I Dansk Psykolog Forening tilbyder vi nu et forløb i forretningsudvikling til selvstændige psykologer, der giver dig værktøjer til at tænke strategisk om dine idéer og mål. Forløbet munder ud i Psykologifestivalen 2025, hvor du kan præsentere dine projekter eller holde et fagligt oplæg for et bredt publikum og få uvurderlig erfaring og eksponering.
Ved at deltage får du som psykolog indsigt i, hvordan du udvikler dine idéer, gør dem til unikke produkter og introducerer dem til relevante målgrupper. Uanset om du allerede driver selvstændig praksis eller bare drømmer om at komme i gang, vil du her kunne styrke din profil og skabe en solid ramme om dine initiativer.
Dato: 5. december 2024, kl. 16-18, online
Vi gennemgår hvad Psykologfestival 2025 er, erfaringer fra sidste år og hvordan du deltager. Dernæst går workshop med forretningsudvikling i gang.
En inspirerende introduktion, hvor du gennem øvelser og sparring kan opdage nye potentialer og unikke kendetegn ved dine idéer. Her vil vi arbejde med at afdække din passion og skabe et første fundament for at udvikle dine USP’er (Unique Selling Points).
Dato: 16. januar 2025, kl. 16-18, online
Denne workshop hjælper dig med at konkretisere din idé og sætte den i en forretningsramme. Vi arbejder med at udvikle dit produkt, og der bliver mulighed for sparring på din idé med de andre deltagere.
Dato: 27. februar 2025, tidspunkt og format annonceres snart.
Her får du mulighed for at styrke din præsentation og formidling af din idé. Vi sætter fokus på teknikker og kommunikationsværktøjer, så du står stærkt, når du præsenterer dit projekt på Psykologifestivalen,
Dato: 3. marts 2025, tidspunkt og format annonceres snart.
Forløbets afsluttende workshop hjælper dig med at finpudse din idé og forberede dig til Psykologifestivalen. Her arbejdes med pitch-teknik og strategier for kundehenvendelse og markedsføring.
Dato: 5.-7. maj 2025
Tre dage i psykologiens tegn, hvor du har mulighed for at præsentere din virksomhed/dit faglige oplæg for potentielle kunder.
Det er gratis at deltage, hvis du er medlem af Dansk Psykolog Forening.
Der er altid mulighed for at deltage virtuelt.
Du er ikke forpligtet til at deltage i alle workshops. Din deltagelse i Psykologifestivalen afhænger ikke af deltagelse i forretningsudviklingsforløbet – og omvendt.
Joël C. Boukris (til venstre), autoriseret psykolog, iværksætter og næstforperson i Dansk Psykolog Forening.
Anders Colding-Jørgensen (til højre), adfærdspsykolog, podcastvært og foredragsholder. Har mange års erfaring med konceptudvikling, iværksætteri og præsentationsteknik.
Tilmeld dig den første workshop 5. december: