Påbud om psykisk førstehjælp

 I

Arbejdstilsynet løfter pegefingeren over for hundredvis af danske arbejdspladser med besked om at få styr på den psykiske førstehjælp. Især to brancher bliver bedt om at stramme op.

OPSTRAMNING Af Henning Due

På kontoret ved de fleste godt, hvor førstehjælpskassen står eller hjertestarteren hænger. Men hvad forventes du at gøre, hvis en kollega bliver udsat for et voldeligt overfald eller mister livet på arbejdspladsen for øjnene af ti kolleger? Den type beredskab mangler rundt omkring på de danske arbejdspladser, og derfor har Arbejdstilsynet siden 2013 udstedt særskilte påbud til de virksomheder, der ikke har styr på psykisk førstehjælp.

Fra 1. januar 2013 til 18. november 2014 har Arbejdstilsynet afgivet 304 afgørelser og påbud om psykisk førstehjælp efter besøg på arbejdspladser, som ifølge tilsynet manglede tilstrækkelige ’foranstaltninger’ for situationer, hvor ansatte udsættes for særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet.
Det viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet, som fagbladet Psykolog Nyt har fået indsigt i.
Psykisk førstehjælp skal ifølge en intern instruks fra Arbejdstilsynet ”forebygge psykiske følgevirkninger af en faktisk forekommet traumatisk hændelse”, og tilsynet kan enten udstede et påbud, hvis der på en arbejdsplads vurderes at være ”en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet”, eller et såkaldt strakspåbud i forbindelse med en ”konkret traumatisk hændelse i arbejdet”, hvor det vurderes, at virksomheden ikke har iværksat den nødvendige psykiske førstehjælp.

En løftet pegefinger
Det er især byggevirksomheder, døgninstitutioner, hjemmeplejen og daginstitutioner, der har forhøjet risiko for at udsætte sine medarbejdere for traumatiske hændelser.
Byggebranchen kommer ind på en uheldig førsteplads i Arbejdstilsynets opgørelse og tegner sig for 53 påbud og afgørelser siden januar 2013. På andenpladsen over flest påbud og afgørelser ligger døgninstitutioner og hjemmeplejen, der i 43 tilfælde er blevet mødt med en løftet pegefinger fra Arbejdstilsynet og krav om at få styr på den psykiske førstehjælp.
Arbejdstilsynet har endnu ikke overblik over, hvor mange arbejdspladser i alt der vurderes at have behov for en plan for psykisk førstehjælp.
Tom Hansen, der er chefkonsulent og psykolog i Arbejdstilsynet, understreger, at ikke alle arbejdspladser har behov for en plan for psykisk førstehjælp.
– Men de senere år er vi blevet opmærksomme på, at behovet er derude på mange arbejdspladser. Derfor besluttede vi fra 1. januar 2013 at udskille psykisk førstehjælp som et selvstændigt emne under vores kontrolbesøg, siger han.

Ligner en skrivebordsøvelse
Dansk Arbejdsgiverforening mener, at Arbejdstilsynet skyder gråspurve med kanoner.
– I praksis er tale om et forsvindende lille antal ulykker, hvor der kan være en risiko for traumatisering. Det er ekstremt sjældent, at vi hører om medarbejdere, der bliver traumatiseret på grund af en ulykke på en byggeplads eller andre arbejdsulykker, siger Karoline Klaksvig, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening.
– Det ligner en skrivebordsøvelse uden megen virkelighedssans. Vi opfatter det som en unødvendig psykologise-ring, og i byggebranchen vil man utvivlsomt stille sig undrende over for, at en større del af medarbejderne pludselig skal uddannes til psykisk førstehjælp, eller at der fast skal være indgået aftaler om indhentelse af psykisk førstehjælp, når situationen optræder så sjældent.
– Det ser ud, som om Arbejdstilsynet leder efter en nem måde at give påbud om psykisk arbejdsmiljø til byggebranchen, mere end det ligner et reelt behov for større fokus på psykisk førstehjælp, siger hun.
Men kritikken preller af: – Det handler helt basalt om, at man som virksomhed skal kunne komme den skadelidte medarbejder til undsætning, så chokerede medarbejdere efter en alvorlig ulykke ikke overlades til sig selv, siger Tom Hansen.
– Kender virksomheden ikke sine pligter, skal Arbejdstilsynets gøre opmærksom på dem. Vi mener vi ikke, at det er at skyde gråspurve med kanoner at påpege et fravær af den mest basale viden om førstehjælp, siger Tom Hansen.

Savner vejledning
Kommunernes Landsforening, KL, efterlyser en bedre vejledning om Arbejdstilsynets nye krav.
– Psykisk førstehjælp er et relativt ukendt fænomen på mange offentlige arbejdspladser. En forklaring på de mange påbud og afgørelser på kommunale arbejdspladser kunne være, at arbejdsgiveren simpelt hen ikke ved, hvad der skal til for at leve op til tilsynets krav om psykisk førstehjælp, siger chefkonsulent Preben Meier Pedersen, KL.
Han mener, at Arbejdstilsynet ikke har gjort nok reklame for det nye indsatsområde.
– Man har ikke løftet den pædagogiske opgave med at forklare, hvad psykisk førstehjælp helt præcist er for en størrelse, og hvilke krav der stilles til arbejdspladserne, så de kan sikre sig, at beredskabet er på plads.

Arbejdstilsynets hjemmel
KL’s Preben Meier Pedersen mener desuden, at det juridiske grundlag for kravet om psykisk førstehjælp halter en smule.
– Det er måske for meget at sige, at kravet har sneget sig ind. Men den paragraf, som Arbejdstilsynet henter hjemmel i til at udstede påbud om beredskab for psykisk førstehjælp, omtaler kun krav om beredskabsplaner for førstehjælp og brandbekæmpelse. Den nævner ikke eksplicit psykisk førstehjælp, siger han.
Arbejdstilsynet oplyser i en intern instruks om psykisk arbejdsmiljø, at tilsynet har hjemmel til at udstede påbud om psykisk førstehjælp i § 23 i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Paragraffen lyder, at arbejdsgiveren skal sørge for, at ”der træffes de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte (…).”
– Når både Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøklagenævnet vælger at fortolke bekendtgørelsen på den måde, må vi jo notere det, siger Preben Meier Pedersen.
Han henviser til, at Arbejdsmiljøklagenævnet i sin årsberetning for 2013 fremhæver en klagesag, hvor nævnet fastholdt et påbud fra Arbejdstilsynet rettet mod en unavngiven dansk kemikalievirksomhed. Ifølge Arbejdstilsynet havde virksomheden ikke ”tilstrækkelige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp”, selv om der ”var en særlig risiko for traumatiske hændelser ved påfyldning af meget ætsende kemikalier, jernklorid og natriumhydroxid på indrettede anlæg.”

Brug for vejledning
Psykologernes formand, Eva Secher Mathiasen, giver Arbejdstilsynet point for initiativet, men savner ligesom KL en mere konkret vejledning i kravene til psykisk førstehjælp.
– Det skal stå krystalklart for arbejdsgiveren, hvad kravene til psykisk førstehjælp helt præcist består af, og det kan man godt frygte, at de ikke gør nu, siger Eva Secher Mathiasen.
Arbejdstilsynet oplyser til Psykolog Nyt, at man er lydhør over for KL’s ønske om en mere tydelig vejledning.
– I dag kan alle gå ind og læse vores tilsynsinstruks på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor vi forklarer begrebet psykisk førstehjælp. Men på baggrund af KL’s kritik vil vi gøre mere ud af formidlingen og beskrive det tydeligere, siger Tom Hansen.

Henning Due, pressekonsulent, hed@dp.dk

Se pdf-version.

BAGGRUND

1. januar 2012 indførte Arbejdsstyrelsen den første instruks om ’psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet’. Året efter blev det udskilt som et selvstændigt emne hos Arbejdstilsynet, hvad der gav mulighed for at give særskilt påbud om ’manglende foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp på arbejdspladser, hvor ansatte udsættes for en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, og alle foranstaltningerne ikke er truffet’.

En virksomhed kan modtage påbud af følgende grunde:
1) Der er ikke udarbejdet en plan for psykisk førstehjælp.
2) Der er ikke udpeget medarbejdere, som kan stå for psykisk førstehjælp.
3) De udpegede medarbejdere har ikke fået den fornødne oplæring.
4) De udpegede medarbejdere udgør ikke et tilstrækkeligt antal.
5) De udpegede medarbejdere råder ikke over passende materiel.
6) De ansatte er ikke blevet underrettet om indholdet af beredskabsplanen.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge