Anne Marie Sørensen (1964-2018)

Mindeord over Anne Marie Sørensen
af Heidi Rose & Steen Visholm

 

Psykolog Anne Marie Sørensen døde d. 25. marts. Hun blev 52 år.

Anne Marie var cand.psych., autoriseret psykolog, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Selvstændig, konsulent ved Egedal, VIP Huset, Lille Valbygård og Polaris og underviser på SEDAC. Tidligere leder af Koordinatorenheden i Københavns Kommune og konsulent hos Dankbar konsulenterne og VISO konsulent.

Anne Maries Ph.D.-projekt havde fokus på de vanskeligheder, der opstod og ofte kronificerede sig i samarbejdet mellem børne- og ungepsykiatrien, socialforvaltningerne og skole/PPR systemerne – med det resultat at børn og unge alt for ofte blev overladt til sig selv og deres ikke altid lige velfungerende forældre uden den omsorg og behandling de havde brug for. Der var ikke tale om noget abstrakt filosofisk projekt, Anne Marie arbejdede selv i første linje som både terapeut, superviser og forsker.

Hun var altid velforberedt og parat til at kæmpe for de unge mod dysfunktionelle systemer, fagidioti, ladhed, etc. Hun var modig og uforfærdet og havde de skønneste sylespidse formuleringer når det galt om at spidde dårlig praksis i børn og unge sager. Hun var top intelligent og havde en enorm arbejdskapacitet.

Anne Marie var en ildsjæl, der brændte for at hjælpe andre, måske også for at reparere på noget i sig selv, hvad hun imidlertid ikke var særlig god til. Børn skulle ikke bare klare sig men også være i stand til at nyde livet og de gaver det tilbyder. Her var Anne Marie ikke den bedste rollemodel.

Anne Maries forskning er meget vigtig og man må håbe at hendes datamateriale kan bearbejdes og komme de udsatte børn og unge til gode.

Anne Marie har altid givet så meget til os andre. Hun tvivlede dog om det var godt nok eller tilstrækkeligt – og tvivlen fik hende til at tænke sig om mindst én ekstra gang. Hun undersøgte, hvad vi andre tænkte, hørte hvad vi sagde og hvad der ikke blev sagt, og tænkte sig om igen. Hun delte generøst sine tanker – som ven, psykolog, terapeut, kollega, samtalepartner, samarbejdspartner, undersøger, konsulent, supervisor, underviser og forsker.

Hun kunne holde til de største psykiske pres – pres fra de unge hun arbejdede med, fra forældre, ledere, institutioner og fra kommuner. Men hendes krop sagde stop alt for tidlig. Hun efterlader adskillige tomrum, som det er svært at forestille sig, at nogen andre kan udfylde.

Hun bliver savnet.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge