Psykiatriske sygehuse afviser tusindvis af patienter

 I

Op mod hver fjerde henviste patient med psykiske lidelser måtte sidste år kigge langt efter offentligt betalt behandling på et psykiatrisk sygehus. Udviklingen kritiseres af både psykologernes formand, de praktiserende læger og Bedre Psykiatri.

SYGEHUSBEHANDLING

Af Henning Due

Mens patienter med en brækket fod kan være sikre på at få tilbudt offentligt betalt sundhedsbehandling, er historien en anden for tusindvis af borgere, der går rundt med psykiske lidelser.

Nye tal, som Danske Regioner har forelagt Folketingets sundhedsudvalg, viser, at op mod hver fjerde patient, der sidste år blev henvist til behandling på et psykiatrisk sygehus, blev afvist.

Psykiatrien Region Sjælland afviste mellem 16 og 23 procent af de henviste patienter, og Region Hovedstadens Psykiatri topper listen med afvisning af 24 procent – eller 5.669 – henviste patienter. Til sammenligning afviste Region Hovedstadens Psykiatri i 2012 blot fem procent af de henviste patienter til voksenpsykiatrien og 19 procent til børne- og ungdomspsykiatrien, viser Danske Regioners seneste benchmarking-rapport om psykiatrien.

– Det er rystende tal. Men så er det jo klart, at regionerne kan bryste sig med, at ventetiden til behandling i psykiatrien falder, når man med den anden hånd afviser flere patienter, siger Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen.

– Det her er et godt eksempel på, at man fra politisk side har indført en udrednings- og behandlingsret til patienter med psykiske lidelser, som psykiatrien i praksis ikke har ressourcer til at indfri, og som ender med at straffe de samme patienter, som man siger, man ønsker at hjælpe. Det ligner et spil for galleriet, siger hun.

Region Hovedstadens Psykiatris vicedirektør Peter Treufeldt siger til Psykolog Nyt, at en stor del af de tilbagehenviste patienter skyldes dobbelthenvisninger af samme patienter.

– Det er tekniske fejl. Og selvom de praktiserende læger er blevet bedre til at henvise patienter, henvises der fortsat også en del patienter, hvor patienterne ikke er syge nok til at få tilbudt behandling i psykiatrien, siger Peter Treufeldt.

Men den forklaring holder ikke hele vejen, mener Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri, der også udtrykker bekymring over de nye tal.

– Hvis patienter henvises med problemer, der viser sig ikke at være behandlingskrævende, gør psykiatrien sit arbejde, og det er helt fint. Men vi hører jævnligt fra borgere, der afvises af de psykiatriske sygehuse, selvom de er blevet henvist flere gange, og selvom alt tyder på, at de har brug for behandling, siger Thorstein Theilgaard.

– Man kan let få den tanke, at for mange patienter afvises, selvom de har brug for hjælp, siger han.

Også Danske Regioner vender pilen mod de praktiserende lægers henvisninger.

– Når så mange patienter afvises, kunne det tyde på, at de praktiserende læger er i tvivl om, hvornår de skal sende patienter til behandling, siger formand Bent Hansen.

De praktiserende lægers formand, Bruno Meldgaard, ser sagen anderledes.

– Afvisningstallene er alt for høje, og det skyldes ikke sjusk i henvisningerne. Når vi henviser patienter til psykiatrien, er det fordi, vi oplever, at en patient har et psykiatrisk problem, og at vurderingen og behandlingen af patienten ligger uden for vores bord rent fagligt og ressourcemæssigt,” siger formanden for PLO.

– Vi er ikke specialister i psykiatri, og patienterne har brug for den ekspertise, siger Bruno Meldgaard.

Ifølge ham kan stigningen i antallet af afviste patienter skyldes, at de psykiatriske sygehuse har svært at leve op til behandlings- og udredningsretten, der blev indført at Sundhedsministeriet sidste efterår.

Siden 1. september har patienter med psykisk sygdom haft ret til udredning inden for 60 dage. Reglerne ændres fra 1. september i år, så patienter får ret til udredning inden for 30 dage og ret til behandling inden for 60 dage efter modtagelse af henvisningen.

– Det her handler om ressourceproblemer, siger PLO-formanden.

Fra 2012 til 2014 er antallet af henvisninger til de psykiatriske sygehuse steget med 13 procent, og Region Hovedstadens Psykiatri alene modtog næsten 60 procent flere patienthenvisninger i 2014 sammenlignet med 2012.

På landsplan modtog den regionale sygehuspsykiatri sidste år 79.023 patienthenvisninger. Region Hovedstadens Psykiatri alene modtog 23.427 henvisninger.

Angst og depression afvises

Danske Regioner kan ikke oplyse, hvilke patientgrupper der afvises af de psykiatriske sygehuse. Men tal, som Psykolog Nyt har fået oplyst fra en af landets største behandlingsafdelinger for angst og depression, Afdeling Q på Risskov Psykiatrisk Hospital, tyder på, at det især drejer sig om angst og depressionsramte patienter.

Fra juni til december 2014 sendte Afdeling Q 43 procent af de henviste patienter tilbage til egen læge efter en indledende, udredende samtale.

– Det gør vi f.eks., når vi vurderer, at patientens egen læge ikke har udtømt behandlingsmulighederne. Det kan f.eks. være medicinsk behandling med antidepressive præparater, og først når mulighederne hos praktiserende læge eller f.eks. privatpraktiserende psykolog er afprøvet uden at have tilstrækkelig effekt, kan lægen henvise patienten igen til behandling hos os, siger Christian Møller Pedersen, ledende psykolog på Afdeling Q.

Når patienter sendes tilbage til egen læge, kan lægen også henvise til behandling hos en privatpraktiserende psykolog eller psykiater, hvis patienten f.eks. vurderes at have angst- eller depressionssymptomer.

I november måned var den gennemsnitlige ventetid til privat psykologbehandling via sygesikringen otte uger.

Henviste patienter skal selv betale 40 procent af regningen til privat psykolog, mens regionerne betaler 60 procent via sygesikringen.

Behandling er vigtigst
For Eva Secher Mathiasen er det ikke et mål i sig selv at få nedbragt antallet af patienter, der afvises af de psykiatriske sygehuse.

– Det vigtigste er, at patienter, der vurderes at have et behandlingskrævende problem, tilbydes offentligt finansieret behandling, siger psykologformanden.

– Men faktum er, at der lige nu går tusindvis af borgere rundt med psykiske lidelser, som ikke kan få behandling i psykiatrien, og som må vente flere måneder på at komme i behandling hos private psykologer, hvis de ellers har råd. Det er uanstændigt at behandle udsatte mennesker på den måde, og det går udover folk, som ikke selv har kræfter til at råbe op, siger Eva Secher Mathiasen.

Danske Regioners formand Bent Hansen mener, at udviklingen kalder på en mere ”præcis” brug af ressourcerne.
Han vil ikke afvise, at regionerne fremover skal bruge flere penge på efteruddannelse af praktiserende læger eller sygesikringsbetalt psykologhjælp.

– Men pengene skal tages fra et andet område, og så skal vi være sikre på, at vi løser et problem, som er sundhedsfagligt og ikke socialt. Der kan jo være mange faktorer, der gør, at en borger får det dårligt, siger Bent Hansen.

Sundhedsstyrelsen er i gang med at evaluere den nuværende psykologordning, der sikrer patienter med lettere psykiske lidelser sygesikringsbetalt psykologhjælp.

Sundhedsminister Nick Hækkerup udtalte i sidste uge til Politiken, at kriterierne for henvisning til behandling i psykiatrien og praksissektoren muligvis skal ændres, men at han afventer evalueringen, før han tager stilling til, om der skal foretages ændringer i psykologordningen.

Siden artiklens publicering har Bruno Meldgaard meldt sin afgang som formand for PLO.

Henning Due, pressekonsulent, hed@dp.dk

FAKTA – BEHANDLING I PSYKIATRIEN

  • Omkring 25 procent af alle henvendelser til praktiserende læger indeholder psykiske problemstillinger, vurderer Sundhedsstyrelsen.
  • I 2014 modtog den regionale sygehuspsykiatri 79.023 patienthenvisninger.
  • 13 procent steg antallet af henviste patienter til de regionale, psykiatriske sygehuse fra 2012 til 2014.
  • Ifølge Danske Regioners målgruppeafgrænsning for sygehuspsykiatrien hører patienter til sygehusvæsenet, hvis der er ”utilstrækkelig effekt af forudgående behandling i primærsektor”, hvis patienter har ”betydelig forpinthed” eller ”betydelig nedsættelse i funktion, hvad angår sociale og skole/arbejdsmæssige sammenhænge relateret til psykisk sygdom”.
  • Ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning skal praktiserende læger varetage psykiske lidelser som feks. let til moderat angst og depression.
  • Region Hovedstadens psykiatri afviste 24 pct. af de henviste patienter i 2014. Godt 90 procent af afvisningerne skyldes ifølge regionen, at patienten ikke hører til i hospitalspsykiatrien.
  • Psykiatrien i Region Syddanmark har ikke opgjort tallene for 2014. I 2013 blev 9 procent af de henviste patienter til børne- og ungdomspsykiatrien og 4 procent af de henviste patienter i voksenpsykiatrien sendt tilbage til egen læge, fordi patienterne faldt udenfor målgruppen.
  • Psykiatrien i Region Midtjylland tilbageviste i 2014 ca. 9 procent af henvisningerne i voksenpsykiatrien til almen lægepraksis. 3 ud af 4 afvisninger skyldes ifølge regionen, at patienterne ikke hører til målgruppen.
  • Psykiatrien i Region Nordjylland afviste 0,8 procent af patienthenvisningerne i 2014. 19,6 procent af patienthenvisningerne blev ifølge regionen annulleret ”efter aftale med henviser”.
  • Psykiatrien i Region Sjælland afviste 16-23 procent af de henviste patienter i 2014. Ifølge regionen blev patienterne afvist pga. mangelfulde henvisninger eller fordi patienterne ikke hører til psykiatriens målgruppen- f.eks. patienter med milde depressioner.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge