OK26: Ny treårig overenskomst for psykologer ansat i staten

Der er aftalt en ny fritvalgskonto, som giver medarbejderne større frihed til selv at vælge mellem løn, pension og frihed. Formålet er at skabe mere attraktive og fleksible muligheder.

Fritvalgskontoen består af:

• en aftale om de penge, der indbetales
• separate aftaler om rettigheder til frihed

Ordningen træder i kraft 1. januar 2028.

Fritvalgskontoen består af flere “pengekilder”: ferietillæg, særlige feriedage, seniorbonus (for dem der har det) og for akademikere også et ekstra bidrag. De fleste af de midler kan du vælge at få udbetalt som løn, indbetale på pension eller bruge til frihed.

Hvert år – senest 1. oktober – vælger den ansatte, hvordan bidragene skal bruges i den kommende periode.

Du kan vælge:

• Udbetaling sammen med lønnen
• Opsparing til frihed
  Midlerne kan bruges til at holde fri
• Indbetaling til pension

Hvis du ikke får truffet et valgt inden 1. oktober, vil midlerne fra fritvalgtkontoen blive udbetalt løbende sammen med lønnen. Dette gælder dog ikke beløb fra de særlige feriedage, de bliver gemt til du selv vælger at bruge dem, medmindre du aktivt har bedt om at få den udbetalt løbende.

Midler der bliver udbetalt fra fritvalgskontoen får du ikke pension eller særlig feriegodtgørelse af, da der allerede ved inbetalingen er taget højde for dette.

• Fra det kalenderår, hvor du fylder 41 år, får du én fritvalgsdag.
  Dagen holdes uden løn, og der kan bruges midler fra fritvalgskontoen.
  Retten bortfalder, når du får ret til seniordage.
• Fra det kalenderår, hvor du fylder 62 år, får man to ekstra seniordage, så du i alt har fire.
  Dagene holdes uden løn, og der kan bruges midler fra fritvalgskontoen.

Oprettelsen af fritvalgskontoen medfører ændringer for dig:

• Særlige feriedage optjenes fra 1. januar til 31. december og holdes i det følgende kalenderår.
  Der laves en overgangsordning for 2027.
• Du kan opspare op til 15 særlige feriedage (og eventuelt flere efter aftale).
• Dagene holdes uden løn, og du kan bruge midler fra fritvalgskontoen.
• Arbejdsgiver kan fra 1. september varsle ikke fastlagte særlige feriedage, hvis der er midler på kontoen til at dække dem.

• Hvis der står penge på kontoen ved periodens udløb, udbetales de automatisk – medmindre man vælger pension.
• Ved fratræden udbetales ubrugte midler.
• Aftalen om opsparing af frihed fra OK24 ophæves, men eksisterende rettigheder videreføres i nye aftaler.

Retten til at opspare frihed forbedres:

• Op til 15 særlige feriedage kan du spare op.
• Antallet af merarbejdstimer, der kan omregnes til opsparingsdage, forhøjes fra 74 timer til 111 timer.

Fra 1. april 2026 forbedres ordningen om frihed ved barns sygdom.

I dag har du mulighed for at holde fri med løn på barnets 1. og 2. sygedag. Fremover udvides muligheden, så den også omfatter:

• Den dag, hvor du bliver kaldt hjem fra arbejde for at hente dit syge barn (hjemkaldelsesdagen)
• Barnets 3. sygedag

Det betyder, at du fremover har mulighed for fri med løn på hjemkaldelsesdagen samt på 1., 2. og 3. sygedag, hvis forholdene på arbejdspladsen tillader det.

Barselsaftalen forbedres for børn, der er født eller modtaget fra 1. april 2026.

Forbedringerne indebærer:

• 2 ekstra uger forældreorlov med løn til deling mellem forældrene.
  Det betyder, at der fremover er 8 uger, som forældrene frit kan dele mellem sig.
• Soloforældre får udvidet deres lønret med 10 uger.
• Sociale forældre (f.eks. en stedforælder, samlever (i mindst 2 år) eller kendt donor) og nærtstående familiemedlemmer får ret til løn, når mor har overdraget retten til fravær og barselsdagpenge efter barselsloven.

Derudover er der aftalt yderligere forbedringer ved:

• Barns hospitalsindlæggelse
• Sorgorlov
• Surrogatfamilier
• Pensionsbidrag ved retsbaseret forlængelse af barselsorloven

Samlet set styrkes både fleksibiliteten og den økonomiske tryghed for forældre.

Parterne er enige om at forebyggelse af stress er et fælles ansvar. Derfor lægges der i forliget særlig vægt på at styrke arbejdsmiljøet og forebygge stress, så trivslen på statens arbejdspladser øges.

I overenskomstperioden vil parterne undersøge mulighederne for at etablere et samarbejde mellem arbejdsgivere og pensionskasser om tidlig indsats for medarbejdere med langtidssygemelding.

Samarbejdsudvalgenes rolle
Samarbejdsudvalgene får en større og mere systematisk rolle. De skal drøfte, hvordan arbejdspladsen kan identificere, forebygge og håndtere problemer med arbejdsrelateret stress.

Der bliver også sat fokus på viden om psykisk arbejdsmiljø, blandt andet gennem:

• Uddannelse af ledere
• En fælles konference for arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter

Styrket samarbejde og vejledning
Arbejdet i samarbejdsudvalgene styrkes yderligere:

• Samarbejdssekretariatet videreføres
• Der udbydes kursus for ledelsesrepræsentanter i samarbejdsudvalg
• Vejledningen om ledelsens informationspligt præciseres, med fokus på:
  • Indførelse og brug af ny teknologi
  • Logning og overvågning af medarbejdere

Alt i alt skaber disse tiltag en bedre ramme for dialog, forebyggelse af stress og et stærkere samarbejde på de statslige arbejdspladser.

Den Statslige Kompetencefond og Kompetencesekretariatet videreføres. Desuden skal kompetencesekretariatet udvikle deres rådgivningsaktiviteter inden for anvendelse af kunstig intelligens i opgaveløsningen.

Der oprettes en ny stillingskategori for faglige eksperter.

Lønnen fastsættes individuelt mellem ledelsen og den enkelte medarbejder og skal som minimum svare til det nederste niveau i lønintervallet for løngruppe 1 for chefer i staten (54.242,67 kr./mdr., 01.11.2025-niveau). Den ansatte kan vælge at få bistand fra sin faglige organisation under lønforhandlingen.

De faglige eksperter får øvrige ansættelsesvilkår – som pension, arbejdstid og fratrædelsesvilkår – på samme niveau som special- og chefkonsulenter.

For Dansk Psykolog Forening (DP) har det været vigtigt at forbedre lokallønssystemet på en række centrale punkter med det formål at optimere funktionaliteten samt gøre systemet mere gennemsigtigt. Følgende forbedringer er aftalt:

• Årlige lokale lønforhandlinger
  • Arbejdsgiver skal fremover sikre, at de lokale lønforhandlinger afholdes mindst én gang om året.
• Lønstatistisk materiale
  • Ledelsen skal stille relevant lønstatistisk materiale til rådighed inden forhandlingerne, så beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag.
• Opfølgning og dokumentation
  • De lokalt aftalte lønmidler skal følges over tid, på ministerområdeniveau, centralorganisationsniveau og for personalekategorier.
  • Hvis der aftales mindre end forventet i overenskomstperioden, vil det indgå i vurderingen ved næste overenskomstfornyelse.

Der er afsat 0,2 pct. af den økonomiske ramme specifikt til lokal løn. Midlerne udmøntes 1. april 2027 og forhandles af de lokale parter på den enkelte arbejdsplads. Midlerne kommer oven i den allerede eksisterende lokale løn, så lokallønsandelen samlet set forventes at stige.

Særligt for psykologerne

Ved denne overenskomstfornyelse er der ikke aftalt tillæg eller lignende, som kun vedrører psykologerne. Det skyldes, at midlerne er gået til generelle forbedringer for psykologer – og derfor sammen med Akademikerne prioriterede mest muligt i generelle lønstigninger, herunder flest mulige midler og frihed i den nyetablerede fritvalgskonto.