Se pressemeddelelse om nye OK-aftaler
Psykologer i kommuner
Der er landet en ny treårig overenskomst med staten. Den vil gælde for hhv. alle akademikere i staten og psykologer i kommunerne.
Se aftaleresultatPsykologer i regioner
Der er landet en ny treårig overenskomst med staten. Den vil gælde for hhv. alle akademikere i staten og psykologer i regionerne.
Se aftaleresultatPsykologer i staten
Der er landet en ny treårig overenskomst med staten. Den vil gælde for hhv. alle akademikere i staten og psykologer i staten.
Se aftaleresultatetNår vi taler om overenskomster og OK26, taler vi om dit og mit arbejdsliv. OK26 betyder, at vores arbejdsliv er til forhandling, når vi igen skal forhandle vores overenskomst. Det sker hvert tredje år sammen med alle de andre akademiske organisationer. Denne gang i 2026 og gælder hele det offentlige område.
Overenskomsten har kæmpe betydning for, at vi som udgangspunkt har gode forhold og vilkår på det danske arbejdsmarked. Overenskomsten bestemmer blandt andet løn- og pensionsforhold, regler om arbejdstid og opsigelse, samt hvordan vi løser tvister.
Men overenskomsten rummer mere end det. Den er med til at sætte rammen om vores arbejdsmiljø og mange af de problemstillinger, vi skal finde løsninger på.
Baggrund: Psykologernes videreuddannelse efterspørges, og staten er den eneste sektor, hvor vi mangler en central anerkendelse for videreuddannelsen. En psykolog anses ikke længere som ”færdig” ved opnået cand.psych. Det forventes, at psykologen påbegynder den psykologiske praksisuddannelse (klinisk psykolog).
FM/DP af 28. maj 1999, herunder bilag til AC-fællesoverenskomsten vedr. Oversigt over tillæg og særbestemmelser pkt. 7.
Baggrund: De to aftaler (forsvaret og familieretshuset) er ikke blevet fornyet siden hhv. 1999 og 2008. Der er et stort behov for fornyelse, herunder en revurdering af deres takst, som heller ikke er blevet genforhandlet i hhv. 26 år og 17 år.
FM/DP af 14. maj 2008, herunder bilag til AC-fællesoverenskomsten vedr. Oversigt over tillæg og særbestemmelser pkt. 7.
Stillingsstruktur for psykologer:
Baggrund: Regionerne efterspørger specialpsykologer, og udbyder også selv de to specialpsykologuddannelser. Der er indgået forhåndsaftaler med alle 5 regioner om løn svarende til specialkonsulenter + et tillæg. Udfordringen er, at overenskomsten ikke viser en tydelig karrierevej for psykologer. Psykologerne ansættes ikke i stillinger som special- og chefkonsulenter, hvorfor der er behov for en tydelig stillingsstruktur for psykologer – en tydelig karrierevej.
Baggrund: Flere psykologer er ansat udenfor PPR, men arbejder ind i PPR. Fx psykologer i familieafdelinger samt i det let tilgængelige tilbud (hvis dette ikke er forankret i PPR)
Baggrund: Kravet vedrører kombinationen af forskningsansættelse (typisk statsligt universitet) og klinisk funktion (typisk i region), som i dag organiseres under to adskilte arbejdsgivere og overenskomster. Kravet har til formål at sikre: 1) En mere hensigtsmæssig og sammenhængende ansættelse, 2) Én samlet arbejdsgiver eller koordineret ansættelsesramme, 3) Bedre mulighed for koordinering af opgaver, ledelse og udvikling, 4) Klarhed om løn, arbejdstid, MUS og kompetenceudvikling
Baggrund: Psykologernes videreuddannelse efterspørges, og staten er den eneste sektor, hvor vi mangler en central anerkendelse for videreuddannelsen. En psykolog anses ikke længere som ”færdig” ved opnået cand.psych. Det forventes, at psykologen påbegynder den psykologiske praksisuddannelse (klinisk psykolog).
Baggrund: De to aftaler (forsvaret og familieretshuset) er ikke blevet fornyet siden hhv. 1999 og 2008. Der er et stort behov for fornyelse, herunder en revurdering af deres takst, som heller ikke er blevet genforhandlet i hhv. 26 år og 17 år
Baggrund: Psykologernes videreuddannelse efterspørges, og i staten rekrutteres der specifikt efter specialisterne – særligt på kriminalforsorgens område samt i Familieretshuset. Der er ikke en tydelig overenskomstmæssig karrierevej for psykologer, hvilket der er behov for, når kvalifikationen i så høj grad efterspørges. Dertil ansættes psykologer ikke i hverken special- eller chefkonsulent stillinger, hvilket også understreger behovet for en stillingskategori som specialist.
Baggrund: De to aftaler (forsvaret og familieretshuset) er ikke blevet fornyet siden hhv. 1999 og 2008. Der er et stort behov for fornyelse, herunder en revurdering af deres takst, som heller ikke er blevet genforhandlet i hhv. 26 år og 17 år.
1) Autoriseret uddannelsespsykolog, 2) Klinisk psykolog med 2-årig praksisuddannelse, 3) Specialpsykolog 4) Tre niveauer for ledere/chefer.
Subsidiært: 1) Klinisk psykolog med 2 årig praksisuddannelse, 2) Specialpsykolog
Baggrund: Aftalen er ikke fornyet siden overenskomstforhandlingerne 2008. Der er et stort behov for fornyelse, herunder revidering af deres takst, som ikke er genforhandlet i 18 år.
Baggrund: Kravet vedrører kombinationen af forskningsansættelse (typisk statsligt universitet) og klinisk funktion (typisk i region), som i dag organiseres under to adskilte arbejdsgivere og overenskomster. Kravet har til formål at sikre: 1) En mere hensigtsmæssig og sammenhængende ansættelse, 2) Én samlet arbejdsgiver eller koordineret ansættelsesramme, 3) Bedre mulighed for koordinering af opgaver, ledelse og udvikling, 4) Klarhed om løn, arbejdstid, MUS og kompetenceudvikling
Baggrund: Der ydes kun autorisationstillæg til autoriserede psykologer ansat i PPR. Der er 88 pct. af alle kommuner, der har forhåndsaftaler om ydelse af autorisationstillæg til autoriserede psykologer udenfor PPR. Og yderligere 9 pct. tildeler tillægget ved individuel aftale. Det er således kun 3 pct. af de 98 kommuner, der ikke yder tillægget. Det viser, at der er et behov for at belønne psykologer med videreuddannelse.
Baggrund: Flere psykologer er ansat udenfor PPR, men arbejder ind i PPR. Fx psykologer i familieafdelinger samt i det let tilgængelige tilbud (hvis dette ikke er forankret i PPR)
Baggrund: Psykologernes videreuddannelse efterspørges, og i kommunerne rekrutteres der specifikt efter specialisterne. Der er ikke en tydelig overenskomstmæssig karrierevej for psykologer, hvilket der er behov for, når kvalifikationen i så høj grad efterspørges. Dertil ansættes psykologer ikke i hverken special- eller chefkonsulent stillinger, hvilket også understreger behovet for en stillingskategori som specialist.
Det er ikke for sjov, vi går til forhandlingsbordet for at skabe bedre rammer i et alvorligt arbejdsliv som psykologer. Det er derfor, vi stiller krav til indholdet og krav til vores vilkår. Og det er derfor, det hedder kravsindsamling, når vi samler alt det, er vigtigt for dig og dine kolleger på jeres arbejdsplads og for jeres arbejdsmiljø.
Vi har medlemmerne i ryggen, når vi går i gang og derfor har vi brug for jeres input. Processen betyder nemlig, at alle har mulighed for at bidrage til prioritering af krav. Vi håber, at så mange som muligt vil benytte sig af, da det giver foreningen de bedste muligheder for at stille de rigtige krav.
Hvem forhandler hvornår? Hvad betyder alle forkortelserne? Få styr på begreberne om OK26.
Akademikerne, der forkortes AC (Akademikernes Centralorganisation) er paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Med i AC er blandt andre Dansk Psykolog Forening, lægerne (FAS og YL), magistrene (DM), Djøf og IDA.
Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU) er en samarbejdsorganisation, der forhandler generelle løn- og ansættelsesvilkår på det statslige område. Her indgår Akademikerne sammen med Stats- og kommunalt ansattes Forhandlingsfællesskaber (SKAF) og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Overenskomstforhandlingerne med skatteministeren føres i fællesskab af CFU’s forhandlingsudvalg.
En af de særlige ting ved det danske arbejdsmarked er, at lønmodtagerne og arbejdsgiverne som hovedregel aftaler sig til rette om løn-og ansættelsesvilkår også kaldet den danske model.
Akademikernes forhandlingsudvalg for den offentlige sektor (FHO). Dansk Psykolog Forening er i FHO repræsenteret af forhandlingschef Lis Ethelberg.
Forhandlingsaftale er, når flere organisationer bliver enige om at føre fælles overenskomstforhandlinger. Aftalen fastlægger typisk hvilke og hvor krav, de vil stille og hvornår organisationerne skal tage stilling til et resultat.
Forhandlingsfællesskabet består af alle organisationer på det kommunale og regionale område. Det repræsenterer omkring 565.000 ansatte i landets 98 kommuner og 5 regioner.
Dansk Psykolog Forening (DP) har forhandlingsretten for alle psykologer ansat i det offentlige. Det betyder, at vi forhandler psykologers løn og vilkår med de offentlige arbejdsgivere fx offentlige institutioner, hele sundhedsvæsenet, kommuner og regioner eller andre organisationer, der beskæftiger psykologer.
Når du bliver ansat som psykolog i det offentlige, har DP eksklusiv-ret til at forhandle din kontrakt på plads.
Faktisk er det sådan, at arbejdsgiveren skal sende kontraktudkastet til os, så vi kan sikre, at du får det, du er berettiget til. Og så vi kan forhandle de bedst mulige rammer for dig på baggrund af vores erfaring og viden om andre medlemmers løn og vilkår. Hvis du ikke er medlem af DP, blåstempler vi blot tilbuddet, hvis det overholder minimumskravene i overenskomsten.
Krav som omfatter mere end en organisations medlemmer. Det kan fx være regler for tillidsrepræsentanter, generelle lønstigninger, ferie og barsel som omfatter alle eller pension og skalatrin på tværs af alle akademikere på overenskomster.
Hovedaftalen indeholder bestemmelser, der beskriver organisationens forhandlingsret. Den fastlægger desuden konfliktløsningssystemet og fredspligten i overenskomstperioden. Hovedaftalerne er indgået mellem arbejdsgiverne og organisationerne.
Hovedaftaler fastlægger grundprincipper for de indbyrdes aftalerelationer mellem henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagersiden og drejer sig i hovedsagen om:
Det er altså med andre ord i hovedaftalerne, det fremgår, hvem der behandler spørgsmål om fortolkning af og brud på overenskomsterne, og det er aftalt, at det er hovedaftaleparterne.
Aftale mellem de offentlige arbejdsgivere og forhandlingsfællesskaberne om en tidsplan og emneinddeling for overenskomstforhandlingerne.
Aftale om løn- og arbejdsvilkår indgået mellem på den ene side en arbejdsgiverforening eller en arbejdsgiver og på den anden side en eller flere fagforeninger og/eller fagforbund på vegne af en eller flere grupper lønmodtagere.
En overenskomst fastlægger løn, arbejdstid, overarbejdstillæg og mange andre arbejdsforhold, der sikrer, at du/dine kolleger og din arbejdsgiver har den samme opfattelse af, hvad der er ret og pligt på arbejdspladsen.
Aftale om at afsætte et bestemt beløb eller ramme til anvendelse til et specifikt formål ved de centrale overenskomstforhandlinger.
Angiver den samlede værdi af et overenskomstresultat. Det inkluderer både arbejdstid, lønstigninger, ferie, barsel og andre forbedringer.
Ordning, der skal sikre at lønudviklingen på det offentlige område følger det private. Lønnen bliver reguleret med 80 procent af forskellen mellem den offentlige og den private lønudvikling – både i opad- og nedadgående retning
Hvis de private lønninger stiger med 4 procent og de offentlige kun stiger med 2 procent, sikrer reguleringsordningen en yderligere stigning til det offentlige på 1,6 procent.
Aftalepapir, som typisk danner grundlag for stillingtagen i de faglige organisationer, og som udarbejdes i umiddelbar forlængelse af overenskomstforhandlingerne. Går også under betegnelsen forhandlingsprotokollat.
Krav som alene påvirker én organisations medlemmer. Det kunne fx være et krav fra Dansk Psykolog Forening om at stille krav om et tillæg til autoriserede psykologer.
Kaldes også arbejdsnedlæggelse. En strejke kan enten være varslet eller overenskomststridig. I det første tilfælde vil medarbejderne varsle strejken til at træde i kraft på et bestemt sted eller område med mindst 14 dages varsel. Og det er efter reglerne.
Når en arbejdsnedlæggelse ikke er varslet ordentligt, er det en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Det er, når medarbejderne kollektivt nægter at udføre deres arbejde, og hvis de fortsætter arbejdsnedlæggelsen efter at have fået et pålæg om at genoptage arbejdet, vil de blive idømt en bod.
Urafstemning er en afstemning, hvor alle i en gruppe stemmer ved direkte valg og ikke gennem repræsentanter. Urafstemning bruges blandt andet ved afstemning om faglige overenskomster, efter forhandlerne har færdiggjort forhandlingerne.
Hvad skal vi fokusere på? To debatoplæg giver dig inspiration til at diskutere og vende idéer, forslag og krav til dit arbejdsliv fremover. Debatoplæggene har sat en retning og fungeret som inspiration for drøftelserne på medlemsmøder.
Download AC’s debatoplæg (pdf)
Download OK24-præsentation til medlemsdiskussion i din klub (pptx)