Klagesystemet for psykologer

Sidst opdateret 04.02.2026 Af Nina Fjord Fromberg

Styrelsen for Patientklager behandler alle klager over sundhedsfaglig virksomhed, som er udført af autoriserede sundhedspersoner – herunder psykologer. Som psykolog kan du både blive mødt af en klage over behandlingsstedet og en klage, der retter sig direkte mod dig som autoriseret sundhedsperson.

Udfører du sundhedsfaglig virksomhed som psykolog?

Langt de fleste regler gælder for dig som psykolog, hvis du udfører sundhedsfaglig virksomhed. Det handler ikke om, hvor du arbejder eller hvordan du arbejder, men hvilken opgave du udfører. Få svar på de overordnede præciseringer af sundhedsfaglig virksomhed og test din viden.

Hvad betyder reglerne for dig som psykolog?

Når du arbejder som autoriseret psykolog, kan dit arbejde være omfattet af reglerne om sundhedsfaglig virksomhed. Det betyder, at en klage kan handle om mere end selve den psykologiske behandling.

Sundhedsfaglig virksomhed kan blandt andet omfatte:

  • undersøgelse, vurdering og eventuel diagnostik
  • psykologisk behandling og intervention
  • indhentelse af informeret samtykke
  • indholdet i erklæringer og udtalelser

Det afgørende er ikke, hvilken metode du bruger, men hvilken opgave du løser. Begrebet er bredt, og der kan være gråzoner, hvor det ikke altid er klart, om en opgave er sundhedsfaglig.

Typiske situationer i praksis

Som psykolog kan du fx opleve:

  • at en klient klager over, at et behandlingsforløb ikke har haft den ønskede effekt
  • at der klages over brud på tavshedspligten, fx i forbindelse med samarbejde med kommune eller andre fagpersoner
  • at journalføringen kritiseres for at være mangelfuld eller uklar
  • at indholdet i en erklæring eller udtalelse kritiseres

Klagesystemet hos Styrelsen for Patientklager

Screening for patientsikkerhed

Når Styrelsen for Patientklager modtager en klage, screener styrelsen sagen for at vurdere, om der er tegn på fare for patientsikkerheden. Hvis der er mistanke om fare, sendes sagen videre til Styrelsen for Patientsikkerhed, som fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner.

Forløbsklager

Alle klager starter som udgangspunkt som forløbsklager. En forløbsklage retter sig mod det behandlingssted, hvor den sundhedsfaglige virksomhed er udført.

Hvis du driver enkeltmandspraksis, kan klagen fx være rettet mod din klinik – fx klage over ”Psykologklinik [navn]”. Hvis der udtales kritik, vil kritikken som udgangspunkt være rettet mod behandlingsstedet og ikke mod dig personligt.

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse i sagen, og afgørelsen kan offentliggøres i anonymiseret form med henblik på læring.

Disciplinærnævnssager

En klage kan ændre karakter og blive til en disciplinærnævnssag, hvor sagen kommer til at handle om dig som autoriseret psykolog.

Det kan fx ske:

  • hvis der er skærpende omstændigheder og mistanke om fare for patientsikkerheden
  • hvis en klient har fået helt eller delvist medhold i en forløbsklage og efterfølgende klager over dig som sundhedsperson

I en disciplinærnævnssag vurderes sagen som udgangspunkt af en ekstern sagkyndig med solid klinisk erfaring inden for dit fagområde. Den sagkyndige vurderer, om dit arbejde lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Du får mulighed for at udtale dig både ved modtagelsen af klagen og igen, hvis den sagkyndige vurderer, at der er grundlag for kritik.

Det er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der træffer afgørelse i sagen.

Mulige udfald

Udfaldet af en disciplinærnævnssag kan være:

  • ingen kritik
  • kritik
  • kritik med indskærpelse

Hverken Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan fratage dig din autorisation. Det forventes dog, at du tager en eventuel kritik til efterretning i et læringsperspektiv.

Offentliggørelse af afgørelser

Styrelsen for Patientklager kan offentliggøre afgørelser i forløbsklager i anonymiseret form. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn offentliggør afgørelser, hvor der er givet kritik med indskærpelse, samt hvis en sundhedsperson har fået kritik tre gange inden for fem år.

I disse tilfælde offentliggøres navnet på den autoriserede sundhedsperson. Afgørelserne er offentlige i to år.

Rådgivning i DP hvis du modtager en klage

Hvis en klient eller andre klager over dig, kan du få rådgivning i DP.

Du kan f.eks. få rådgivning i forbindelse med at du har skrevet udkast til høringssvar, og vi kan hjælpe dig med at opnå udsættelse af svarfrister.

Før du kontakter DP, skal du:

  • have læst brevet fra klage- eller tilsynsmyndigheden og noteret dig, hvis der er særlige områder, du er blevet bedt om at forholde dig til (f.eks. ”erklæringer” eller ”metode”).
  • have orienteret dig om de konkrete klagepunkter
  • have samlet relevant materiale eks. journal, sms/mailkorrespondance med klienten/klager, som er relevant for sagen mv.
  • have udarbejdet et udkast til partshøringssvar
  • orientere dig om svarfrist. Er svarfristen for kort, kan du med fordel kontakte klage-/tilsynsmyndighed og bede om fristforlængelse. Send også bekræftelsen på evt. fristudsættelse til os.

Når du er klar, sender du følgende til dp@dp.dk:

  • brevet fra klage- eller tilsynsmyndigheden inkl. klagen
  • relevant journalmateriale
  • dit udkast til partshøringssvar

Derefter bliver du hurtigst muligt kontaktet af en konsulent.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan optræde som part i din sag, dvs. vi kan ikke skrive eller sende et høringssvar på dine vegne.

Hvad siger loven?

De overordnede regler for klager inden for sundhedsvæsenet følger lovgivningen om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

De nærmere regler for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns arbejde fremgår af bekendtgørelsen om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvor du blandt andet kan læse om nævnets opgaver, reaktionsmuligheder og offentliggørelse af afgørelser.

Reglerne for Styrelsen for Patientklagers screening af klager og videregivelse til Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår af bekendtgørelsen om Styrelsen for Patientklagers screening af klager og videregivelse af sagsakter og sagsoplysninger. I bekendtgørelsens §§ 1 og 2 kan du se, hvilke kriterier styrelsen anvender ved vurderingen af patientsikkerhed.