Prisvindende psykiatrisygehus er uegnet til behandling

 I

Under byggeriet af Slagelses nye psykiatrisygehus forsøgte personalet og patientorganisationer forgæves at advare Region Sjællands psykiatriledelse mod konstruktionen af sygehusets behandlingslokaler, som blev opført med glasvægge. I dag står Region Sjælland tilbage med et prisbelønnet sygehus – det største af sin slags i nyere tid – som ifølge ansatte og eksperter bryder regler om tavshedspligt og patienters ret til fortrolighed i behandlingen

Af Henning Due

Patienter på Slagelse Psykiatrisygehus må finde sig i at modtage behandling, mens nysgerrige besøgende og andre patienter kan kigge på og lytte med.

Sådan har det været, siden det prisvindende psykiatrisygehus – landets største af sin slags – åbnede dørene for patienter for godt halvandet år siden.

Psykiatrisygehuset blev bygget med inspiration fra designkonceptet ’helende arkitektur’ og baserer sig på principper om ”åbenhed” og ”gennemsigtighed” og en omfattende brug af glasvægge.

Men glasvæggene, som blandt andet findes i psykiatrisygehuset behandlingslokaler, er ikke blevet tilstrækkeligt maskerede eller lydisolerede, fortæller medarbejdere, som magasinet P har talt med, og det strider mod regler i sundhedsloven, vurderer to af landets førende eksperter i sundhedsret.

– Hvis en samtale mellem patient og behandler kan høres af andre uden for det lokale, som samtalen foregår i, er det et brud på reglerne om tavshedspligt og patienters ret til fortrolighed ved behandling, siger Helle Bødker Madsen, juraprofessor med speciale i sundheds- og psykiatriret ved Aarhus Universitet.

At en patient kan identificeres visuelt i behandlingslokalet er også et brud på reglerne om patientens ret til fortrolighed, vurderer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet.

– Et sygehus med glasvægge, hvor andre eller forbipasserende kan se og høre patienterne, er ikke egnet til behandling, vurderer han.

Enhedschef Anette Lykke Petri fra Styrelsen for Patientsikkerhed påpeger, at alle patienter har krav på fuld diskretion under behandlingen, også når de sidder i et glaslokale.

Hun understreger, at der ikke altid vil ske brud på sundhedspersoners tavshedspligt, alene fordi en patient kan ses af forbipasserende i et glaslokale, mens patienten behandles.

Anette Lykke Petri oplyser, at Styrelsen for Patientsikkerhed har besluttet at lave et tilsynsbesøg på psykiatrisygehuset i Slagelse.

Slagelse Psykiatrisygehus stod færdigt i efteråret 2015, og undervejs i planlægnings- og byggeprocessen udtrykte både sygehusets personale, SIND og Bedre Psykiatri bekymring for, at at lokalerne ville skabe problemer for patienter og behandling.

Derfor undrer det Ingelise Svendsen, næstformand i SIND, at Region Sjællands psykiatriledelse, der er ansvarlig for byggeriet, endnu ikke har sørget for, at behandlingslokalerne er blevet tildækket og lydisoleret ordentligt.

– Det er vigtigt for psykiatriske patienter, at de føler sig trygge. Det kan være svært, når man har glas på alle sider, siger Ingelise Svendsen, næstformand i SIND, der allerede i 2008 gjorde det ansvarlige arkitektfirma, Karlsson Arkitekter, opmærksom på, at glaslokalerne kunne blive et problem.

For personalet stod det klart, at glaslokalerne ikke var egnede til behandling, da psykiatrisygehuset blev indviet i august 2015.

Peter Christoffersen, der dengang arbejdede som overlæge på Psykiatrisk Klinik på psykiatrisygehuset, gav derfor personalet på klinikken tilladelse til at tilbyde patienterne at få tildækket glasvæggene i behandlingslokalerne med et lagen.

– Jeg sagde, at de måtte tilbyde en patient at få tildækket lokalet, hvis patienten gav udtryk for, at det var ubehageligt eller svært at sidde i behandling uden en form for afdækning af lokalet, siger Peter Christoffersen.

Det ønskede mellem 80 og 90 procent af de patienter, han selv spurgte, fortæller han.

Hos Psykiatrien Region Sjælland, der er ansvarlig for byggeriet, forklarer vicedirektør Søren Rask Bredkjær, at psykiatriledelsen undervejs i byggeprocessen drøftede, om glasvæggene ville skabe problemer.

– Det var ikke vores vurdering, at tavshedspligten og retten til fortrolighed kunne brydes ved behandling i samtalerummene. Men det var vigtigt, at afmaskningen var god, og lydforholdene var i orden. Det gjorde vi klart over for arkitektfirmaet, og de lovede, at lokalerne ville blive afmasket ordentligt, siger han.

Magasinet P har forsøgt at få en kommentar fra ledende arkitekt Christian Karlsson fra Karlsson Arkitekter, men han oplyser, at han ikke ønsker at medvirke i artiklen med henvisning til en fortrolighedsklausul, som arkitektfirmaet har indgået med Region Sjælland.

Søren Rask Bredkjær oplyser, at psykiatriledelsen har sat KU Byg, Region Sjælland i gang med at undersøge, hvordan lydisoleringen og afmaskningen kan forbedres i samtalerummene.

Magasinet P har også forholdt oplysningerne til Region Sjællands social- og psykiatriudvalgs formand, Kirsten Devantier (V), og næstformand Kirsten Rask (S).

De oplyser begge, at medlemmerne af Regionsrådet i Region Sjælland blev gjort opmærksom på ”problemer” med glaslokalerne på psykiatrisygehuset, men først efter byggeriet blev taget i brug.

De fortæller også, at da de efterfølgende bad psykiatriledelsen i Region Sjælland om en status på problemerne, fik de at vide, at problemerne med behandlingslokalerne skulle være blevet løst.

– Men med de nye oplysninger vil jeg selvfølgelig undersøge, om der er forhold, som skal bringes i orden, siger Kirsten Devantier.

Kirsten Rask oplyser også, at hun ikke før forelæggelsen af magasinet P’s oplysninger har været bekendt med lydproblemerne i behandlingslokalerne.

– Jeg går ud fra, at samtaler mellem læge og patient foregår i et aflukket lokale. Det er nyt for mig, at der går lyd igennem lokalernes vægge. Det vil vi selvfølgelig også tage op i udvalget, siger hun.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge