Psykologer efterspørger viden om børn og unges digitale adfærd

 I

Det særlige ved digitale krænkelser er, at det er krænkelser uden udløbsdato, forklarer forsker og to psykologer fra Red Barnet. Både forældre og fagfolk har derfor brug for at blive klædt på. Ikke kun til at hjælpe de unge med at tackle voldsom skyld og skam, men også at leve med, at krænkelserne kan dukke op igen og igen, lyder det.

 

Af Nana Toft

 

“Kan du tage din bluse af, så jeg kan se din mave?” “Er du ved at få bryster? Må jeg se dem?” “Gør som jeg siger. Hvis du ikke tager din bh af, så mister du chancen for at få det her modeljob.”

Afpresning. Trusler om at dele intime billeder af sig selv. Snyd, hævnporno, grooming og identitetsmisbrug. Det er nogle af de digitale krænkelser, som børn og unge henvender sig med til Red Barnets rådgivningstilbud SletDet Rådgivningen.

Og antallet stiger: I løbet af årets første ni måneder af 2021 har Red Barnet modtaget 1.454 henvendelser om digitale krænkelser af børn og unge. Det er flere henvendelser end i hele sidste år tilsammen, da antallet lå på 1.319.

Psykolog i Red Barnet Per Frederiksen fortæller, at de naturligvis er bekymrede over stigningen, men at han samtidig opfatter det som positivt, at så mange unge vælger at søge hjælp.

“Vi ved, at digitale krænkelser er udbredt, men at det er voldsomt skamfuldt at tale om for de unge. Og meget uoverskueligt. Det helt særlige ved digitale krænkelser er jo, at det er krænkelser uden udløbsdato. De kan dukke op, igen og igen. Der er ringe mulighed for at styre, hvem der ser materialet,” forklarer Per Frederiksen og uddyber:

“Intuitivt forsøger de unge derfor at komme ud af situationen ved at flygte fra den. De bliver hjemme fra skole, trækker sig fra alle sociale arrangementer og gemmer sig under dynen på deres værelse. Problemet er, at krænkelsen ikke forsvinder. Internettet kommer med ind under dynen, da krænkeren tilsyneladende har al magten. Du kan bede indtrængende om, at han eller hun ikke deler dine intime billeder, men du kan ikke kontrollere det.”

 

Forældre reagerer uhensigtsmæssigt

Per Frederiksen har ingen eksempler på, at krænkere stopper med at dele billeder, selv hvis de har lovet det. Tværtimod.

“Vi har kun eksempler på, at hvis den unge giver efter for trusler, så eskalerer situationen. Så kommer der blot endnu et krav om et nyt billede og en ny trussel om, at de vil videredele de første, hvis den unge ikke sender flere,” konstaterer psykologen.

Han fortæller desuden, at de i Red Barnet har flere eksempler på forældre, der reagerer uhensigtsmæssigt.

“Hvordan kunne du gøre det?” kan de finde på at sige og dermed tale ind i skylden og skammen i barnet. Men det er det værste, man kan gøre. En af de væsentligste årsager til, at det er utrolig svært for børn og unge at fortælle om krænkelserne er, at de synes, det er pinligt, og at de selv er skyld i det. Vores opgave som psykologer er derfor at sikre, at forældre og fagfolk tager en dyb indånding og sørger for at stå på barnets side,” siger Per Frederiksen.

”Vi ved, fra retsudskrifter, at krænkelserne ofte stopper, når barnet går til en voksen, men også at de fortsætter, de gange barnet ikke får hjælp,” forklarer Per Frederiksen.

 

Usikre på det digitale liv

Det er derfor helt åbenlyst, at voksne omkring barnet og de unge skal være klædt på til at drage omsorg og yde støtte, forklarer Per Frederiksens kollega i Red Barnet, psykolog Caroline Vedelsby. Udfordringen kan dog være, at digitale krænkelser er et underbelyst fænomen. Hun pointerer, at  både forældre og fagfolk efterspørger mere viden og ikke mindst flere redskaber til at hjælpe de unge.

“Vi kan ikke forsikre barnet om, at det er overstået. For det ved vi reelt ikke. Ingen af os kan styre, hvem der for eksempel modtager eller sender nøgenbilleder videre. Det er et vilkår, som forældre, og især os som psykologer, skal lære barnet og den unge at leve med,” siger Caroline Vedelsby.

Hun oplyser, at de i rådgivningen får mange henvendelser fra forældre, der ringer på vegne af deres børn og specifikt efterspørger psykologer med særlige viden om det digitale liv og digitale krænkelser.

“Det digitale er en fuldkommen integreret del af de unges liv. De laver slet ikke en skelnen mellem den digitale og den ‘virkelige’ eller analoge verden. Det er ikke to forskellige verdener for dem, og derfor skal vi spørge lige så meget ind til de digitale oplevelser som de oplevelser, der foregår i skolegården og på fodboldbanen,” pointerer Caroline Vedelsby og uddyber:

“Problemet er, at mange psykologer føler sig usikre på børn og unges digitale liv. Hvad skal jeg spørge ind til? Hvordan ved jeg, hvilke psykologiske konsekvenser digitale krænkelser har for den unge? Hvordan kommer jeg godt ind i det her emne? Vi plejer at kalde det ’den digitale elefant i rummet’, som der ikke tales om, fordi mange fagpersoner er bange for at spørge forkert ind til ting.”

 

Digitale krænkelser minder om stalking

Det synspunkt bakkes op af forsker og antropolog Katrine Bindesbøl Holm Johansen, der i 2019 forsvarede en ph.d.-afhandling om seksuel vold og uønsket digital seksuel opmærksomhed blandt unge. Ifølge hende viser forskningen, også internationalt, at der er lavt kendskab til, hvad der foregår på digitale medier.

“Men det er væsentligt at understrege, at krænkelsen er mindst lige så stor, som hvis det er overgreb i den fysiske verden. De unge kan gå med en konstant frygt for, hvem der får adgang til materialet. På den måde minder digitale krænkelser på sin vis om stalking, hvor offeret kan være i konstant alarmberedskab og tænker: ’Hvornår opsøger han eller hun mig næste gang?’” forklarer Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

Hun fremhæver desuden det, hun kalder “den kollektive bedømmelse” som noget særligt ved de digitale krænkelser.

“Krænkelser på nettet rejser i tid og rum. Unge kan modtage henvendelser fra folk, de ikke kender, og fra folk fra andre dele af verden. Forskellen til de krænkelser, der foregår i den fysiske verden er altså, at der på nettet altid er ‘vidner’, som jeg kalder dem. Desuden er det min erfaring, at ydmygelsen kan forstærkes af det faktum, at krænkelsen kan opleves i det uendelige,” forklarer Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

I Red Barnet er man bekymret for det stigende antal henvendelser om digitale krænkelser og har derfor lanceret kampagnen “Et Andet Valg”, der består af en interaktiv YouTube-serie og en skoleturné om digitale krænkelser med at blive afpresset, bedraget og forrådt på nettet – og de veje, der er til at få hjælp.

“Vi forsøger at hjælpe alle de unge, der ringer ind, og som sagt er det positivt, at der er flere, der kontakter os. Men der er også rigtig mange, der ikke får den støtte, de har brug for og ret til,” forklarer Per Frederiksen.

Kursus om seksualiserede digitale krænkelser

Dansk Psykolog Forening afholder et tredages kursus i digitale krænkelser blandt børn og unge 27. januar 2022 kl. 13-16 (virtuelt), 3. februar kl. 9-12 (virtuelt) og 10. februar kl. 10-16 (fysisk i København).

Kursets formål er at give psykologer forståelse og indsigt i børn og unges digitale liv, herunder i særdeleshed seksualiserede digitale krænkelser. Temaerne i kurset vil være børn og unges digitale liv, seksualiserede digitale krænkelser – og de psykologiske, sociale og faglige konsekvenser for de unge, krisehåndtering og vigtige temaer i det psykoterapeutiske arbejde. Underviserne er psykologerne Per Frederiksen og Caroline Vedelsby samt gæsteundervisere.

Læs om kurset

 

(Kilde: Dansk Psykolog Forening)

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge