Aktindsigt i mindreåriges journaler

Hvad betyder reglerne for dig som psykolog?

Du skal som psykolog altid tage stilling til:

• om anmodningen kommer fra en forældremyndighedsindehaver
• barnets alder og samtykkekompetence
• om aktindsigt vil være til skade for barnet eller behandlingen
• om der er oplysninger, som skal undtages eller anonymiseres

Du har ikke pligt til automatisk at udlevere hele journalen. I alle tilfælde skal du foretage en konkret, faglig vurdering – og dokumentere den i journalen.

Typiske situationer i praksis

• En forælder i en skilsmissesag beder om fuld aktindsigt i barnets journal
• Forældre i højkonflikt er uenige om indsigt i oplysninger
• En 16-årig klient ønsker ikke, at forældrene får adgang til journalen
• Du er bekymret for, om indsigt kan forværre barnets trivsel eller sikkerhed

Børn i alderen 0–14 år

For børn under 15 år har forældremyndighedsindehaveren som udgangspunkt ret til aktindsigt i barnets helbredsoplysninger. Det hænger sammen med, at barnet ikke er samtykkekompetent, og at forældrene varetager barnets rettigheder.

Hvornår kan du begrænse aktindsigten?

Du kan helt eller delvist nægte aktindsigt, hvis du efter en konkret vurdering vurderer, at udlevering:

• vil være skadelig for barnet
• kan bringe barnets sikkerhed i fare
• vil forringe behandlingsforløbet

Denne mulighed følger af sundhedslovgivningen og anvendes typisk i sager om vold, overgreb, misbrug, højkonflikt eller andre forhold, hvor barnets behov vejer tungere end forældrenes indsigt.

Kun forældre med del i forældremyndigheden har ret til aktindsigt. Forældre uden forældremyndighed har som udgangspunkt ikke adgang til journaloplysninger.

Unge i alderen 15–17 år

Fra det fyldte 15. år er den unge som udgangspunkt selv samtykkekompetent i sundhedsanliggender. Det betyder, at:

En aktindsigtsanmodning fra forældremyndighedsindehavere kan således begrænses eller afvises helt, såfremt forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.

Forældreinvolvering uden aktindsigt

Du har som psykolog dog altid pligt til at inddrage forældrene i behandlingen i nødvendigt omfang, medmindre særlige hensyn taler imod det.

Det kan fx være relevant at orientere om væsentlige forhold, der har betydning for omsorg og ansvar – men det giver ikke i sig selv adgang til journalen.

Hvornår kan indsigt ske uden samtykke?

Forældrene kan undtagelsesvist få indsigt uden samtykke, hvis:

• det er nødvendigt for at sikre den unges helbred eller behandling
• den unge ikke er i stand til at varetage egne interesser
• oplysningerne er nødvendige for, at forældrene kan opfylde deres omsorgspligt

Også her skal du foretage en konkret og individuel vurdering.

Generelle begrænsninger i aktindsigten

Uanset barnets alder gælder der nogle fælles begrænsninger, som du altid skal være opmærksom på.

Beskyttelse af tredjemandsoplysninger

Oplysninger om andre end barnet – fx søskende, forældre eller andre personer – skal som udgangspunkt undtages eller anonymiseres. Du må kun udlevere det, der vedrører barnet selv.

Interne dokumenter og arbejdspapirer

Interne notater og arbejdsdokumenter, som ikke har selvstændig betydning for behandlingen, er som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt. Det gælder fx interne faglige overvejelser, der ikke indgår i journalen.

Hensynet til barnets bedste

Barnets bedste er et helt centralt hensyn. Hvis du begrænser eller nægter aktindsigt, skal du:

• foretage en konkret og individuel vurdering
• kunne fagligt begrunde din beslutning
• journalføre vurderingen

Sådan kan du gøre i tvivlstilfælde

Hvis du er i tvivl om aktindsigt:

• udlever ikke oplysninger, før du har truffet en klar beslutning
• overvej at tale med barnet og/eller forældrene
• dokumentér dine overvejelser og beslutninger i journalen

Hvad siger loven?

Reglerne bygger primært på:

• sundhedslovgivningen om samtykke og aktindsigt
• reglerne om forældremyndighed og omsorgspligt
• databeskyttelseslovgivningen

Du skal altid balancere forældrenes rettigheder med barnets ret til integritet, selvbestemmelse og beskyttelse.