- Dansk Psykolog Forening - https://www.dp.dk -

“If I have seen further it is by standing on the shoulders of Giants!” *

[vc_row padding=”0″][vc_column width=”2/3″][vc_column_text css=”.vc_custom_1521811626896{margin-bottom: 0px !important;}”]* Citat af Isaac Newton, 1675

 

Selvom vi er over 70 psykologer samlet i vinterlige Danmark i DPs mødelokale på Østerbro, får vi følelsen af at være sammen med Irvin D. Yalom. Med live streaming er det muligt at møde Yalom i terapilokalet i Palo Alto i solrige Californien. Intenst skal der lyttes til dén psykiater og psykoterapeut, der i mere end 50 år har haft verdensomspændende indflydelse på psykologers liv og tænkning.

 

Selskab for Misbrugspsykologi står for aftenens arrangement og har på forhånd sendt psykologerne Eric Allouche og Simon Schøneberg til USA, så de kan interviewe aftenens hovedperson. Yalom sidder frejdig og veloplagt i sin bekvemme lænestol og fortæller indledningsvis om bogen The Gift of Therapy, i hvilken han har beskrevet 85 grundlæggende regler for meningsfuld terapi. For Yalom er det afgørende, at en terapeut skal være ægte (eng. genuine), udvise positiv, ubetinget hensyn (eng. positive unconditional regard) og være præcis i sin empati (eng. accurate empathy). Til sammen fører disse tre karakteristika til et positivt terapeutisk udfald.

Yalom er nænsom, generøs og gør meget ud af at tale omsorgsfuldt til sine klienter. Men er det altid påkrævet i terapi at være nænsom? Kan der være tilfælde, hvor terapeuten skal være mere hård og direkte? Yalom er ikke hård over for sine klienter, men siger, at den indædte kamp bag kulissen om at definere terapi i høj grad kræver fasthed og viljestyrke. Den tidligere humanist Carl Rogers gik i brechen for det relationelle aspekt imellem klient og terapeut som en bærende bjælke i al virksom psykoterapi. Tidligere forblev terapeuten distanceret og leverede ofte ubrugelige fortolkninger, lyder Yaloms dom, men nu blev der omsider rykket ved den psykoanalytiske enevælde.

Læreårene

Carl Rogers satte også sit direkte præg på den – på det tidspunkt – meget yngre Yalom. Fx forfægtede Rogers, at der skal oplæring og atter oplæring til, hvis man skal blive en god terapeut. I dag er det Yalom, der plæderer for massiv oplæring og desuden præciserer, at for den seriøse terapeut er det afgørende selv at gå i terapi og helst afprøve forskellige terapiformer. Ud over selv at blive hjulpet som menneske er der i egenterapi en iboende mulighed for faglig læring. Direkte adspurgt svarer Yalom, at ikke alle kan blive psykologer – nogle er og bliver uden for rækkevidde.

Personligt har Yalom oplevet den bedste terapi hos den eksistentielle psykolog Rollo May. Hos May skete der noget godt, men i starten var det vanskeligt at afgrænse, nøjagtigt hvad det virksomme var. Senere, fortæller Yalom, fandt han frem til, at han sammen med May mærkede fænomenet transparens på egen krop. Yalom vender tit tilbage til, i hvor høj grad terapeutens passende selvafsløring kan befordre heling og vækst. Den professionelt doserede nærhed er det, der gør forskellen. Rollo May og Yalom udviklede med tiden et venskab, som varede helt frem til Rollo Mays død i 1994.

Ad snoede veje indleder Yalom studiet af menneskets eksistens via de store filosoffer og har på et tidspunkt tilstrækkeligt med stof til en af sine store grundbøger Existential Psychology, i hvilken eksistensen belyses ud fra vinklerne døden, friheden, isolationen og meningsløsheden. Yaloms anden store grundbog hedder The Theory and Practice of Group Therapy og må anses som en bibel om gruppeterapi.

Yalom er optaget af menneskets eksistens og fremhæver især døden som gennemsyrende alle øvrige forhold. Men Yaloms opmærksomhed på døden bliver ikke vakt på grund af interessen for teori og læsning, men fordi han konkret igangsætter et eksistentiel-psykologisk skelsættende arbejde med kræftpatienter. Yalom husker, at disse patienter netop var nødt til at være åbne i deres samtale om døden. Døende patienter, lyder Yaloms indsigt, føler sig ekstremt isolerede. Desværre går det begge veje med at opleve denne isolation. Både den døende og de pårørende rammes hårdt i deres alenehed. Yalom lægger ikke skjul på, at han dengang blev angst, fik mareridt og måtte gå i terapi pga. sit intense arbejde med kræftpatienter.

Meningen med drømme

Yaloms drømmetydning synes at foregå ubesværet, påpeger intervieweren. Det er, som om Yalom med det samme kan se en mening med en given drøm. Denne forståelse af sin egen praksis i forhold til klienters drømme kan Yalom ikke genkende. Det er faktisk slet ikke så let at arbejde med klienters drømme, understreger han.

Normalt bruger Yalom kun 10-15 minutter af en session på en klients drøm. Han giver som instruks til klienten, at vedkommende ved opvågning skal spørge sig selv, hvad han eller hun drømte og herefter skrive det ned. Yalom illustrerer dette med en kvindelig klients drøm. Klienten drømmer, at hun hæver en 500 dollars pengeseddel i en hæveautomat. Både Yalom og klienten ved, at der ikke findes nogen 500 dollars pengeseddel, (ligesom vi i Danmark kun har pengesedler op til 1000 kroner. Forfatterens anmærkning). Da den kvindelige klient senere taler med Yalom om sin eksmand og dennes ekstremt ringe bidrag til deres fælles søns college-betaling, falder tiøren: Drømmen om 500 dollars pengesedlen handler om den konflikt, kvinden har i forbindelse med det yderst skæve bidrag til deres fælles søns fremtid. Yalom konkluderer, at drømme kan bringe vigtigt materiale om en given klient, men at det ikke nødvendigvis er så afgørende at nå frem til en eksakt analyse heraf.

Yalom har i sit eget liv haft et meget konfliktpræget forhold til sin mor, om end han efter hendes død har fået en lidt anderledes opfattelse af hende. Set i bakspejlet erkender Yalom, at moderen var en ulykkelig kvinde, der som russisk-jødisk immigrant havde meget hårde levevilkår. I en af Yaloms egne drømme er han ved at dø. Han husker, at drømmen foregår i et tivoli, hvor han i en forlystelse skal til at køre ind i mørket. Lige inden Yalom i drømmen forlader lyset, udbryder han til sin mor, som kigger på: – Hvordan klarede jeg mig?

Kan det virkelig kan passe, at det er mor, der skal evaluere sønnens liv, spørger Yalom og siger: – Jeg kunne ikke lide min egen mor. Alligevel var det, som om jeg levede for hende.

Drømmen om mor er central i hovedfortælling i bogen Momma and the Meaning of Life. Denne bog har ligget tættest op ad forfatterens eget liv og på en måde været sjovest for ham at skrive. Der er en yderligere finte i samme fortælling, idet Yalom drømmer, at hans egen mor, som er med i hans drøm, udbryder: – Det er ikke mig, der er i din drøm. Det er dig, der er i min!

Stadigvæk nye klienter

Yaloms terapi omfatter som udgangspunkt ikke patienter eksempelvis med skizofreni eller borderline (Yaloms egen betegnelse. Forfatterens anmærkning). Yalom har enkelte gange i sit liv måttet sætte en grænse og lade en igangværende terapi ophøre prompte. Men oftest adresserer han eventuelle problemer helt i starten og opfordrer typisk klienten til at søge en anden terapeut.

Yalom fortæller om en klient, han så i går. Hun har mistet sin mand igennem mange år, er i sorg og dvæler ved, at ægtefællen var en kompetent person. Klienten afslører over for Yalom, at hun har været vant til at sige noget om sig selv til én person, og noget andet om sig selv til en anden person. Men til Yalom siger hun det hele. Med dette input fra klienten foretager Yalom en ’her og nu’ intervention ved at spørge: – Hvordan føles dette for dig? Hvortil klienten udbryder: – Det er en lettelse! Yalom svarer, at han føler sig meget privilegeret over det, hun vælger at gøre i terapien.

Yalom minder med dette eksempel de danske tilhørere om, at terapeuten, både individuelt og især i grupper, hele tiden afstemmer, hvordan samspillet imellem terapeut og klient går. Går det godt? Føler vi os tætte, eller glider vi fra hinanden? Med kvinden i eksemplet ovenfor var input et utvetydigt bevis for en velfungerende alliance.

For ikke så længe siden opsøger en anden kvindelig klient Yalom. Hun har haft en forfærdelig barndom, idet hun blev misbrugt af sin far og en nabo. Yalom anbefaler denne kvinde at vælge en anden terapeut med den begrundelse, at Yalom aktuelt er for gammel til at sikre denne kvinde terapeutisk kontinuitet. Kvinden svarer Yalom, at hun er uden for rækkevidde med hensyn til at blive et helt menneske, og at hun desuden er for traumatiseret og ødelagt. Yalom skriver altid journal efterfølgende og er i gang med dette, da kvinden uopfordret dukker op igen, fordi hun vil lægge sin betaling til Yalom. Spontant og uden at nå at tænke sig om viser Yalom kvinden et billede af sit barndomshjem. Yalom siger til kvinden: – Kig på dette billede. Se, dér kom jeg fra!

Egentlig ønsker Yalom at sige: – Hvis jeg kan slippe væk, så kan du også! – I stedet græd jeg, fortæller Yalom de danske psykologer. Kvinden valgte siden at gå i terapi hos en anden terapeut. Men med denne episode indser Yalom, at noget fortsat er fastlåst inden i ham – noget nonverbalt og emotionelt, som det ikke var og er muligt for ham at sætte ord på. Yalom konstaterer, at det er svært at komme sig oven på traumer i barndommen.

Den aldrende Yalom

I endnu en drøm hører en mandlig klient, at der bliver banket hårdt på døren. Døren slås ind, og en gammel komiker viser sig. Den mandlige klient forsøger at undslippe angriberen, men den indtrængende komiker er stålsat og slår hårdt med sit medbragte baseball bat. I virkeligheden, dvs. uden for drømmen, har den mandlige klient for første gang i sit liv oplevet ikke at kunne få rejsning. Eftersom denne klient er drevet af sex, opfatter han denne nye situation som enden på sit liv. En lindrende erkendelse fra dette terapiforløb, fortæller Yalom, er metaforen om, at i takt med at et menneske bliver ældre, opfattes solen tilsvarende mindre skarp. Når solen ikke længere overdøver alt, kan det selv samme menneske pludselig se alle de smukke stjerner på en anden måde end tidligere.

Yaloms høje alder har mangen en gang givet anledning til bemærkninger om, at flere og flere synes at have travlt med at få ham at se. Yalom beroliger de danske tilhørere og siger, at han har det godt og lærer om, hvad det vil sige at være gammel. Yaloms balance er ikke så god som tidligere, men han formår stadig at spadsere på stranden. Han lider, som de fleste i en høj alder, tab i omgangskredsen: Venner fra gamle dage dør omkring ham.

Om 5 år, når Yalom er over 90 år gammel, håber han dog stadig på at være aktiv. Han har igennem 24 år gået i en supervisionsgruppe, som bl.a. omfatter et medlem på 95 år. I gruppen tales der om de klienter, der fylder særlig meget her og nu i de erfarne supervisanders fortsatte arbejdsliv. Realistisk set mener Yalom, at han om 5 år vil være blevet endnu mere glemsom end nu. Grundlaget for at skrive en bog om aldring og alderdom har med andre ord sine helt særlige udfordringer.

Heldigvis har Yalom sin kone Marilyn, som han har kendt siden 15-årsalderen og været gift med i – indtil videre – 64 år. Som helt ung indgik Yalom et væddemål med en god ven om, at han en dag ville blive gift med Marilyn. Yalom var ved første øjekast overbevist om sit held. Historien lyder, at vennen måtte betale det beløb, der blev væddet om, til Yalom ved parrets bryllup i 1954. I Marilyn og Irvins ægteskab er der tale om et stærkt, intellektuelt bånd. Marilyn er ligesom sin mand en læser og et forbillede, når det kommer til at elske sin livslange professionelle læring, og har i tidens løb leveret flere bogtitler inden for sit eget felt.

Yalom fortæller, at deres ægteskab på et tidspunkt var ved at gå i stå. Men efter en session med ectasy i selskab med Rollo May vendte den negative udvikling sig på forunderlig vis. Yalom kan berette om bl.a. schweizisk dokumentation for, at der kan indtræde spontane og positivt overraskende livsændringer i klienter, angiveligt efter at de har indtaget ectasy. Med sin karakteristiske lune lader Yalom skinne igennem, at der med denne narkotiske vinkel på en træls fase i hans liv ikke er tale om nogen anbefaling.

Spørgsmål til Yalom

Aftenens seminar er ved at være ved vejs ende. Nu gives der plads til spørgsmål fra salen. En af de danske tilhørere er optaget af, hvordan Yalom ville forholde sig til en far, der i sin lille syge søns terminale fase efterlyser ’redskaber’ hos sin psykolog. Yalom slår et slag for ubetinget nærvær fra faderen til sønnen, ligesom psykologen må tilbyde dette til faderen. Nærværet er løsningen, selvom der intet kan gøres ved det forestående dødsfald. Yalom tilføjer, at psykologer, der arbejder med så tunge tragedier, må sørge for at passe deres egenterapi.

Næste tilhører spørger til gruppeterapi og kriterier for, hvem der kan være med i en given gruppe, og hvem der hellere skal have individuel terapi. Yalom ekskluderer på forhånd klienter fra gruppeterapi, hvis de er for vrede eller skizoide. Han bruger lejligheden til at minde os om, at gruppeterapi udgør et mikrokosmos. Hvis klienten har problemer med ægtefællen eller chefen, hjælper det at se på, hvordan klientens problemer kommer til udtryk i gruppen. Individuel terapi er bedre egnet til private anliggender, såsom seksuelle temaer.

Tredje tilhørers spørgsmål går på, hvad en terapeut stiller op med en klient, der massivt benægter sit eget alkoholmisbrug, og som føler, at alt og alle er imod hende/ham. Yalom mener, en sådan klient med udtalt tendens til ansvarsforflygtigelse er oplagt til gruppeterapi, idet klienten ikke kan undgå at få feedback om at tage ansvar for eget liv fra flere andre i gruppen. Yalom skitserer, at han ville forklare en sådan klient, at han ville ønske at komme tættere på hende/ham, men at der er en hindring. Hvis jeg føler dette, føler de andre i gruppen det sikkert også, ville Yalom sige til klienten.

Som metafor for potentialet i gruppeterapi bruger Yalom til allersidst historien om et tænkt besøg i det hinsides, hvor to grupper afdøde mennesker har de samme vilkår: Begge grupper sidder rundt om en stor gryde med alt for lange skeer til at spise med. I den ene gruppe prøver de tilstedeværende hver især forgæves at få spist noget fra den lange ske. I den anden gruppe har de tilstedeværende lært at made hinanden ved at lade den lange ske nå et andet menneskes mund. De har opdaget kunsten at give hinanden næring. Yalom er selv forundret over, at han i sit lange og omfattende professionelle virke ikke har beskæftiget sig mere med betydningen af både medfølelse og kærlighed som de stærkeste former for terapeutisk og mellemmenneskelig påvirkning.

 

Af psykolog Irene Christiansen. Ansat i Dignity, Dansk Institut mod Tortur

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_column_text disable_pattern=”false”]

[/vc_column_text][mk_padding_divider][mk_content_box heading=”Fakta om arrangementet og Selskab for Misbrugspsykologi” icon=”mk-icon-slideshare”][mk_custom_list style=”mk-moon-arrow-right-3″]Seminaret (via live streaming) fandt sted om aftenen d. 28. februar 2018.

Selskab for Misbrugspsykologi stod, som nævnt ovenfor, bag den uforglemmelige stund med verdens førende psykoterapeut Irvin D. Yalom.

Selskab for Misbrugspsykologi har eksisteret i 24 år og prioriterer inspirerende faglighed.

Psykologerne Helle Kjær (næstformand for selskabet) og Sten Guldager bød varmt velkommen med en opfordring til, at vi psykologer husker at være almindelige mennesker og stadigvæk være kloge.

Psykologerne Eric Allouche (formand for selskabet) og Simon Schøneberg (kasserer i selskabet) stod for interviewet af Yalom og kunne, sammen med aftenens hovedperson, ses på den store videoskærm i Danmark.

Yalom var i Danmark i 2007 og leverede et stort seminar til danske psykologer. Dansk Psykolog Forening dækkede også dette seminar. Se evt. dette link om Yalom i København i 2007:
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/15005.pdf[/mk_custom_list][/mk_content_box][mk_padding_divider size=”20″][mk_content_box heading=”Omtalte bøger af Irvin D. Yalom” icon=”mk-moon-books”][mk_custom_list style=”mk-jupiter-icon-arrow-circle”]Yalom har præsteret en lang række bøger, som har gjort ham verdensberømt inden for psykoterapeutiske kredse. Bemærk, at Yalom både har skrevet fagligt og fiktivt. Yaloms fiktion, benævnt teaching novels, har til formål, at læseren lærer yderligere om psyken og samvær med andre mennesker.

Ved aftenens live-streaming seminar omtalte Yalom flere af sine egne bøger og gav dem nogle anekdoter med på vejen:

[/mk_custom_list][/mk_content_box][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text] [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text] [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]