Roskilde-Gladsaxe modellen – en specialistuddannelse tager form

Af Louise Einspor, Sara Bork, Lone Hygum. Udgivet 21. oktober 2015.

PPR-området er et af de områder, der beskæftiger flest danske psykologer. PPR er også et af de områder, hvor psykologfunktionerne er under store forandringer i kraft af ny lovgivning og i kraft af store nye opgaver for vores brugere. Psykologforeningen har valgt at sætte særligt fokus på PPR som psykologarbejdsplads. Som psykologer i PPR glæder vi os over dette fokus, og ser her store muligheder for faglig udvikling.

PPR psykologernes opgaver har historisk været særligt knyttet til specialundervisningsbehovet for enkelte børn. Psykologens opgave har traditionelt været at udrede, dokumentere og pege på behov for enkelte børn. Det har været et lovgivningskrav om pædagogisk psykologiske vurderinger udfærdiget af psykologer, når børn skulle have særlige pædagogiske tilbud. Lovgivningen har således været med til at monopolisere ydelser i PPR til psykologer. Dette er efter lovgivningsændringen i 2012 fortid. Med denne lovgivning er vi som psykologfaggruppe i mange PPR’ere i en proces, hvor vi med vores brugere skal finde nye meningsfulde samarbejder. Vi skrev i 2013 i artiklen ”Nye muligheder for PPR” om vores overvejelser og eksperimenter i forhold til et langt mere brugerrettet PPR.

To år senere, hvor er vi så? Det er tankevækkende at læse i Szulevicz & Tanggaaard, i ”Pædagogisk-psykologisk praksis” (2015), at psykologernes primære arbejdsform ikke har ændret sig væsentligt under den omkalfatring PPR er i gang med. Vi taler om konsultative ydelser og vi taler om procesorienteret rådgivning, om samarbejde og sparring på ledelsesniveau med vores brugere. Szulevicz & Tanggaard dokumenterer imidlertid, at vi på mange PPR-kontorer stadigvæk i langt størstedelen af vores arbejde skriver PPVere og tester med WISC på basis af individuelle udredninger.

Hvis psykologer også i fremtiden skal være en stærk faglig stemme i PPR, mener vi, at vi må tage dilemmaet mellem brugernes ønsker og behov og vores reelle ydelser alvorligt. Vi må tage alvorligt, at der er behov, som vi pt ikke målretter vores tilbud og ydelser til. Vi mener, vi må se indad i vores egen faglighed for at kvalificere tilbudene til nye behov hos vores brugere. Her har både psykologforeningen, Pædagogisk Psykologers Forening og alle vi som arbejder i PPR, både på ledelses- og medarbejderniveau, et ansvar og en unik mulighed for at være med til at designe fremtidens psykologfunktion i det pædagogisk psykologiske felt.

Hvad ved vi om brugernes behov?

Både i Roskilde og Gladsaxe ønsker skoleafdelingen at PPR-psykologerne er tættere på praksis. Dette understreger DPU og SFI i deres Dokumentationsprojekt, hvor de oplever ønske fra lærere om, at PPR-psykologerne bliver bedre til at omsætte teorier til praktisk anvendelig indsigt. Hvis ikke lærerne får den hjælp fra psykologerne i PPR, søger disse lærere rådgivning fra andre faggrupper og deres lærerkolleger. Flere steder fører ønskerne om praksisanvendelighed i almenpædagogikken skoleafdelinger til at tænke i decentralisering af PPR. Szulevicz & Tanggaard (2015) dokumenterer, at lærere og pædagoger efterspørger psykologer, som er aktive i den pædagogiske og undervisningsmæssige kontekst; som ser børn i deres hverdagssituationer, og ser de udfordringer pædagoger og lærere står i i hverdagssituationer.

Det er uden tvivl et stort ønske hos vores brugere, at vi medvirker til at sætte psykologperspektivet i spil i den pædagogiske og didaktiske kontekst i langt højere grad end i dag. Der er et stort ønske om, at vi bidrager med psykologfagligheden på alle niveauer og for alle brugere. MEN med det store ønske om at psykologfagligheden er i kontekst i højere grad end ude af kontekst.

Når vi vender blikket mod det politiske niveau, er det et lignende ønske KL understreger med ”Pejlemærker for fremtidens PPR” fra 2013.

I DPs PPR arbejdsområde beskrivelse kan man læse, at der samlet set i hele landet er 10 procent der er specialister i PPR. Ud af disse specialister er kun 12 procent specialister i pædagogisk psykologi. Når vi netop arbejder i en pædagogisk psykologisk praksis, der efterspørger endnu dygtigere psykologer, der er endnu skarpere til at bringe deres faglighed i spil i den pædagogiske hverdag, må det være afgørende, at der arbejdes hen imod at langt flere opnår specialisering i pædagogisk psykologi. Dette vil både dygtiggøre psykologerne og medvirke til at forankre professionsforståelsen i PPR.

Specialistuddannelse i den pædagogiske psykologi

Kaster man et blik ud over landskabet af efteruddannelsesmuligheder for psykologer, ser vi, at mulighederne er mange. Imidlertid har det været svært at få øje på efteruddannelse, der talte direkte ind i en pædagogisk psykologisk praksis, og som samtidig kunne anvendes til en specialistuddannelse på området.

Det har været yderst vanskeligt at påbegynde en specialistuddannelse i pædagogisk psykologi. DPU har i samarbejde med fagnævnet forsøgt med forskellige moduler til specialiseringsmodulet, men har af forskellige årsager ikke haft tilstrækkeligt med tilmeldte til at kunne gennemføre kurserne. Vi har i flere omgange forsøgt at få specialistmodulet, bl.a. ved at sammensætte kurser indenfor bekendtgørelsens emner. Det har heller ikke været muligt. Derfor har det i praksis været umuligt at specialisere sig i pædagogisk psykologi i de senere år.

I et samarbejde mellem psykologer fra Gladsaxe og Roskilde, som primært er opstået på græsrodsniveau gennem kollegiale fælles interesser og bekendtskaber tænkte vi, at så måtte vi selv forsøge at søsætte en specialist uddannelsesmulighed i det pædagogisk psykologiske speciale! Vi har i skoleåret 2014/15 ideudviklet på indhold, rammer og økonomi. Som udgangspunkt har vi forsøgt at omsætte behovet beskrevet ovenfor til en retningsgiver for specialist uddannelsen i pædagogisk psykologi for psykologer. Specialist uddannelsen er tænkt som en specialiseret praksisanvendelig og praksis forankret efteruddannelse. For at dette kan blive muligt har det været en forudsætning at have tæt sparring med vores ledelser og derigennem sikre en forankring både i forhold til økonomien og til det politiske niveau. Hvad er det for mål og visioner, der er kommunalt på børneområdet og hvordan kan en specialist uddannelse tale ind i det? Her har vi i begge kommuner haft diskussioner med vores ledelser og vendt tanker og ideer med dem.

Herudover blev det tydeligt for os, at vi havde behov for en erfaren kursusleder. Vi fik kontakt til Vibe Strøier, som var meget positiv overfor vores projekt. Et samarbejde mellem IC Roskilde, PPR Gladsaxe og Vibe Strøier begyndte at tage form i foråret 2015.

Dansk Psykologforenings udgivelse om Specialistuddannelser fra oktober 2009 giver rammen for specialistuddannelserne. I psykologforeningens udgivelse er specialistuddannelsen beskrevet som tre moduler af et omfang på 50 timer med tre forskellige overskrifter. Vi har valgt at designe kurset, så det består af en uges intensiv teoretisk undervisning og herefter vil vi arbejde med aktionslæring. Dette betyder at vi selv skal ud og designe eksperimenter ud fra de teoretiske overskrifter, hvor vi netop arbejder konkret med omsætningen fra teori til praksis, og samtidig arbejder med at komme helt tæt på vores brugere og involvere dem aktivt i arbejdet. Vi håber med denne vinkel at blive dygtigere til at arbejde psykologfagligt praksisnært i den pædagogiske kontekst.

For at kunne søsætte et samlet specialistmodul har der været omstændigheder som er særlige ved at være målrettet en kommunal vidensenhed og at skulle planlægge det indenfor en realistisk økonomisk ramme. Kommunerne skal spare så kursusbudgetterne er ikke ubegrænsede. Ved selv at organisere, lægge lokaler og forplejning til har vi kunnet målrette den økonomiske ramme til kursusholdere. På den måde får vores arbejdspladser en faggruppe i uddannelse og faglig udvikling for langt mindre end hvis hver enkelt medarbejder skulle på kurser. Det har ligeledes været en økonomisk ramme at fordele kurset med de 3 moduler over 3 budgetår. Vi har i løbet af ganske få dage fyldt kurset med dels egne psykologer og dels de kommuner vi normalt arbejder sammen med.

Vi ser kurset som en mulighed for at eksperimentere med at få en mere samlet efteruddannelsespolitik for PPR psykologer, og dermed arbejde mod en samlet professionsforståelse for psykologer i PPR, i stedet for at vi ser spredt ud over børnespecialerne. Ligesom der har været arbejdet med for psykologer i psykiatrien. Vi håber at vores pilotprojekt kan bane vejen for at flere PPR-kontorer føler sig fristet af mere udvikling i vores pædagogisk psykologiske faglighed. Vi oplever fortsat PPR som en udviklende og attraktiv arbejdsplads, og håber på, at fokus på efteruddannelsesmulighederne, vil få mange andre til at se mulighederne og perspektiverne i PPR.

 

Litteratur:

”Pædagogisk-psykologisk praksis” T. Szulevicz og L. tanggaard, 2015.

Dokumentationsprojektet: ”Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014”, SFI og DPU, marts 2014.

Nye muligheder for PPR”, Lone Hygum, Louise Einspor, Malene Hein Damgaard, 2013 nr. 2,

Udskriv eller gem som pdf

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge