Psykologer går efter private job

 I

Presseklip: Dansk Psykolog Forening vil finde 3.500 job til psykologer i det private erhvervsliv over de næste 10 år. Det kræver specialisering, lyder et råd.

“Fru Hansen og Hr. Jensen er gode til mennesker. De er nemlig psykologer. Men de kan meget mere end det, og de vil være et aktiv for de fleste virksomheder. Sådan lyder opråbet, der i en storstilet kampagne via oplysning og indlæg vil opfordre virksomheder til at forbinde psykologer med andet end terapi og dybe samtaler”.

Det skriver Politiken i dag i en omtale af foreningens kampagne. Politiken har talt med formand for Akademikernes Centralorganisation Erik Jylling, der finder målet passende, og med professor ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School Henrik Holt Larsen, der finder tallet meget højt, da handelshøjskolernes kandidater står i kø til samme job.

Jesper Allentoft er psykolog og koncerndirektr i Chr. Hansen Holding A/S. Han udtaler til Politiken, “at der er utroligt meget psykologi i en moderne virksomhed, der består af fællesskab og mennesker, der skal interagere med hinanden. Det afgørende er, at kvaliteten af det er i top”  Her kommer psykologerne ind, men de har også en del at lære, siger han.

Formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, udtaler, at det ikke er nok at kæmpe om virksomhedernes opmærksomhed.

– Psykologuddannelsen er en knaldgod grunduddannelse, men det er nødvendigt at specialisere sig efter uddannelsen, siger hun til Politiken.

Læs hele artiklen her.

Politiken, 5. februar 2013.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge