På rette hylde

 I

Da Folketingets partier i 2017 indgik en aftale om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, var ambitionen at sikre, at Danmark fortsat har et uddannelsessystem, hvor den faglige kvalitet er i højsædet, så nyuddannede unge mennesker kan træde fra universitetet og ud på arbejdsmarkedet og løfte de mange, vigtige opgaver med den bedste faglige ballast i bagagen.

Det var en god og rigtig ambition. For uddannelse er rygraden i samfundet, dygtige hoveder og hænder er nødvendige – ikke bare for samfundet her og nu, men også i fremtiden, hvis vi skal sikre både vækst og velfærd – og derfor må vi også af og til kigge uddannelsessystemet efter i sømmene. Verden forandrer sig, og det gør de opgaver og udfordringer, samfundet har, også. Og vores uddannelsessystem skal naturligvis følge med tiden, så uddannelserne matcher behovet.

På psykologiens område er der fx stor forskel på, hvordan universitetsuddannelsen så ud, da de første nyudklækkede psykologer blev færdige for godt 70 år siden, og hvordan den ser ud i dag. Samfundets behov for psykologer har også forandret sig – bl.a. fordi, vi har fået et andet syn på mistrivsel og psykiske lidelser end tidligere og i høj grad fordi, vi er blevet klogere og ved meget mere om både forebyggelse og behandling. Forskningen viser, at psykologiske indsatser og tilgange er effektive, men også nødvendige på mange områder. Neuropsykologens særlige kompetencer ville være svære at undvære i behandlingen af patienter, der får foretaget neurokirurgiske indgreb på vores hospitaler. Den kliniske psykolog, der hjælper barnet, som er ramt af angst, og hans familie på en angstklinik eller i sin praksis, løser en udfordring, der kan betyde alt for et barns livssituation og fremtidsmuligheder. Erhvervspsykologen, der bistår kompetenceudvikling af ledere og understøtter etablering af et godt arbejdsmiljø, er blevet en veletableret del af professionel virksomhedsdrift. Sundhedspsykologen, der gør dagligdagen for patienter med kroniske smerter udholdelig, fordi medicin ikke hjælper på de psykiske problemstillinger, der knytter sig til en somatisk sygdom, er endnu et eksempel. Blot for at nævne nogle.

Da Folketingets partier indgik aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, aftalte regeringen og de andre partier bag den samtidig, at de ville drøfte takstindplaceringerne på universitetsområdet; en drøftelse, der endnu ikke er afsluttet, og som er meget vigtig. For den vil komme til at være pejlemærket for, hvordan vores nyuddannede kan løfte de mange, vigtige samfundsopgaver. Placeringen i taxametersystemet betyder nemlig alt for hvilken faglighed, man kommer ud med som studerende.

Da taxameterbevillingen blev indført på landets universiteter i 1994, blev psykologiuddannelsen indplaceret sammen med de såkaldte tavle-kridtfag, som primært er baseret på tekstlæsning og diskussion, på den laveste takst. Men en moderne psykologuddannelse, der bringer den nyslåede kandidat på højde med den viden og de kompetencer, som faget rummer, indeholder mange forskellige laboratorieøvelser og udvikling af kliniske færdigheder. Færdigheder, som skal sikre, at en medarbejder med stress modtager kvalificeret behandling, at en patient får stillet den rigtige diagnose, at et barns udvikling bliver undersøgt og afklaret retvisende, at en læge under en operation i hjernen kan stole på den feed back, som psykologen giver, at den administrerende direktør får hjælp til at udvikle virksomheden, så den kan generere afkast til både samfund, ejere og medarbejdere. Derfor er der behov for at justere indplaceringen af uddannelsen, så kommende psykologer bliver stærke fagprofessionelle for de mange forskellige klienter, der har brug for det, som psykologer kan.

Tilbage i 1994, da taxameterbevillingen blev indført, tog man ikke højde for, at moderne psykologi er et tværfagligt fag, og at psykologi er en klinisk professionsuddannelse med omfattende praksistræning, som ikke kun er beslægtet med samfundsvidenskabelige og humanistiske fag, men også natur- og sundhedsvidenskabelige, der trækker på kliniske, eksperimentelle og laboratoriebaserede fag. Den biologiske del af psykologien læner sig således op ad sundhedsvidenskaben med fokus på hjernen og neuropsykologi som centrale elementer i undervisningen, og tilegnelse af den type viden forudsætter eksperimentelle øvelser og psykologisk testning og andre dataindsamlings- og analysemetoder. Det giver derfor god mening, at mange andre lande har valgt at lægge psykologiuddannelsen inden for fagområdet Science.

Behovet for psykologernes særlige viden og kompetencer har næsten aldrig været større i Danmark, end det er tilfældet nu – ikke mindst i sundhedsvæsenet. Og intet tyder på, at efterspørgslen bliver mindre i de kommende år, hvis antallet af mennesker, der får en psykisk lidelse, bliver ved med at stige, og når vi i fremtidens ressourceknappe samfund kommer til at justere på måden, vi bruger vores professionelle kompetencer på i et sundhedsvæsen under pres.

Også i fremtiden skal man som patient i Danmark kunne være sikker på, at man får den behandling, man har brug for. Man skal kunne regne med, at kvaliteten er høj, når man møder en psykolog – om det er i psykiatrien, i PPR, i en privat psykologpraksis, i en virksomhed eller organisation med aktivt trivsels-og HR-arbejde, som leder eller nogle af de mange andre steder, hvor psykologer hver dag løfter vigtige opgaver. Lad os sikre os at rammerne til det, er de rigtige

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge