagement in self-presentation and peer comparison on so  cial media. Computers in Human Behavior, Vol.55, 190-197

Cohen, R., Newton-John, T., Slater, A. (2017) The relationship between Facebook and Instagram appearance-focused activities and body image concerns in young women. Body Image, 23, 183-187

Deloitte, 2019, Millennials vil vende sociale medier ryggen, den 8. årlige undersøgelse Millennial & Gen Z Survey, tilgået d. 15.05-2020: https://www2.deloitte.com/dk/da/pages/about-deloitte/pressemeddelelser/millennials-sociale-medier.html

Erikson, E. H. (1971a) Barnet og samfundet. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 245-248

Erikson, E. H. (1971b) Identitet, ungdom og kriser. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 121-128

Fardouly, J. & Rapee, R. M. (2019) The impact of no-makeup selfies on young women’s body image. Body Image, 28, 128-134

Fardouly, J. & Vartanian, L. R. (2016) Social Media and Body Image Concerns: Current Research and Future Directions, Current Opinion in Psychology, 9,1-5

Fardouly, J., Willburger, B. K., Vartanian, L. R. (2018) Instagram use and young women’s body image concerns and self-objectification: Testing mediational pathways. New Media & Society, 20(4), 1380-1395

Festinger, L (1954) A Theory of Social Comparison Processes. Human Relations, 7(2), pp. 117-140

Fredrickson, B. L., & Roberts, T. (1997). Objectification theory: Toward understanding women’s lived experiences and mental health risks. Psychology of Women Quarterly, 21(2), 173–206.

Harter, S (2012) SELF-PERCEPTION PROFILE FOR ADOLESCENTS: MANUAL AND QUESTIONNAIRES, University of Denver, pp. 1-47

Hendrickse, J., Arpan, L. M., Clayton, R. B., Ridgway, J. L. (2017) Instagram and college women’s body image: Investigating the roles of appearance-related comparisons and intrasexual competition. Computers in Human Behavior, Vol.74, pp.92-100

Juul, G. K. & Østergaard, S. (2016) Ung i en præstationskultur: jagten på kontrol, tryghed og frikvarter. Center for ungdomsstudier: ungdomsanalyse.nu. 1. udgave, 1. oplag. Frederiksberg: Danmark, pp. 1-112

Kim, J. W. (2018) Facebook Use for Profile Maintenance and Social Grooming and Young Korean Women’s Appearance Comparison With Peers and Body Image Concerns, Social Media + Society, 1-11.

 

Kim, J. W. & Chock, T. M. (2015) Body image 2.0: Associations between social grooming on Facebook and body image concerns, Computers in Human Behavior 48, 331–339.

Kleemans, M., Daalmans, S., Carbaat, L., Anschütz, D. (2018) Picture Perfect: The Direct Effect of Manipulated Instagram Photos on Body Image in Adolescent Girls. Media Psychology, Vol.21(1), 93-110

Lenne, O., Vandenbosch, L., Eggermont, S., Karsay, K. & Trekels, J. (2018) Picture-perfect lives on social media: a cross-national study on the role of media ideals in adolescent well-being, Media Psychology, 52-78, DOI: 10.1080/15213269.2018.1554494

Magasinet for fagforeningen Kommunikation og Sprog, tilgået d. 15.05.2020: https://kommagasinet.dk/her-er-klodens-10-stoerste-sociale-medier-facebook-og-youtube-dominerer-massivt-2/

Martinez-Pecino, R., Garcia-Gavilán, M. (2019) Likes and Problematic Instagram Use: The Moderating Role of Self-Esteem. Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking, 22(6), 412-416

McLean, Jarman & Rodgers (2019) How do “selfies” impact adolescents’ well-being and body confidence? A narrative review. Psychology Research And Behavior Management, Vol.12, pp. 513-521

Mediernes Udvikling i Danmark 2019, Kulturministeriet Slots og kulturstyrelsen, Internetbrug og enheder 2019, tilgået d. 15.05.2020: https://mediernesudvikling.slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2019/Internetbrug_og_enheder/PDFfiler_Internetbrug_og_enheder/Internetbrug_2019.pdf

Mills, J. S., Mustoa, S., Williams, L. & Tiggemann, M. (2018) “Selfie” harm: Effects on mood and body image in young women, Body Image, 27, 86-92.

Møhl & Jørgensen (2010). Udviklingspsykologi. In E. Simonsen & B. Møhl (red.), Grundbog i psykiatri, 1.ed., Hans Reitzels Forlag: København, pp. 57-78

Ottosen, M., H., Andreasen, A., G., Dahl, K., M., Hestbæk, A., Lausten, M., Rayce, S., B (2018) Børn og unge i dag –Velfærd og trivsel. Rosendahls: København, pp. 6-9

Perloff, R. M. (2014) Social Media Effects on Young Women’s Body Image Concerns: Theoretical Perspectives and an Agenda for Research, Sex Roles, 71(11), 363-377

Richards, D., Caldwell, P. HY. & Go, H. (2015) Impact of social media on the health of children and young people, Journal of Paediatrics and Child Health, 51, 1152–1157

Rohleder, M. (2019) En ungdom under pres, Gymnasieskolen.dk, tilgået d. 15.05.2020: https://gymnasieskolen.dk/en-ungdom-under-pres

Saunders, J. F. & Eaton, A. A. (2018) Snaps, Selfies, and Shares: How Three Popular Social Media Platforms Contribute to the Sociocultural Model of Disordered Eating Among Young Women. Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking, 21(6), 343-354

Skues, J. L, Williams, B., & Wise, L. (2012) The effects of personality traits, self-esteem, loneliness, and narcissism on Facebook use among university students, Computers in Human Behavior, 28, 2414–2419

Slater, A., Cole N., Fardouly, J. (2019) The effect of exposure to parodies of thin-ideal images on young women’s body image and mood. Body Image, Vol.29, pp. 82-89

Slater, A., Varsani, N., Diedrichs, P. C. (2017) #fitspo or #loveyourself? The impact of fitspiration and self-compassion Instagram images on women’s body image, self-compassion, and mood. Body Image, 22, 87-96

Stapleton, P., Luiz, G., Chatwin, H. (2017) Generation Validation: The Role of Social Comparison in Use of Instagram Among Emerging Adults. Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking, 20(3), 142-149

Sørensen, N. U. & Nielsen, J. C. (2014). Et helt normalt perfekt selv. Konstruktioner af selvet i unges beretninger om mistrivsel. Dansk sociologi. Vol 25 (1), pp. 33-54.

Thompson, J. K., Heinberg, L. J., Altabe, M., & Tantleff-Dunn, S. (1999). Exacting beauty: Theory, assessment, and treatment of body image disturbance. American Psychological Association  

Tiggemann, M., Barbato, I. (2018) “You look great!”: The effect of viewing appearance-related Instagram comments on women’s body image. Body Image, 27, 61-66

Tiggemann, M., Hayden, S., Brown, Z., Veldhuis, J. (2018) The effect of Instagram “likes” on women’s social comparison and body dissatisfaction. Body Image, 26, 90-97

Tiggemann, M., Zaccardo, M. (2015) “Exercise to be fit, not skinny”: The effect of fitspiration imagery on women’s body image. Body Image, 15, 61-67

Vanman, E. J., Baker, R. & Tobin, S. J. (2018) The burden of online friends: The effects of giving up Facebook on stress and well-being, The Journal of Social Psychology, 158:4, 496-508

Yurieff, K. (2019) Instagram is now testing hiding likes worldwide, tilgået d. 15.05. 2020: https://edition.cnn.com/2019/11/14/tech/instagram-hiding-likes-globally/index.html

 

[1] Selvtagne selvportrætter

[2] Fitness-idealer på Instagram

[3] Linje benævnes kun første gang

[4] Instagram-brugeres daglige historie i form af billeder, der forsvinder efter 24 timer

Udskriv siden

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge