Psykolog slår alarm på småbørnenes vegne

 I

Diana-KloevedalDiana Kløvedal, psykolog i socialforvaltningen, slog torsdag i den forgangne uge alarm på småbørnenes vegne og inviterede via psykologernes lukkede facebookgruppe andre psykologer til at deltage i en netop stiftet arbejdsgruppe BAVI – “Børnepsykologisk Arbejdsgruppe for Værdige Institutionsliv”. Nu er der over 100 medlemmer og flere kommer hele tiden til.

INTERVIEW

Af Nana Lykke, webredaktør

“Kære kollega
Er du interesseret i at præge det politiske billede indenfor børneområdet? Kan du med din faglighed og viden om små børns udvikling ikke længere stå inde for små børns institutionsliv – og de forringelser børneområdet står overfor?

Vi har netop oprettet BAVI – Børnepsykologisk Arbejdsgruppe for Værdige Institutionsliv. BAVI ønsker at være en stærk stemme i debatten og præge det politiske billede. Meld dig ind i gruppen her, hvis du ønsker at blive en del af den spæde start på det fællesskab”.

Sådan lød opslaget på Facebook, og Diana Kløvedal hilser de mere end 100 interesserede psykologer velkommen.

– Jeg har længe været interesseret i familiepolitik – eller manglen på samme. Og jeg mener nu, at forholdene på daginstitutionsområdet er blevet så alarmerende, at vi som faggruppe har et ansvar. Det skal vi tage på os.

De mange facebookreaktioner tyder på, at psykologerne er enige med hende.

– Interessen er helt overvældende. Den viser klart, at der er rigtig mange bekymrede psykologer, der nu ønsker at organisere sig og præge debatten – og derved være med til at skabe rammerne for et værdigt børneliv. Fælles for alle er en stærk bekymring for, hvordan de nuværende forhold vil påvirke mange af disse børns psykiske trivsel. At vi snart vil begynde at se nogle meget tydelige konsekvenser i statistikkerne.

Voldsomt institutionaliseret samfund

Diana Kløvedal har stiftet arbejdsgruppen sammen med psykologerne Therese Aas Schultz og Sofie Asghar Madsen, fordi de mener, at mange børn ikke har et værdigt børneliv i et voldsomt institutionaliseret samfund. De mener også, at de netop som psykologer har et særligt ansvar for at præge det politiske billede. Deres vision er, at de med BAVI kan skabe en stærk stemme i debatten.

– Vi har alle tre set, hvad de nuværende normeringer i praksis gør. Mange børn får simpelthen ikke dækket deres udviklingsmæssige behov. Samtidig ser vi, hvordan personalet kæmper for at kunne navigere i krav om læreplaner, pejlemærker og inklusion, mens der samtidig er nedskæringer på børneområdet – og fortsat ingen krav om minimumsnormeringer. Det er en kritisk udvikling, siger Diana Kløvedal.

Diana Kløvedal henviser til mange års besparelser på børneområdet med historisk dårlige normeringer og efterlyser politisk vilje til at lytte til BUPL, der “på baggrund af den eksisterende forskning på området længe har arbejdet hen imod krav om minimumsnormeringer på mindst en medarbejder til tre vuggestuebørn og mindst en medarbejder til sekts børnehavebørn”.

– Men det er langt fra den virkelighed, vi ser i praksis i dag. På trods af, at forskningen jo viser, at det rent samfundsøkonomisk giver rigtig god mening at investere i de tidlige år, så mangler der i dag 4.400 pædagoger og medhjælpere, hvis normeringen skulle svare til niveauet i 2009. Tværtimod planlægger kommunerne nu massive besparelser på børneområdet i 2017, fx med færre pædagoger og tidligere overgang fra vuggestue til børnehave.
Det er en kritisk udvikling, som vi mener kommer til at have store konsekvenser for mange børns udvikling, for en god normering er en central forudsætning for en høj kvalitet i daginstitutionerne.

Psykologers viden er vigtig i debatten

Diana Kløvedal understreger væsentligheden af, at psykologerne bakker op om at præge udviklingen i en bedre retning og peger på, at netop psykologerne som faggruppe har rigtig mange kompetencer.

– Vi ved meget om børns udvikling og om nyere udviklingspsykologi. Vi ved, hvor essentielt det er for barnets udvikling, at det har nære tilgængelige voksne i de tidlige år. Men den måde vi har indrettet os på i dag gør, at mange helt små børn tilbringer de fleste af deres vågne timer i en institution, og når de ansatte voksne ikke har mulighed for at reagere adækvat på børnenes signaler, eller ikke kan bidrage med udviklende aktiviteter på grund af for stort arbejdspres, så har det nogle alvorlige konsekvenser for børnenes udvikling.

Hun mener derfor, at psykologerne bør fylde langt mere i debatten.

– Vi har som samfund skabt nogle strukturelle rammer, hvor det kan være svært at understøtte mindre børns kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. Som psykologer er vi smerteligt bevidste om det faktum. Vi må derfor give vores fælles bidrag til at få skabt nogle bedre opvækstbetingelser for den næste generation. Det nytter ikke noget, at pædagogerne kæmper kampen alene, siger hun.

Psykologer bør tage ansvar

Diana Kløvedal arbejder til dagligt med belastede småbørnsfamilier i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Og dermed er hun også ekstra opmærksom på, hvor vigtigt et godt daginstitutionstilbud er for især disse familier.

– Faren ved dårlige normeringer er også, at ressourcesvage familiers børn hverken får tilstrækkelig tilknyttende og udviklende kontakt i hjemmet – eller i institutionen. Her kan institutionen jo virkelig have potentialet til at være en beskyttende faktor for disse børn, men i dag ender i stedet med at være det stik modsatte.

– Danmark er det mest institutionaliserede land i verden. Når vi nu har verdensrekord i brugen af institutioner, så lad os også få grundlagt en høj kvalitet af vores tilbud. Vi skylder vores børn at give dem et værdigt børneliv, når mange af dem tilbringer det meste af deres børneliv i institutioner, siger Diana Kløvedal.

Psykologer har som faggruppe et særligt ansvar, fordi de ved, at det vigtigste for en sund mental udvikling er, at barnet i de tidlige år har tætte relationer med nærværende voksne, der holder af det.

– Jeg sidder inde med en viden der gør, at jeg godt ved, at det slet ikke er i orden. Og med viden følger et ansvar. Vi skylder også de ansatte voksne at give dem muligheden for at kunne gøre deres arbejde. Jeg frygter, at vi om et par årtier vil kigge tilbage og tænke: “Hvorfor i alverden lod vi det udvikle sig sådan, når vi godt vidste, at det havde nogle ret alvorlige konsekvenser for mange børn?”.

– Pædagogerne har længe råbt alarm, men desværre bliver nødråbet ikke taget alvorligt fra politisk side. Derfor har vi stiftet BAVI. Den helt store udfordring bliver at få formidlet den viden vi har på en måde, der ikke kan ignoreres fra politisk side.

Vi har som samfund skabt nogle strukturelle rammer, hvor det kan være svært at understøtte mindre børns kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. Som psykologer er vi smerteligt bevidste om det faktum. Vi må derfor give vores fælles bidrag til at få skabt nogle bedre opvækstbetingelser for den næste generation. Det nytter ikke noget, at pædagogerne kæmper kampen alene, siger Diana Kløvedal.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge