Underretningspligt for psykologer

Hvad betyder reglerne for dig som psykolog?

Du skal kende forskel på generel og skærpet underretningspligt

Der findes to former for underretningspligt, når det handler om børn og unge under 18 år:

Generel underretningspligt
Den generelle underretningspligt gælder for alle borgere – også dig som psykolog. Du skal underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung: – udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller – lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare.

Skærpet (udvidet) underretningspligt
Den skærpede underretningspligt gælder for offentligt ansatte og personer, der udøver offentligt hverv. Den omfatter også autoriserede sundhedspersoner – herunder privatpraktiserende psykologer.

Det betyder, at du har pligt til at underrette kommunen, når du i dit arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov for støtte efter Barnets lov. Det kan fx være ved: – alvorligt omsorgssvigt – vold eller andre overgreb – alvorlige trivselsproblemer – ulovligt skolefravær

Tavshedspligt fritager dig ikke fra at underrette

Som psykolog er du underlagt tavshedspligt. Men underretningspligten er en lovbestemt undtagelse.

I praksis betyder det: – Du behøver ikke samtykke for at lave en underretning. – Du må ikke undlade at underrette af hensyn til relationen til klienten eller forældrene. – Du skal handle på din faglige bekymring, når betingelserne for underretningspligt er opfyldt.

Typiske situationer i psykologisk praksis

Du kan komme i en underretningssituation, hvis du fx: – får en fortælling fra barnet om vold, trusler eller seksuelle overgreb i hjemmet – bliver opmærksom på alvorligt omsorgssvigt, fx manglende mad, tilsyn eller tryghed – vurderer, at barnets psykiske udvikling er i fare på grund af forhold i familien – får viden om et skolefravær, der er så omfattende, at det kan være ulovligt og kræver kommunal indsats

Sådan kan du gøre i tvivlstilfælde

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal underrette, kan det være hjælpsomt at:

• Dokumentere din bekymring: Skriv konkret, hvad du har set, hørt eller observeret, og hvad der fagligt bekymrer dig.
• Fokusere på barnets behov: Spørgsmålet er ikke, om der er “beviser”, men om barnets sundhed eller udvikling kan være i fare.
• Handle på et tidligt grundlag: Den skærpede underretningspligt betyder, at du ikke skal afvente sikker viden.
• Overveje dialog med forældrene: Ofte giver det mening at informere om underretningen, men i sager om fx mistanke om overgreb eller vold kan det være fagligt uforsvarligt at gøre det på forhånd.

Hvad siger loven?

Generel underretningspligt

Lovgivningen fastslår, at alle har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller lever under forhold, der bringer sundhed eller udvikling i fare.

Skærpet underretningspligt

For fagpersoner – herunder autoriserede psykologer – gælder en udvidet underretningspligt. Du skal underrette, hvis du i dit arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte efter Barnets lov.

Udveksling af oplysninger, når et børnehus inddrages

I sager, hvor et børnehus benyttes, kan relevante myndigheder og fagpersoner udveksle oplysninger om private forhold, fx helbreds- og sociale oplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.

Det kan bl.a. omfatte: – personalet i børnehuset – kommunale myndigheder på området for udsatte børn og unge – politiet og anklagemyndigheden – sundhedsmyndigheder og autoriserede sundhedspersoner

Bestemmelsen viderefører de tidligere regler om informationsudveksling i sager om overgreb mod børn.