Psykologen og interkulturelle kompetencer

Af Rashmi Singla, lektor Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Selskabet Interkulturel Psykologi (SIP) og Inger Birk Jensen, EFPA task force Cultural and Ethnic Diversity, Selskabet Interkulturel Psykologi.

På baggrund af en erkendelse af, at det er sparsomt, hvad der udbydes af undervisning ved danske/europæiske universiteter og uddannelsessteder inden for området interkulturel psykologi, blev der i april måned 2015 afholdt et seminar på Roskilde Universitet med titlen: “Diversity Management In Academic Teaching of Intercultural Psychology”.
Initiativet kom fra en gruppe universitetsansatte psykologer i samarbejde med kolleger med baggrund i psykologfaglig praksis, som alle var interesserede i at få indblik i, hvad der faktisk foregår på feltet.
Enkelte steder findes sammenhængende programmer, som f.eks. på professionsskolen Metropol i Interkulturel og international træning og i Regensburg i interkulturel handle kompetance. Men for psykologistuderende her i landet er der primært tale om forelæsningsbaseret undervisning og en fragmentering og mangelfuld samlet fokusering på området på uddannelsesstederne.
På seminaret beskæftigede man sig i to workshops bl.a. med internationalt projektarbejde og play-back teater som eksempler i arbejdet med interkulturel kompetence. Erfaringerne fra seminaret vil efterfølgende blive bearbejdet og sat i relation til udviklingen andre steder i EFPA og internationalt.

I det følgende vil vi komme ind på nogle mere principielle overvejelser over behovet for udvikling af interkulturel kompetence og for at imødekomme dette behov i undervisningen på såvel bachelor/master niveau som i efter- og videreuddannelserne.
Det er vort håb, at mange kolleger i DP vil bidrage til den videre debat og forhåbentligt danne optakt til forslag om initiativer på DP’s næste generalforsamling.

Kompetenceudvikling for psykologer

I en verden med et stigende globalt flow af viden, mennesker og varer, vil også stadig flere psykologer arbejder i en flerkulturel kontekst, enten her i landet eller i udlandet. Det er derfor afgørende, at der fokuseres på psykologens kompetenceudvikling inden for det interkulturelle område, såvel som på arbejdsstedets opmærksomhed på og prioritering af området.
Allerede under studiet bør der for den enkelte psykologistuderende lægges vægt på såvel teoretisk baserede som praksisbaserede kurser, deltagelse i udvekslingsprogrammer, relevante seminarer /konferencer, psykologpraktik i udlandet eller i internationale institutioner/virksomheder.

Den uddannede psykolog arbejder inden for grænserne af sine kompetencer, erhvervet gennem grunduddannelse/videreuddannelse, erfaring, konsultation, supervision m.m. Hvis psykologen ikke er i besiddelse af den nødvendige viden og kompetence på området henvises til kolleger, som kan varetage opgaven.
Den videnskabelige og faglige uddannelse bør omfatte indsigt i og forståelse af kultur som et grundlæggende forhold i menneskets liv og udvikling, samt et basalt kendskab til psykologisk kulturteori og betydning af etnicitet i samspil med blandt andet køn, alder og socioøkonomisk position.

Efter afsluttet kandidateksamen bør der i samarbejde med psykologens arbejdsplads tilrettelægges superviseret praksistræning og/eller videreuddannelse uden for egen arbejdsplads.
Det er væsentligt at satse på udvikling af psykologens generelle forståelse for de aktuelle samfundsmæssige processer og magtstrukturer sammenholdt med globaliseringen og den stigende diversitet. Derudover er det vigtigt at udvikle relations kompetencer, terapeutisk/rådgivningsmæssig og konsultativ formåen. Psykologens arbejde er præget af fortsat refleksion, afprøvning af relevante evalueringsredskaber, forskningsmetoder, interventions- og samarbejdsmodeller.

Bevidsthed om og afklaring af de professionelle roller i det tværfaglige arbejde er centralt, herunder samarbejde med tolk i arbejdssituationer, hvor psykologen ikke selv har den nødvendige sproglige kompetence.
Etikken er særligt vigtig inden for det interkulturelle felt i bestræbelserne på at fremme global forståelse og samarbejde over grænser, samtidig med, at de kulturelle forskelligheder samt de grundlæggende principper for menneskerettigheder respekteres.

Henvisninger:
Etiske principper for nordiske psykologer (2000.), EFPA Meta-Code of Ethan’s (1995, 2005), APA Retningslinjer for udbydere af psykologisk hjælp til etnisk, sprogligt og kulturelt forskellige befolkningsgrupper (oversat fra den amerikanske udgave fra 1990), The Universal Declaration of Ethical Principles for psychologists: a Culture –Sensitive Model for Creating and Reviewing a Code of Ethics. I: Ethics & Behavior 20(3-4)2010.

Udskriv eller gem som pdf

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge