Psykologer bør være krumtappen i regeringens flygtningepolitik

 I

Det mener Dansk Psykolog Forenings formand Eva Secher Mathiasen: Skal nyankomne flygtninge hurtigere i arbejde, sådan som regeringen forestiller sig, kræver det først og fremmest en skarpere visitation til integrationsprogrammet.

Carsten Koch-udvalget offentliggjorde i sidste uge en stribe anbefalinger, som regeringen vil hente inspiration fra til sit kommende integrationsudspil.

I sin nytårstale gjorde statsminister Helle Thorning-Schmidt det klart, at regeringens ambition er at få flygtninge hurtigere i arbejde. Skal det lykkes, anbefaler Carsten-Koch-udvalget, at det nuværende 3-årige integrationsprogram ændres til højest to år. Samtidig skal der større og tidligere fokus på indsatsen til den enkelte flygtning.

Formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen kalder det for “en god ambition” at skabe kortere og mere målrettede indsatser overfor nytilkomne flygtninge.

Men hun understreger, at visitationen til integrationsprogrammet er afgørende, hvis gruppen skal hurtigere i beskæftigelse.

– De flygtninge, der går rundt med ubehandlede krigstraumer eller andre psykiske lidelser, er måske ikke i stand til at begynde på sprogundervisning og arbejde med det samme. De kan have brug for terapi eller anden behandling, og det skal visitationsprocessen afklare, siger Eva Secher Mathiasen.

Hun finder det problematisk, at der ikke sidder psykologer og andre relevante fagfolk med i ekspertudvalget.

– Økonomer kan opstille modeller, der beregner incitamenteffekter af forskellige tiltag, men som faggruppe ved de ikke noget om, hvordan en sagsbehandler i kommunen bør tage højde for PTSD og andre psykiske lidelser, som mange nyankomne flygtninge lider af. Eller hvilken behandling disse mennesker har brug for. Det er et afgørende aspekt, som mangler i Carsten Koch-udvalgets anbefalinger, siger Eva Secher Mathiasen.

En anden udfordring er ifølge Carsten Koch-udvalget at få forbedret den tværfaglige indsats i kommunerne, der skal sikre en hurtig afklaring af flygtningens situation.

I dag kræver lovgivningen kun en generel helbredsmæssig vurdering, som kommunen skal tilbyde nyankomne flygtninge inden for tre måneder.

Helbredstjekket skal udføres af en læge, der både skal afdække fysiske og psykiske helbredsproblemer, men som ikke er specialiseret i at få øje på for krigstraumer og andre psykiske lidelser.

Her ser Eva Secher Mathiasen et oplagt arbejde for psykologer.

– En psykolog i kommunen vil kunne foretage en kvalificeret vurdering af en flygtnings helbredstilstand og give et kvalificeret bud på, hvornår personen vil være klar til at komme i arbejde.

Uden psykologfaglige kompetencer i kommunens rehabiliteringsteam risikerer jobcentrene og rehabiliteringscentrene at overse behov for en grundigere helbredsudredning og behandling af den enkelte flygtning. Dermed får kommunen ikke afklaret, hvorfor en flygtning ikke er i stand til at arbejde, siger Eva Secher Mathiasen.

En anden model kunne ifølge Eva Secher Mathiasen være, at kommunen opkvalificerer medarbejdere med hjælp fra en psykolog, som kan bidrage med supervision, kurser i psykoeducation samt opsporing af psykiske lidelser.

– Opkvalificeringen kunne være målrettet de medarbejdere i kommunen, som arbejder direkte med flygtninge, siger Eva Secher Mathiasen.

Også ude på arbejdspladserne ser Carsten Koch-udvalget en stor udfordring i at få nyankomne flygtninge ansat i faste job.

I den proces bør psykologer også spille en central rolle, mener psykologernes formand.

– Flygtninge kommer fra krigsramte lande og vil ofte have brug for støtte og vejledning til den psykiske omstilling, der skal til, før de er i stand til at indgå i en virksomhedsrettet indsats. Det kan psykologer hjælpe med. Virksomhederne kan også have brug for at blive klogere på, hvordan medarbejderne rummer flygtninge, som ofte er traumatiserede af krigsoplevelser, og som har mistet deres hjem, nære familiemedlemmer og har været adskilt fra ægtefælle, børn eller forældre i længere tid, siger Eva Secher Mathiasen.

Her kan du læse Carsten Koch-udvalgets 10 anbefalinger:

1. En mere virksomhedsrettet indsats

  • Deltagere i integrationsprogrammet skal have en virksomhedsrettet indsats som en obligatorisk del af integrationsprogrammet, og vejledning og opkvalificering skal omlægges, så både aktivitetsparate og jobparate deltagere i integrationsprogrammet kommer ud på virksomhederne.
  • Kravet om, at integrationsprogrammet i gennemsnit skal være 37 timer pr. uge ændres, så der i stedet kan gives en indsats med et omfang, der er meningsfuldt i forhold til borgerens individuelle situation.
  • Kommunerne skal via de økonomiske styringsmekanismer yderligere tilskyndes til at opprioritere den virksomhedsrettede indsats.

2. Et kortere og mere intensivt integrationsprogram

  • Varigheden af integrationsprogrammet ændres til højest to år, og samtidig skal der større og tidligere fokus på en indsats, der er individuelt tilpasset den enkelte nytilkomnes udfordringer.
  • For at sikre en tidlig indsats skal der højest gå to uger fra borgeren ankommer til kommunen til den første samtale med borgeren holdes.

3. Rehabiliteringsteamet skal sikre en kontinuerlig indsats ved programmets afslutning

  • Umiddelbart forud for afslutningen af programmet efter 2 år skal aktivitetsparate deltagere i integrationsprogrammet, have pligt til en tværfaglig afklaring af deres situation og videre forløb i rehabiliteringsteamet.
  • Teamet skal i den forbindelse sikre, at indsatsen i integrationsprogrammet videreføres, så borgeren oplever kontinuitet.

4. Resultattilskud for beskæftigelse og uddannelse skal udvides

  • Resultattilskudsperioden for ordinær uddannelse og beskæftigelse skal harmoniseres med perioden for bestået danskprøve, som er 5 år, så kommunerne også belønnes for gode beskæftigelsesresultater i en længere periode. I dag er resultattilskudsperioden for ordinær uddannelse og beskæftigelse 3-årig. Anbefalingen skal sikre, at kommunerne har fokus på at få flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse og uddannelse i den generelle indsats.

5. Tidlig og grundig kompetenceafklaring

  • Kompetenceafklaringen skal senest ske en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for borgeren, og der skal systematisk ske realkompetencevurdering og/eller meritafklaring af borgerne i alle de tilfælde, hvor det er relevant. Der skal være mulighed for fast-track. Formålet er at sikre, at deltagerne bruger deres medbragte kompetencer på det danske arbejdsmarked.

6. Danskuddannelse skal ske på arbejdspladsen

  • Danskuddannelse skal i højere grad integreres i den virksomhedsrettede indsats – fx i form af en sprogmentor eller virksomhedsplaceret danskuddannelse. Dette kræver, at kommunerne samtidig sikrer, at der sker danskuddannelse i forbindelse med indsatsen, da nyankomne flygtninge og familiesammenførte har brug for at tilegne sig sprogkundskaber for at kunne deltage i den virksomhedsrettede indsats.

7. Mentorstøtte skal opprioriteres i programmet

  • Mentorstøtte skal opprioriteres i programmet. Mentoren kan spille en særlig vigtig rolle i modtagelsen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte – særligt i relation til at kunne støtte op om den virksomhedsrettede indsats og de kulturelle udfordringer, som der kan være i det første møde med en dansk arbejdsplads.

8. Aktivitetsparate skal have en koordinerende sagsbehandler

  • Alle aktivitetsparate i integrationsprogrammet skal have ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal understøtte en tværfaglig indsats for borgeren. Dermed får aktivitetsparate borgere i integrationsprogrammet samme ret som aktivitetsparate i den generelle indsats.

9. Opkvalificering af kommunale medarbejdere

  • Der skal ske efteruddannelse af kommunale medarbejdere i forhold til håndtering og udvikling af arbejdsmarkedsindsatsen for gruppen af ikkevestlige-indvandrere.

10. Forsøg med kommunale partnerskaber

  • Der skal igangsættes et forsøg med kommunale partnerskaber på tværs af sektorer med henblik på at styrke integrationsindsatsen. Herunder skal virksomhederne – fx gennem lokale jobbørser -, det frivillige foreningsliv, civilsamfundet og arbejdsmarkedsorganisationerne være med til at tage et aktivt ansvar for en bedre integration i deres lokalsamfund.

 

Læs mere i ekspertgruppens delrapportering om integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge