Bedre traume-screening savnes i integrations-udspil

 I

eva_secher_mathiasen

Tirsdag præsenterede regeringen et nyt integrationsudspil, der skal sikre, at 10.000 flygtninge og indvandrere kommer i arbejde inden 2020.

Regeringen vil bl.a. forpligte flygtninge og indvandrere til at deltage i det såkaldte integrationsprogram, og hvis en flygtning eller indvandrer holder mere end fire ugers pause fra kommunens virksomhedsrettede indsats – f.eks. nyttejob, løntilskud eller virksomhedspraktik – trækkes personen i sin ydelse.

Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, blev i anledningen interviewet på TV 2 NEWS, hvor hun efterlyste en mere omfattende kommunal indsats overfor traumatiserede flygtninge, end regeringen lægger op til.

– Udspillet har fine takter, men har stor slagside til de borgere, hvis arbejdsevne er markant svækket på grund af psykiske lidelser, fx forårsaget af krigstraumer, sagde formanden til TV 2.

– Flygtninge, der går rundt med behandlingskrævende krigstraumer eller andre psykiske lidelser, er måske ikke i stand til at begynde på sprogundervisning og arbejde med det samme. De har brug for terapi eller anden behandling, lød psykologformandens budskab på TV 2 NEWS.

Skal flygtninge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, skal kommunerne foretage en hurtigere opsporing af psykiske lidelser hos gruppen for især PTSD, posttraumatisk stressreaktion, lød budskabet.

I dag kræver sundhedsloven, at kommunerne tilbyder et helbredstjek til nyankomne flygtninge efter tre måneder.

Helbredstjekket skal udføres af en praktiserende læge, der skal afdække eventuelle fysiske og psykiske helbredsproblemer, men ifølge en undersøgelse foretaget af analysefirmaet LG Insight, tilbyder færre end halvdelen af landets kommuner den påkrævede helbredsvurdering hos en læge inden for de tre måneder.

Eva Secher Mathiasen kvitterer for, at regeringen med den nye integrationsplan vil tilbyde bedre tværfaglig hjælp til flygtninge med krigstraumer, og at asylcentrene fremover skal gennemføre sundhedsscreeninger for psykiske lidelser hos nyankomne flygtninge. Men hun understreger, at indsatserne ikke er tilstrækkelig.

– Der kan gå mange måneder, før f.eks. krigstraumer udløses hos nyankomne flygtninge, og derfor er det afgørende, at kommunerne også screener gruppen for behandlingskrævende traumer og andre psykiske lidelser, når de flytter væk fra asylcentrene, siger Eva Secher Mathiasen.

Hun mener fortsat, at regeringen mangler at præsentere en samlet model for, hvordan et tværfagligt screenings- og behandlingsforløb målrettet traumatiserede flygtninge kan se ud.

– Man kan ganske enkelt ikke motivere mennesker med PTSD og andre belastningsreaktioner til at blive raske på kort tid ved at reducere deres kontanthjælp, sagde Eva Secher Mathiasen.

TV 2 News, 18. marts 2015

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge