Praksisøkonomien er under pres

 I

Den netop udgivne omkostnings- og indtjeningsundersøgelse for psykologer med ydernummer er nedslående læsning. Fortjenesten er faldet markant med 10 procent siden 2009 og ligger nu meget lavt – for lavt, hvis man spørger formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen

Af Anne Mette Marker Mertz

Kort tid efter OK18 kom på plads dumpede et brev ind hos alle fuldtidsprivatpraktiserende medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Det var en invitation til at deltage i omkostnings- og indtjeningsundersøgelsen for regnskabsåret 2017. Økonomien i psykologpraksis skulle have et eftersyn. Resultatet er netop kommet ud: ydernummerpsykologernes årlige fortjeneste er faldet med 10 procent siden sidste undersøgelse i 2009.

Der er skåret ind til benet i ydernummerpraksis
Når man ser nærmere på tallene, kan man se, at psykologerne gør hvad de kan for at sikre indtjeningen. Der bliver sparet på alle de udgifter, man kan.

– Desværre kan vi se, at det blandt andet er efteruddannelse og pension, som psykologerne sparer på. Det er et tegn på, at der er skåret helt ind til benet i psykologpraksis, siger Eva Secher Mathiasen og fortsætter:

– Når en psykolog med ydernummer, som er vores mest erfarne medlemsgruppe, har en fortjeneste som ligger på niveau med en PPR-psykolog med fire års anciennitet, så tjener psykologen med ydernummer alt for lidt.

Den gennemsnitlige fortjeneste for psykologer med ydernummer er 45.000 om måneden inklusive pension. Til sammenligning tjener en psykolog i PPR med fire års anciennitet og autorisation 46.000 kr. om måneden inklusive pension.

Ydernummerpsykologernes honorarer er udhulet og bør stige
– De offentligt ansatte psykologer ønskede sig i foråret 2018 under sloganet ”Nok er Nok” en overenskomst, som sikrede reallønnen. Jeg forstår godt, at også ydernummerpsykologerne har store forventninger til forhandlingerne af deres overenskomst, praksisoverenskomsten 2019. Undersøgelsen viser, at de har absolut et gyldigt krav, når de siger deres honorarer er udhulet og bør stige, siger Eva Secher Mathiasen.

Forhandlingerne af praksisoverenskomsten er i fuld gang, og øverst på psykologernes ønskeliste står da også bedre og højere honorarer. Det bliver dog ikke spor lige til, for selv om der ved satspuljeforhandlingerne er blevet afsat flere penge til behandling under praksisoverenskomsten, så er det ikke honorarstigninger, der er lagt op til. Pengene på satspuljen er øremærket til at ophæve aldersgrænsen for angst og til at udvide forsøgsordningen om vederlagsfribehandling for unge, så også de 21-årige bliver omfattet af forsøget. Der er tværtimod afsat alt for få midler, siger Eva Secher Mathiasen:

– Vi vurderer, at der bare til ophævelsen af den øvre aldersgrænse på angstbehandling burde have været afsat 50 procent mere, hvis aldersgrænsen skal ophæves uden at det får konsekvenser for ventetiden. Vores seneste ventetidsundersøgelse viser, at den gennemsnitlige ventetid på angst og depressionsbehandling nu er oppe på elleve og en halv uge.

Det er godt, at der er fokus på at hæve aldersgrænsen for angstbehandling, men hvis det skal hænge sammen, er det vigtigt at få hævet ydernummerpsykologernes indtjening til et anstændigt niveau, så de kan holde fagligheden ved lige, fortsat tilbyde behandling med kvalitet og desuden få mulighed for at afsætte tilstrækkelige midler til pension, mener Eva Secher Mathiasen.

FAKTA

I omkostningsundersøgelsen deltog et stort antal af psykologer med ydernummer, formentlig fordi omkostningsundersøgelsen er en del af praksisoverenskomsten. Deltagelsen af psykologer uden ydernummer var desværre ikke tilstrækkelig til, at der kan laves en afrapportering. I stedet har foreningen fået oversigtstal for denne gruppe.

Se hovedresultaterne fra omkostningsundersøgelsen, selve rapporten og rapporten fra undersøgelsen fra 2009 her.
Se ny ventetidsundersøgelse her.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge