Psykologformand svarer igen på psykologkritik

 I

Den 2. oktober bragte Weekendavisen en artikel med overskriften “Her mangler viden”, hvori en række danske læger problematiserer den såkaldte psykologordning, som sikrer danskere med blandt andet angst og depression et sygesikringsbetalt tilskud til psykologbehandling.

I artiklen efterlyser overlæge Bente Møller fra Sundhedsstyrelsen mere viden om, “hvor syge patienterne er, hvilke behandlinger de får, og hvordan behandlingerne virker” og henviser til en ny evaluering fra Sundhedsstyrelsen, der konkluderer, at “det på en række områder ikke har været muligt at identificere data vedrørende effekt og kvalitet i psykologordningen”. De manglende oplysninger gør det ifølge Bente Møller “i realiteten umuligt at bedømme, om psykologordningen virker efter hensigten”.

Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, fandt det på sin plads at give svar på tiltale og fik i weekenden bragt et debatindlæg i selvsamme avis.

Hun påpeger i debatindlægget, at det er korrekt, at psykologer, som Kaj Sparle Christensen pointerer, var tilbageholdende med at deltage i hans undersøgelse af psykologordningen tilbage i 2011. Men at modviljen mod at deltage skyldes psykologers betænkeligheder dengang som nu over for de forskningsdesigns, som han lægger for dagen i sin undersøgelse.

Ifølge Eva Secher Mathiasen glemmer Kaj Sparle Christensen i øvrigt at påpege i artiklen i Weekendavisen, at han i sin egen evaluering af psykologordningen fra 2011 kommer frem til, at der faktisk er god effekt af psykologbehandlingen, og at patienternes selvrapporterede effekt (oplevelse af positivt udbytte) ligger på 95 procent.

– Blandt opfølgningsgruppe har 89 procent ingen depression på tidspunktet for spørgeskemaudfyldelse tre år efter afsluttet behandling. Sammenlignes disse tal med kendte remissionsrater (bedring af patienternes tilstand) for medicinsk behandling på op mod 60 procent, må resultatet således vurderes positivt, skriver Kaj Sparle Christensen i evalueringen.

I debatindlægget påpeger Eva Secher Mathiasen i øvrigt, at der i dag er bred, international forskningsmæssig enighed om, at psykoterapi har god effekt for de fleste. Hun henviser til, at en såkaldt metaundersøgelse allerede tilbage i 1980 viste af 475 psykoterapistudier, at gennemsnitspatienten i psykoterapi klarede sig bedre end 80 procent af de patienter, som ikke modtog behandling.

Siden da har forskning i effekten af psykologbehandling igen og igen leveret resultater, der viser, at psykologbehandling af depression og angst i langt de fleste tilfælde overgår effekten af den medicin, som læger kan udskrive, og at psykoterapi i modsætning til medicin forebygger tilbagefald, så man ikke bliver syg igen senere i livet.

I 2009 regnede London School of Economics and Political Science sig frem til, at en øget adgang til psykologisk behandling af angst og depression tjener sig selv ind over tid ved at flytte patienter fra sygdom og arbejdsløshed til selvforsørgelse.

Ifølge de engelske beregninger ville en succesfuld terapeutisk behandling af angst og depressionspatienter til 8200 kroner føre til besparelser på 26.000 kroner inden for de første to år efter behandlingen.

Helt korrekt er det altså ikke, mener Eva Secher Mathiasen, når Sundhedsstyrelsen som noget af det første konkluderer i sin seneste evaluering af psykologordningen, at der ikke findes data om behandlingsresultater.

At psykologordningen sidste år kostede samfundet 237 millioner kroner er også korrekt, påpeger Eva Secher Mathiasen i debatindlægget, men artiklen i Weekendavisen sætter ikke beløbet i den rette kontekst: Et helt psykologbehandlingsforløb koster i gennemsnit 3500 kroner, mens en enkelt konsultation på et psykiatrisk sygehus, som de mere alvorligt syge patienter skal tilbydes, koster 1700 kroner. For de mest syge patienter bliver regningen endnu højere. Der koster én seng en enkelt nat på et psykiatrisk sygehus omkring 3500 kroner.

Eva Secher Mathiasen påpeger i den sammenhæng, at flere måneders gennemsnitlig ventetid til psykologbehandling i dag er blevet reglen frem for undtagelsen, og at det uvægerligt vil føre til mere syge borgere, som får behov for den langt dyrere behandling på psykiatriske sygehuse, hvor der i forvejen mangler kvalificeret behandlingspersonale. I psykologordningen mangler der ikke dygtige behandlere, skriver hun og uddyber:

– Det, der mangler, er penge til et billigere og kortere behandlingsforløb, så borgeren kan forblive i arbejde. Penge, der kan forebygge tilbagefald til psykisk lidelse senere i livet, så sygdomsbyrden reduceres. Penge, der mindsker danske virksomheders årlige produktionstab på 45,1 milliarder kroner, og som ifølge Sundhedsstyrelsen først og fremmest skyldes sygemeldinger på grund af angst og andre psykiske sygdomme, skriver Eva Secher Mathiasen.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge