Samtykke ved behandling af mindreårige

Hvad betyder reglerne for dig som psykolog?

Hvis dit arbejde falder ind under sundhedsfaglig behandling, skal du indhente et informeret samtykke, før du går i gang. Det gælder fx samtaleterapi, psykologiske undersøgelser og testning.

Reglerne betyder i praksis, at du skal:

• afklare, hvem der kan give samtykke (den mindreårige selv eller forældremyndighedens indehaver)
• give tilstrækkelig og forståelig information om behandlingen
• sikre, at samtykket er frivilligt, konkret og aktuelt
• journalføre både informationen og samtykket – og også et eventuelt fravalg af behandling

Hvornår er der tale om sundhedsfaglig behandling?

Begrebet sundhedsfaglig behandling kan ikke afgrænses helt skarpt, men typisk er du inden for området, når du:

• undersøger, udreder eller eventuelt diagnosticerer
• anvender psykologiske metoder med henblik på behandling

behandler psykisk lidelse eller væsentlig psykisk problematik

Typiske eksempler er:

Det kan for eksempel være samtaleterapi, psykologiske undersøgelser af børn i PPR-regi eller forældrekompetenceundersøgelser.

Hvad er et informeret samtykke?

Et informeret samtykke består af to dele:

Information om behandlingen

Inden samtykket gives, skal du informere om behandlingen i et omfang, der gør det muligt at tage stilling. Informationen skal være tilpasset modtagerens alder, modenhed og forudsætninger.

Selve samtykket

Samtykket skal være:

• frivilligt – der må ikke være pres
• konkret – der skal tages stilling til den konkrete behandling
• aktuelt – samtykket må ikke være generelt eller hypotetisk

Unge mellem 15–17 år: Hvem giver samtykke?

Selvom unge mellem 15 og 17 år er mindreårige, betragtes de som udgangspunkt som habile efter sundhedslovgivningen. Det betyder, at:

• den unge selv kan give samtykke til behandling
• forældremyndighedens indehaver skal informeres og inddrages i den unges stillingtagen

Hvis du vurderer, at den unge ikke forstår konsekvenserne af samtykket, kan forældremyndighedens indehaver give samtykket i stedet.

Børn under 15 år

For børn under 15 år er det som udgangspunkt forældremyndighedens indehaver, der giver informeret samtykke til behandling.

Du skal dog – medmindre det kan skade barnet –:

• informere barnet om behandlingen
• inddrage barnet i drøftelserne i det omfang, barnet forstår situationen

Journalføring af informeret samtykke

Du skal som udgangspunkt journalføre:

• den information, du har givet om behandlingen
• hvem der har givet samtykke
• selve samtykket

Det gælder også, hvis en tilbudt behandling eller undersøgelse fravælges.

I nogle forløb kan samtykket være så indlysende, at særskilt journalføring ikke er nødvendig, fx ved almindelige og gentagne delelementer i et behandlingsforløb. Det beror altid på en konkret vurdering.

Reglerne om journalføring følger journalføringsbekendtgørelsen, som ikke stiller krav om bestemt format, men fastsætter indholdsmæssige og kvalitetsmæssige krav.

Typiske situationer i praksis

• Du starter et terapiforløb med et barn på 12 år: Du indhenter samtykke fra forældremyndighedens indehaver og forklarer barnet, hvad der skal ske.
• Du tilbyder samtaleterapi til en 16-årig: Den unge kan selv give samtykke, men forældrene skal informeres og inddrages.
• En ung på 15 år forstår ikke behandlingskonsekvenserne: Du indhenter samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Sådan kan du gøre i tvivlstilfælde

Hvis du er i tvivl om, hvem der kan give samtykke, eller om informationen er tilstrækkelig:

• dokumentér dine overvejelser i journalen
• giv hellere for meget end for lidt information
• inddrag forældremyndighedens indehaver, hvis den unges habilitet er usikker

Hvad siger loven?

Reglerne om informeret samtykke følger sundhedslovgivningen og autorisationsreglerne for sundhedspersoner. De overordnede bestemmelser fremgår af sundhedslovens regler om information og samtykke samt af journalføringsreglerne i journalføringsbekendtgørelsen.