Refleksiv funktion i forældrekompetenceundersøgelser

Af Maja Nørgård Jacobsen og Sabine Overbeck Johnsen, psykologer. Udgivet 11. april 2016.

Forældrekompetenceundersøgelser er et i sandhed kompliceret felt. Betydningen af sådanne undersøgelser kan næsten ikke overdrives. Myndighedsrådgivere træffer på baggrund af bl.a. forældrekompetenceundersøgelser beslutning om adoption uden samtykke, anbringelse af barnet uden for hjemmet, hjemgivelse, omfang af samvær mm. I denne artikel sættes fokus på et bestemt aspekt ved forældrekompetence, som langsomt er ved at vinde indpas i danske forældrekompetenceundersøgelser – nemlig refleksiv funktion (RF). Ønsket med artiklen er at give et indblik i, hvordan RF udredes hos forældre, og ikke mindst at begrunde, hvorfor RF er central at belyse i den forbindelse.

Definition af refleksiv funktion

Begrebet refleksiv funktion (RF) henviser til et menneskes evne til at mentalisere i en tilknytningskontekst (1). Af nogle bruges ordet RF synonymt med mentaliseringsevne. Andre beskriver RF som det aktive udtryk for den bagvedliggende evne til at mentalisere (2). RF er en operationalisering af mentalisering – det er en måde at beskrive mentalisering på, som gør begrebet målbart (3-4).

Det empiriske belæg

Siden Marinus van Ijzendoorn (5) beskrev det såkaldte “transmission gap“, har forskning undersøgt mulige medierende faktorer i overførslen af tilknytningsmønstre mellem generationer. Fonagy et al. (6) demonstrerede bl.a., hvordan det på baggrund af forældres mentaliseringsniveau ift. egen barndom er muligt at forudsige barnets tilknytningsstil ved 12 og 18 måneder. Studiet er blot ét eksempel på, hvorledes forskning og teori peger på, at forældres RF fungerer som en central medierende mekanisme i den transgenerationelle overføring af tilknytning (se fx 6-10).

Også på andre parametre har forældres RF vist sig betydningsfuld. Eksempelvis viser flere studier, at forældres adfærd i interaktion med barnet er tæt forbundet med vedkommendes RF. Bl.a. har man fundet, at forældre der er i stand til at reflektere over barnets følelser og intentioner er bedre til at regulere og aflede barnets negative affekt, og at disse forældre er bedre rustet til at håndtere ubehag hos barnet uden at blive overvældet af egne negative følelser (11-13). Forældres evne til at håndtere ubehag hos barnet kan, med udgangspunkt i disse resultater, forstås som en af de mekanismer hvorigennem forælderens forståelse for barnets indre tilstande kommunikeres til barnet, hvilket har afgørende betydning for barnets tilknytningsstil (9, 14-17). RF har vist sig at være bedre til at forudsige barnets tilknytningsstil end forældrenes sensitivitet, (8-9). Desuden korrelerer RF negativt med bestemte former for adfærd hos forældre såsom overdreven sikkerhed på, hvilke mentale tilstande barnet har (13). Et nyere norsk studie har fundet en sammenhæng mellem en lav RF score (3,4 i gennemsnit) og voldelig adfærd hos 36 fædre (20).

Overordnet peger forskningen på, at forældres evne til at reflektere over mentale tilstande i en tilknytningskontekst har afgørende betydning for, i hvor høj grad forældre udvikler fleksible måder at regulere sig selv på i følelsesmæssigt intense situationer (18-19). Et centralt opmærksomhedspunkt er her, at det ikke er forælderens tilknytningshistorie i sig selv, men derimod hans/hendes forståelse af sig selv i relation til sin historie og han/hendes forståelse af sig selv som forælder og sit barn, der er afgørende for, hvordan vedkommende fungerer som forælder (11, 21-22). Et højt mentaliseringsniveau hos forælderen kan være en beskyttende faktor for forælderens egne belastende opvækstvilkår.

I forlængelse af ovenstående udpluk af empiri på området understøtter adskillige undersøgelser desuden, at interventionsprogrammer, hvis formål er at øge forskellige grupper af højrisiko forældres evne til at mentalisere i relation til deres barn, har en række positive konsekvenser for barnets udviklingsmuligheder herunder større sandsynlighed for sikker tilknytningsstil, lavere risiko for anbringelse, overholdelse af vaccinationsprogram og lægetjek, mere end to år til nærmeste søskende (sidstnævnte har en række positive sundheds- og socioemotionelle følger), mere hensigtsmæssige kommunikationsmønstre i familien, højere grad af omsorgsadfærd og følsomhed over for barnet og mindre risiko for udadreagerende adfærd hos barnet mm. (8, 23-27).

I næste afsnit indkredses metoder til vurdering af RF kortfattet. De metoder, der beskrives i denne artikel, er inkluderet i Socialstyrelsens anbefalinger af evidensbaserede metoder til undersøgelse af forældreevne ved adoption uden samtykke (28).

Metoder til vurdering af refleksiv funktion

Den gyldne standard for vurdering af RF er “Reflective Functioning Scale” (RFS) (3, 29). Denne skala anvendes på et klinisk interview med mangfoldige og detaljerede beskrivelser af, hvordan forælderen forstår sig selv og betydningsfulde andre. Oprindeligt er RFS udviklet til brug sammen med “Adult Attachment Intervew” (AAI) (30).

AAI består af 23 spørgsmål, der omhandler forælderens forhold og oplevelser i relation til de primære omsorgsgivere i barndommen. Der spørges også til nutidige forhold. Arietta Slade og kolleger (31) har udviklet et interview, Parental Development Interview (PDI), med det formål at vurdere forældres evne til at mentalisere i forhold til et specifikt barn. Der eksisterer flere versioner af PDI, som består af omkring 45 spørgsmål om, hvordan forælderen oplever sit barn, sig selv som forælder og relationen imellem dem. PDI analyseres ved brug af et tillæg til den oprindelige refleksive funktionsskala (32). Ydermere har Slade og kolleger udviklet et interview, “Pregnancy Interview(PI) til vurdering af forælderens evne til at mentalisere deres ufødte barn (33).

Reflective Functioning Scale (RFS)(3) er en skala over mentaliseringsniveau, der går fra -1 til 9, hvoraf -1 er det laveste mentaliseringsniveau og 9 er det højeste. Skalaen består af 5 holdepunkter (-1, 1, 3, 5, 7 og 9).
Nedenfor nævnes karakteristika ved de forskellige niveauer kortfattet (se 3 for uddybning).

-1 Negativ RF: Fjendtlighed, aktiv afvisning, bizarre eller usammenhængende udsagn.

1 Manglende RF: Fravær af psykologisk forståelse af sig selv og andre. Sociologiske eller fysiske forklaringer, adfærdsmæssige/konkrete beskrivelser, overgeneraliseringer, passiv undgåelse.

3 Tvivlsom eller lav RF: Sprog om mentale tilstande (følelser, tanker, ønsker, intentioner mm.), men ingen eksplicit refleksion. Udsagn på dette niveau falder ofte i en af to typer:
• Banal/overfladisk/klichépræget. Fx: “De bliver jo kede af det’.
• Irrelevant overdreven hypermentalisering. Fx: “Jeg har lagt mærke til mit had, når han er der, og hvis flugt handler om at komme væk fra noget, så er det helt sikkert det, det er. En stor fortrængning’.

5 Ordinær RF: Det er først på dette niveau, at man kan tale om, at personen mentaliserer – nemlig at personen reflekterer over mentale tilstande . Der er tale om eksplicit refleksion, som dog ikke er sofistikeret. RFS opstiller fire kategorier, som analysen af mentaliseringsniveau tager afsæt i. Et moderat til højt mentaliseringsniveau vil gennemgående indeholde en eller flere kategorier. De enkelte kategorier har flere underkategorier som konkretiserer, hvad den pågældende kategori dækker over (se 3 for en gennemgang). I normalbefolkningen vil de fleste mennesker have et mentaliseringsniveau på 4 eller 5. En række studier viser at mentaliseringsniveauet i forskellige kliniske grupper er lavere (se 16 for et review).

7 Udpræget RF: Refleksion over mentale tilstande på en måde, som bl.a. er usædvanlig, overrraskende, kompleks, detaljeret eller kendetegnet ved accept af egne erfaringer.

9 Exceptionel RF: Bemærkelsesværdig kompleks og sofistikeret refleksion over mentale tilstande. Det menes, at mindre end 10% af passagerne i interviews (i den almene befolkning) befinder sig på dette mentaliseringsniveau (3).

Hvert enkelt passage i interviewet vurderes ud fra skalaen. Derefter tildeles interviewet en samlet score.

Omend det kræver ressourcer at vurdere forælderens RF i forhold til et bestemt barn, mener vi ud fra foreliggende forskning, at det er særdeles centralt at inkludere i forældrekompetenceundersøgelsen. En sådan vurdering af RF kan endvidere være brugbar i den efterfølgende indsats i familien. Vurderingen af forælderens mentaliseringsniveau kan danne baggrund for beskrivelsen af, hvad der skal til for at imødekomme barnets behov, hvor vi skal starte, samt hvordan (uden nødvendigvis at pege på specifikke foranstaltninger).

 

 

Litteratur

(1). Fonagy, P., Steele, M., Steele, H., Higgit, A., Target, A. (1994). The Theory and Practice of Resilience. J. Child Psycho. Psychiat, 35:2, 231-257.
(2). Ensink, K.; Target, M.; Oandasan, C.; & Duval, J. (2015). Child and Adolescent Reflective Functioning Scale (CRFS) Scoring Manual. Unpublishe manuscript.
(3). Fonagy, P, Target, M., Steele, H., & Steele, M. (1998). Reflective-Functioning Manual. Version 5. Unpublished manuscript; Target, M., Oandasan, C., & Ensink, K., (2001). Child Reflective Functioning Scale. Unpublished manuscript.
(4). Target, M., Oandasan, C., & Ensink, K., (2001). Child Reflective Functioning Scale. Unpublished manuscript.
(5). van IJzendoorn, M. (1995). Adult attachment representations, parental responsiveness, and infant attachment: A meta-analysis on the predictive validity of the adult attachment interview. Psychological Bulletin, 117(3), 387-403.
(6). Fonagy, P., Steele, M., Moran, G., Steele, H., & Higgitt, A. (1993). Measuring the ghost in the nursery: An empirical study of the relation between parents’ mental representations of childhood experiences and their infants’ security of attachment. Journal of the American Psychoanalytic Association, 41(4), 957-989.
(7). Fonagy, P., Gergely, G., & Target, M. (2007). The parent-infant dyad and the construction of the subjective self. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 48(3-4), 288-328;
(8). Slade, A., Grienenberger, J., Bernbach, E., Levy, D., & Locker, A. (2005). Maternal reflective functioning, attachment, and the transmission gap: A preliminary study. Attachment & Human Development, 7(3), 283-298;
(9). Bernier, A., & Dozier, M. (2003). Bridging the attachment transmission gap: The role of maternal mind-mindedness. International Journal of Behavioral Development, 27(4), 355-365;
(10). Koren-Karie, N., Oppenheim, D., Dolev, S., Sher, E. & Etzion-Carasso, A. (2002). Mothers’ Insightfulness Regarding their Infants’ Internal Experience: Relations with Maternal Sensitivity and Infant Attachment. Developmental Psychology, 38(4), 534-542.
(11). Slade, A., Aber, J.L., Belsky, J. & Phelps, J.L. (1999). Mothers Representations of Their Relationsships With Their Toodlers: Links to Adult Attachment and Observed Mothering. Developmental Psychology, 35, 611-619.
(12). Rutherford, H. J. V., Goldberg, B., Luyten, P., Bridgett, D. J., & Mayes, L. C. (2013). Parental reflective functioning is associated with tolerance of infant distress but not general distress: Evidence for a specific relationship using a simulated baby paradigm. Infant Behavior & Development, 36(4), 635-641.
(13). Sharp, C., Fonagy, P. & Goodyer, I.M. (2006). Imagining your child´s mind: psykosocial adjustment and mothers´ability to perdict their children’s attributional response style. The British Journal of Developmental Psychology, 24, 197-214.
(14). Grienenberger, J., Kelly, K., & Slade, A. (2005). Maternal reflective functioning, mother-infant affective communication, and infant attachment: Exploring the link between mental states and observed caregiving behavior in the intergenerational transmission of attachment. Attachment & Human Development, 7(3), 299-311.
(15). Stacks, A. M., Muzik, M., Wong, K., Beeghly, M., Huth-Bocks, A., Irwin, J. L., et al. (2014). Maternal reflective functioning among mothers with childhood maltreatment histories: Links to sensitive parenting and infant attachment security. Attachment & Human Development, 16(5), 515-533.
(16). Katznelson, H. (2014). Reflective functioning: A review. Clinical Psychology Review, 34, 107-117.
(17). Goldberg, B. Parental reflective functioning, emotion regulation, and stress tolerance: A preliminary investigation. The Sciences and Engineering. 73(2-B), 2012, 1248.
(18). Malberg, N. (2015). Activating Mnetalization in Parent: An Integrative Framework. Journal of Infant, Child and Adolescent Psychotherapy, 14, 232-245.
(19). Shipman, L. & Zeman, J. (2001). Socialization of children’s emotion regulation in mother–child dyads: A developmental psychopathology perspective. Development and Psychopathology, 13, 317-336.
(20). Mohaupt, H. & Duckert, F. (2016). Parental reflective functioning in fathers who use intimate partner violence: Findings from a Norwegian clinical sample. Nordic Psychology, 1-16.
(21). Steele, M., Murphy, A. & Steele, H. (2015). The Art and Science of Observation: Reflective Functioning and Therapeutic Action. Journal of Infant, Child, and Adolescent Psychotherapy. 14:3, 216-231.
(22). Schechter, D.S.., Coots, T. Zeanah, C.H., Davies, M., Coates, S.W., Trabka, K.A., Marshall, R.D., Liebowitz, M.R. & Myers, M.M. (2005) Maternal mental representations of the child in an inner-city clinical sample: Violence-related posttraumatic stress and reflective functioning, Attachment & Human Development, 7:3, 313-331.
(23). Klerman, L. V., Baker, B. A., & Howard, G. (2003). Second births among teenage mothers: Program results and statistical methods. Journal of Adolescent Health, 32(6), 452-455.
(24). Sadler, L. S., Slade, A., Close, N., Webb, D. L., Simpson, T., Fennie, K., et al. (2013). Minding the baby: Enhancing reflectiveness to improve early health and relationship outcomes in an interdisciplinary home visiting program. Infant Mental Health Journal, 34(2), 391-405.
(25). Miller, M.R. (2008). The Impact of a Home-Based Intervention Program on Maternal Reflective Functioning in First-Time Mothers. Unpublished doctoral dissertation. The City University of New York.
(26). Pajulo, M., Pyykkönen, N., Kalland, M., Sinkkonen, J., Helenius, H., Punamäki, R., et al. (2012). Substance-abusing mothers in residential treatment with their babies: Importance of pre-and postnatal maternal reflective functioning. Infant Mental Health Journal, 33(1), 70-81.
(27). Suchman, N., DeCoste, C., Castiglioni, N., McMahon, T. J., Rounsaville, B., & Mayes, L. (2010). The mothers and toddlers program, an attachment-based parenting intervention for substance using women: Post-treatment results from a randomized clinical pilot. Attachment & Human Development, 12(5), 483-504.
(28). Socialstyrelsen. (2015). Adoption uden samtykke – ni metoder til at afdække forældreevne. Publico Kommunikation.
(29). Möller, C., Falkenström, F., Larsson, M. H. & Holmqvist, R. (2014). Mentalization in Young Offenders. Psychoanalytic Psychology, 31, 84-99.
(30). Main, M., & Goldwyn, R. (1985-1995). The Adult Attachment Interview classification and scoring system. Unpublished manuscript.
(31). Slade, A., Aber, J.L., Berger, B., Bresgi, I., & Kaplan, M. (2003). The Parent Development Interview Revised. The City University of New York. Unpublished Protocol.
(32). Slade, A., Bernbach, E., Grienenberger, J., Levy, D., & Locker, A. (2004). Addendum to Fonagy, Target, Steele, & Steele Reflective Functioning Scoring Manual for Use with the Parent Development Interview, Version 2.0. Unpublished Manuscript. New York. The City College and Graduate Center of the City University of New York.
(33). Slade, A., Grunebaum, L., Huganir, L., & Reeves, M. (1987, 2002, 2011). The Pregnancy Interview, revised. The Psychological Center, City College of New York.

Udskriv eller gem som pdf

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge