Kan en hund gøre en forskel?

Af Julie-Astrid Galsgaard, militærpsykolog og projektleder, Veterancentret. Udgivet 13. januar 2017.

Veterancentret har sat sig for at undersøge, hvad der sker, når en krigsveteran med diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) får en servicehund. Vil en servicehund kunne øge veteranens ellers kraftigt forringede livskvalitet og forandre hans ellers hendes oplevelse af at være afskåret fra at tage del i hverdagslivet, sådan som ”almindelige” mennesker gør det?

Soldaten, der vælger og udvælges til at drage i krig for nationen, betragter oftest sig selv og betragtes af omverden som en både modig og stærk person. Langt de fleste oplever at komme hjem fra krigen uden nogen form for mén, og en stor del oplever sig sågar styrket mentalt og med bedre styr på sine prioriteter. En mindre del oplever at komme hjem forandret i en sådan grad, at det ellers vante liv med familien, jobbet og fritidsinteresser i Danmark er blevet betydeligt sværere at opretholde.

Siden 2011 har Forsvarets Veterancenter været klar til at bistå de veteraner og pårørende, der måtte opleve at have brug for professionel hjælp, hvad enten det angår rådgivning om beskæftigelse, økonomi, uddannelse eller psykologbehandling. Et tilbud om bistand, der er livslangt, så længe veteranen eller de pårørendes problemstilling vurderes at være relateret til krigsudsendelse. Heldigvis er vi militærpsykologer efterhånden klædt så godt på fagligt, at vi kan hjælpe mange af også de hårdest ramte veteraner, der er diagnosticeret med PTSD. Men nogle veteraner er så ramt eller har gået med deres ubehandlede PTSD i så lang tid, at det er svært at få ”fat i” deres traumer og bearbejde dem i tilstrækkelig grad til, at veteranen kan genoptage et rimeligt og velfungerende liv. Det betyder, at veteranen må leve videre med sin PTSD og forsøge at indrette sit liv herefter. Og det er lettere sagt end gjort, særligt når man lever i en verden hvor – heldigvis – stort set ingen andre har PTSD eller kendskab dertil. I en verden, som ikke er indrettet til mennesker, der er i konstant øget alarmberedskab for at vogte sig mod mulige trusler mod egen og familiens overlevelse. Mennesker, der har genoplevelser af krigstraumer i form af natlige mareridt, flashbacks og pludselig invaderende minder og derfor har et udpræget behov for at undgå alt, der kan minde om krigslignende situationer eller ”blot” overraskende og ukontrollable hverdagssituationer.

For at imødekomme denne gruppe af veteraner, som har gennemgået flere behandlingsforløb uden at profitere nævneværdigt deraf, og hvis PTSD-symptomer tydeligvis besværliggør en hverdag med rimelig funktionsevne og livskvalitet, er vi i Veterancentret begyndt at orientere os mod forskning og initiativer i udlandet, der inddrager servicehunde som assistance til veteranen.

Vi har spurgt os selv om, hvad der sker, når en veteran med PTSD får en hundehvalp og skal medvirke til at uddanne den til en servicehund. For at få erfaringer hermed og et grundlag for at kunne vurdere, om det er et tilbud, der skal gøres permanent, har Veterancentret igangsat en undersøgelse, der løber frem til sommeren 2017.

Servicehunde forbindes normalvis med blinde mennesker, der har behov for hundens assistance til at varetage basale gøremål i hverdagen såsom at komme omkring. Men over de seneste par år er man i USA og England begyndt også at uddanne servicehunde til mennesker med psykiske lidelser såsom autisme, depression og senest PTSD.

Har man nogensinde haft en hund eller været tæt på en hund, og vel at mærke følt sig tryg derved, har man helt sikkert erfaret, at en hund – og dyr generelt – kan virke beroligende og nærmest være mere tillidsvækkende end et andet menneske.

Så hvad er forskellen egentlig på en servicehund, og hvad man kan kalde for en ‘omsorgshund’? Mange kan nok nikke genkendende til beskrivelsen af deres hund som en omsorgshund, idet hunden indgår som en del af hverdagen i hjemmet, hvor den naturligt udviser nærvær og hengivelse og virker til at muntre sin ejer op og synes at kunne trøste, når det er nødvendigt. En omsorgshund er kort sagt “bare” en god og kærlig hund, der kan bidrage med omsorg for hele familien eller for den, der bor alene. En servicehund, derimod, er en hund, hvis primære opgave er at assistere sin ejer i dennes daglige gøremål. Den er altså på arbejde hver dag og skal kunne træde til i de situationer, hvor ejerens kapacitet hører op. For den blinde person gælder det fx at passe på i trafikken, for den multihandikappede person fx at hente, åbne og bære ting. For personen, der har PTSD, skal servicehunden kunne assistere denne i hverdagen, når PTSD-symptomerne bliver for aggressive og personen ikke kan udholde fx at komme ud af hjemmet pga. ængstelse ved tanken om at være blandt mange mennesker. Det kan også være, når personen ikke får sovet på grund af mareridt og invaderende tanker om krig, eller når personen farer op over for familie eller fremmede, fordi han eller hun oplever sig presset og ikke kan se en anden vej ud af situationen.

Fem veteraner diagnosticeret med PTSD gennemgik indledningsvist en visitationsprocedure og blev udvalgt til at være en del af projektgruppen. To hundeinstruktører blev sat på sagen at finde en egnet hundehvalp til hver af de fem veteraner så snart, at finansieringen ved hjælp af fondsmidler var på plads. Herefter igangsattes den daglige træning af hvalpene samt månedlige gruppemøder ved Militærpsykologisk Afdeling på Svanemøllens Kaserne. Veteranerne besvarede ved projektets opstart en række spørgeskemaer omhandlende deres PTSD-symptomer samt oplevelse af at udvikle sig på en række individuelle mål. De har siden udfyldt spørgeskemaerne hver tredje måned og skal gøre det op til et halvt år efter, at hunden er blevet certificeret som servicehund. Med veteranernes egne ord og afkrydsninger regner vi med at blive klogere på, hvad samlivet med en servicehund og dét at blive en aktiv del af projektgruppen gør ved veteranens oplevelse af at kunne fungere i sin hverdag og mærke livskvalitet.

På nuværende tidspunkt, ni måneder efter at veteranerne modtog deres hvalpe og cirka en måned efter hvalpenes certificering, tegner der sig et billede af, at veteranerne oplever forandring på en række områder. De beretter, at hunden vækker dem om natten ved at slikke dem på kinden eller puffe dem let i siden netop, som de er på vej ind i et mareridt, hvorfor de oplever, at deres søvn generelt set er blevet roligere, og at de ikke længere befinder sig i en ophidsede tilstand, når de vågner. Derudover ”forstyrrer” hunden dem ved at puffe, bjæffe eller på anden måde gør opmærksom på sig selv, når veteranerne fx er ude blandt mennesker og begynder at blive urolige pga. vrede eller ængstelse. De er blevet sig mere bevidste om deres til tider aggressive fremtoning, og de mærker til deres overraskelse en stærk tilknytning til hunden og er stolte over både den og sig selv. Veteranerne bemærker, at servicehunden jo også bare en almindelig hund, der skal passes og plejes med fodring, gåture og nærvær, hvilket alt sammen er med til, at de ”tvinges” til at komme op om morgenen og i gang med dagen. At have noget at stå op til og have ansvar for, er hvad flere af dem beskriver som meningsfuldt og livsbekræftende – at kunne være ”normal” er deres højeste ønske. I arbejdet med servicehunden oplever de at få mulighed for at tage aktivt del i deres rehabiliteringsproces, frem for blot at blive ’kastet rundt i system’, som en af dem beskriver det. De betragter fællesskabet omkring projektet som en mulighed for at øve sig i at være åben og ærlig omkring deres tilstand og udfordringer.

I vores daglige psykoterapeutiske behandling af veteranerne anvender vi evidensbaserede og inter-nationalt anerkendte behandlingsmetoder afstemt efter den enkelte veterans problemstilling og kapacitet. Når vi har valgt at gå i en mere alternativ retning, skyldes det, at vi ønsker at gøre os erfaringer med, hvordan vi kan imødekomme og støtte veteraner, der synes at behøve en anden slags intervention end den, vi ellers kan tilbyde. Vi ønsker at give den enkelte veteran mulighed for at få medansvar i arbejdet for at få det bedre. Vi ønsker at rette fokus på aktuelle ressourcer samt fordums styrke og stolthed, som i sin tid gav veteranen modet til at drage ud i verden med livet som indsats.

Udskriv eller gem som pdf

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge