Hvad betyder barnets lov for dig som psykolog?

Hvad betyder reglerne for dig som psykolog?

Barnets perspektiv skal stå tydeligt i dit arbejde

Barnets perspektiv skal stå tydeligt frem i dit arbejde – og kunne gøres synligt i dine faglige vurderinger, notater og udtalelser. I praksis har mange psykologer allerede fokus på barnets stemme. Det nye er, at Barnets lov tydeliggør barnets rettigheder og kommunens krav om systematisk og dokumenteret inddragelse af barnet i sager, der vedrører dets forhold (bestemmelserne om barnets ret til inddragelse og at blive hørt i Barnets lov).

Skærpet underretningspligt

Som autoriseret psykolog er du omfattet af skærpet underretningspligt. Har du viden eller en begrundet bekymring for, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, eller at barnets sundhed, udvikling eller beskyttelse er truet, skal du underrette kommunen. Denne pligt følger af Barnets lovs bestemmelser om underretning og gælder også, selv om det kan kollidere med tavshedspligten.

Typiske situationer i praksis

• Du bliver bekendt med forhold, der giver anledning til alvorlig bekymring for et barns trivsel.
• Du bliver bedt om at udarbejde en udtalelse til kommunen.
• Du står i en situation med uenige forældre og spørgsmål om samtykke.

Hvad siger loven?

Centrale bestemmelser i Barnets lov (særlig relevans for psykologer)

Barnets ret til inddragelse og at blive hørt (§§ 5–7)
Barnet skal løbende inddrages i sager, der vedrører dets forhold, og barnets synspunkter skal tillægges vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets lov tydeliggør, at inddragelse er et selvstændigt krav – ikke kun noget, der sker via forældrene.

Barnets ret til at opsøge og modtage psykologhjælp (§ 41)
Børn og unge over 12 år har ret til at opsøge og modtage psykologhjælp for problemer relateret til forældres misbrug, psykiske sygdom, vold eller overgreb, uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. 

Partsstatus for børn fra 10 år (§ 8)
I visse sager får børn partsstatus fra 10-årsalderen. Det indebærer bl.a. ret til aktindsigt, begrundelse og klage. For dig som psykolog kan det betyde, at barnet i højere grad bliver en direkte adressat i sagsforløbet.

Skærpet underretningspligt (§ 135)
Fagpersoner, herunder autoriserede psykologer, har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, eller at barnets sundhed, udvikling eller beskyttelse er i fare.

Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse (§§ 22–24)
Når kommunen modtager en underretning eller i øvrigt bliver bekymret for et barn, skal der ske en hurtig screening. I mere komplekse sager kan kommunen gennemføre afdækning og en børnefaglig undersøgelse, hvor relevante fagpersoner kan blive inddraget.

Barnets mulighed for at anmode om anbringelse (§ 46)
Barnet eller den unge kan selv anmode kommunen om anbringelse uden for hjemmet. Kommunen har pligt til at forholde sig konkret til anmodningen.

Barnets lov samler og videreudvikler reglerne om barnets rettigheder, inddragelse og beskyttelse. Loven lægger vægt på tidlig indsats, barnets perspektiv og tværfagligt samarbejde.

• §3 Børn og unge får partsbeføjelser, når de fylder 10 år, dvs. ret til at blive inddraget som part og få indsigt i sin sag. Herunder ret til begrundelse for afgørelser, til at blive repræsenteret eller blive bistået ved møder og til at klage.
• §5 Barnets holdning og synspunkter skal løbende ved samtaler eller anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser om deres forhold. Kommunen har ansvaret for det – men fagprofessionelle skal medtænke barnet, når barnets forhold behandles.
• § 18 Hvis kommunen har viden eller mistanke om, at et barn har behov for hjælp eller støtte, skal der foretages en screening – en sådan screening kan f.eks. lede til yderligere afdækning af støttebehov eller iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse.
• § 19, § 20, § 21 Regler vedrørende iværksættelse og afgørelser ved børnefaglige undersøgelser – som indeholder dele af bestemmelserne i serviceloven. Som noget nyt skal kommunen sikre kontinuitet og stabilitet under en børnefaglig undersøgelse i sager, hvor der ikke tidligere har været iværksat støttende indsatser.
• §22 Indeholder en ny bestemmelse ift. behov for en PPV: Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på udfordringer i forhold til barnets eller den unges undervisningsbehov som led i den børnefaglige undersøgelse, skal kommunalbestyrelsen som noget nyt vurdere, om der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet eller den unge efter § 12, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. stk. 4.
• § 24 Ny bestemmelse om screening af kommende forældre ved formodning om behov for hjælp eller støtte umiddelbart efter fødslen. Hvis der er behov for mere indsigt efter screening, foretages en mere omfattende afdækning jf. § 25
• § 41 Denne nye bestemmelse kan i nogle tilfælde både fravige forældreansvarsloven og sundhedsloven. Det gælder, at børn og unge, der er fyldt 12 år, får ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Det er netop fravigelsen af behovet for forældresamtykke, som er et nybrud i barnets lov.
• § 48 Barnet får ret til at anmode om anbringelse.
• § 50 Hvis et barn har været anbragt i mindst 3 år, er kommunen forpligtet til at overveje, om der skal indstilles til permanent anbringelse (tidligere kaldt videreført anbringelse).
• § 51 Hvis kommunen indstiller til tvangsanbringelse af et barn på grund af utilstrækkelig omsorg eller overgreb, skal kommunen redegøre for, hvilken støtte der igangsættes for eventuelle søskende under 15 år i hjemmet.
• § 68 Børn, der er fyldt 10 år, har ret til at anmode om permanent anbringelse. Derudover er det præciseret, at undersøgelser i forbindelse med permanente anbringelser skal foretages af en autoriseret psykolog.
• § 98 og 101 Træffer kommunen afgørelse om, at et mindreårigt anbragt barn skal ændre anbringelsessted eller skal hjemgives, kan barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie anmode om en revurdering i Ankestyrelsen.

Hjælp og støtte til barnet og familie

Barnets lov indeholder beskrivelser af de kommunale indsatser, som skal tilbydes, hvis et barn har brug for særlig støtte. Det gælder bl.a.:

• Forebyggende hjælp og rådgivning: Forældre, børn og unge kan oplyses om deres ret til gratis forebyggende hjælp og rådgivning, jf. § 28 og § 29 i barnets lov. Afhængig af kommunen kan der henvises til kommunens børne- og familieafdeling. Er du som psykolog ansat her, kan du forvente, at der kan komme efterspørgsel på denne type samtaler på din arbejdsplads. Rådgivningen kan enten tilbydes barnet eller være familieorienteret.
• Tidlige forebyggende indsatser: Dette kan defineres som første trin på indsatstrappen og kan f.eks. komme i stand som følge af en underretning til kommunen. Her er, jf. § 30, tale om mulighed for rådgivning til forældrene, konsulentbistand, familierettede indsatser, netværksgrupper, eller øvrige indsatser som kommunen måtte have i deres tilbudsvifte. Disse indsatser har som primære formål at hjælpe ved aktuelle problemer, f.eks. pludselig opstået alvorlig sygdom i familien, ulykker eller andre.
• Støttende indsatser: Dette kan defineres som andet trin på indsatstrappen. En støttende indsats henvises efter barnets lov § 32 og handler om at imødekomme barnets særlige behov for støtte. Formålet er at støtte det individuelle barn eller ung i de problematikker, der er omkring barnet og familien.
• Anbringelse: Dette trin er det mest alvorlige og afsluttende trin på indsatstrappen. Det har ophæng i barnets Lov § 46 og § 47, som handler om hhv. anbringelse med samtykke og uden samtykke fra forældre og barnet. Årsagerne til denne type indsats er kort fortalt: utilstrækkelig omsorg, overgreb, misbrugsproblemer, kriminalitet samt øvrige adfærdsproblemer. Som noget nyt jf. § 49 kan man i helt særlige tilfælde træffe afgørelse om anbringelse før fødslen.
• Permanent anbringelse og adoption uden samtykke: Dette er de mest indgribende afgørelser, der kan træffes i børnesager. Et allerede anbragt barn kan uden samtykke forblive anbragt barndommen ud, hvis det har opnået særlig betydningsfuld tilknytning til anbringelsesstedet. Der kan ske tvangsadoption enten på grund af forældrenes varigt manglende forældreevne eller afgørende betydningsfuld tilknytning til plejefamilien, som ønsker at adoptere barnet. Som noget nyt kan der i helt ekstraordinære tilfælde træffes afgørelse om adoption uden samtykke før fødslen.