Hvad betyder reglerne for dig som psykolog?
Når du modtager en indkaldelse som vidne:
- Du skal møde op i retten. Vidnepligt gælder som udgangspunkt for alle, også psykologer.
- Du skal gøre retten opmærksom på din tavshedspligt, når du bliver bedt om at udtale dig.
- Det er retten, der beslutter, om du skal afgive forklaring, og om du i den konkrete sag er fritaget fra tavshedspligten.
I praksis betyder det, at du ikke selv kan vurdere, om du må udtale dig. Du møder op, markerer din tavshedspligt og lader retten træffe afgørelsen.
Typiske situationer i praksis
- Du bliver indkaldt som vidne i en straffesag, hvor din klient er part, forurettet eller tiltalt.
- Du bliver indkaldt i en civil sag, fx en forældremyndigheds- eller samværssag, hvor en af parterne ønsker, at du udtaler dig om et behandlingsforløb.
- En advokat kontakter dig forud for retsmødet og beder om oplysninger. Her gælder tavshedspligten fortsat, medmindre du har samtykke eller retten har truffet afgørelse.
Sådan kan du gøre i tvivlstilfælde
- Forbered en klar formulering, fx: “Jeg er psykolog og er som udgangspunkt underlagt tavshedspligt om klientforhold og oplysninger fra behandling.”
- Hvis retten beslutter, at du skal udtale dig, bør du kun svare på de spørgsmål, du bliver stillet, og holde dig til det nødvendige.
- Er du i tvivl om, hvor langt din forklaring må gå, bør du sige det direkte i retten og bede om en præcisering.
Hvad siger loven om vidnepligt
Efter retsplejeloven har enhver som udgangspunkt pligt til at afgive vidneforklaring for domstolene. For psykologer gælder samtidig en lovbestemt tavshedspligt om klientoplysninger.
Når disse hensyn kolliderer:
- Du har pligt til at møde som vidne.
- Du skal oplyse retten om, at du er underlagt tavshedspligt.
- Retten afgør, om du skal afgive forklaring, og om tavshedspligten tilsidesættes i den konkrete sag.
Reglerne følger af retsplejelovens §§ 168 og 170.