Ferieloven gælder for alle ansatte i Danmark. Ferieloven bestemmer, at du har ret til 5 ugers ferie pr. ferieår, uanset om du er nyansat eller om du er nyuddannet.

Gældende og nye ferieregler

Den 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft, der især ændrer på perioderne for optjening og afvikling af ferie.

Gældende ferielov med forskudt ferie

Under de nuværende ferieregler gælder det, at du får betaling under din ferie, hvis du har optjent løn til ferien enten i din nuværende eller tidligere ansættelse. Betaling fra tidligere ansættelse får du udbetalt via et feriekort, tidligst en måned før feriens første dag.

Ifølge den gældende ferielov optjener du ret til løn under ferien fra 1. januar til 31. december. Ferien kan herefter afholdes forskudt i det efterfølgende ferieår, der går fra 1. maj til 30. april.

Som det er nu, skal du altså have været ansat et helt kalenderår + 4 måneder frem til 1. maj hos den samme arbejdsgiver, før du har ret til sædvanlig løn i alle 5 ferieuger. Har du været ansat i mindre end et år, får du den forholdsmæssige betaling.

Bemærk, at der ikke er lavet nogle ændringer for den ferie, som du har optjent i 2018, og som du afvikler fra 1. maj 2019 – 30. april 2020. Reglerne om 6. ferieuge er heller ikke omfattet af ændringen, som derfor optjenes og afholdes efter de nugældende regler .

Tekst om den gældende ferielov fortsættes efter omtalen af den nye ferielov, overgangsordninger og væsentlige ændringer.

OVERGANG TIL NYE FERIEREGLER

En arbejdsgruppe med deltagelse af DM, IDA, JA/DDD, Kommunikation og Sprog, DJØF og Akademikerne har udarbejdet en vejledning om overgangen til ny ferielov for privat ansatte:

Ny ferielov med samtidighedsferie

Den nye ferielov træder i kraft 1. september 2020. Med den laves der om på perioderne for optjening og afvikling af ferie på den måde, at du fremover kommer til at kunne holde din ferie næsten samtidig med, at du optjener den. Det kaldes samtidighedsferie.

Optjeningsåret kommer nu til at gå fra 1. september til 31. august året efter – altså 12 måneder. Og den periode du kan afholde din ferie ændres til at gå fra 1. september til 31. december året efter – altså 16 måneder.

Du optjener 2,08 feriedag hver måned, og dem kan du, når den nye ferielov træder i kraft, allerede holde fra måneden efter. Hvis du ansættes i nyt job, skal du altså ikke længere vente, til du har været ansat et helt kalenderår på at få betalt ferie fra 1. maj året efter. I stedet optjener du fra første dag ret til ferie og kan afvikle den allerede fra måneden efter, hvis du har lyst til det.

Den nye ferielov medfører både ændringer for den ferie, du optjener i 2019 og kan afholde fra 1. maj 2020.

Overgangsordning med miniferieår

Der er vedtaget en overgangsordning for perioden fra den 1. januar 2019 til 31. august 2020. Den overgangsordning gælder for alle på arbejdsmarkedet.

Den første periode fra 1. januar 2019 – 31. august 2019 sparer du op til ferie som tidligere . De penge, du optjener i denne korte periode, svarer til 16,64 feriedage. Dem kan du holde fra 1. maj 2020 til 31. august 2020. Denne forkortede ferieperiode kaldes et miniferieår.

I miniferieåret i 2020 har du altså sparet op til at holde lidt mere end 3 ugers ferie. Hvis du ønsker mere sommerferie, skal du lave en aftale med din arbejdsgiver om at overføre ferie fra tidligere år eller bruge dine feriefridage sammen med de 16,64 dage.

Der er også mulighed for at holde ferie på forskud efter aftale med din arbejdsgiver. Så fradrages de feriedage, som du efterfølgende optjener. De skal dog kunne fradrages indenfor samme ferieår

Sådan sikrer du dig efterårsferie i 2020

1. september 2020 starter den nye ferieordning, hvor du optjener ferie, der kan afvikles samtidig med, at du optjener den – dog først fra måneden efter. Du når dog ikke fra den 1. september til midt i oktober at spare fem dage sammen til at holde efterårsferie. Men du har efter ferieloven ret til at tage ikke afholdte feriedage med ind i perioden efter 1. september 2020.

Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver har mulighed for at varsle, at du skal afholde den ferie, som du har sparet op fra 1. januar 2019 til 31. august 2019, senest i september måned 2020, så det er en god idé så tidligt som muligt at lave en klar aftale om ferieoverførsel med din arbejdsgiver, fx om at du gerne selv vil kunne råde over dine tilbageværende feriedage og bestemme, om de fx skal gå til at holde efterårsferie i 2020.

Ferie optjent i overgangsperioden udbetales, når du går på pension

Bemærk, at du ikke alene har sparet op til ferie fra 1. januar 2019 – 31. august 2019 til brug for din ferie i miniferieåret i 2020. Du sparer fortsat penge op til ferie fra 1. september 2019 og helt frem til 31. august 2020, dagen før den ny ferieordning starter. Denne opsparing indbetaler din arbejdsgiver til fonden Lønmodtagernes Feriemidler, og de penge får du udbetalt, når du går på pension. Din arbejdsgiver kan også vælge at beholde feriepengene og vente med at afregne med feriefonden, når du går på pension.

Uanset om din arbejdsgiver selv forvalter dine penge eller indbetaler dem til fonden med det samme, så skal din arbejdsgiver senest 31. december 2020 indberette dit opsparede beløb til fonden. Herefter hæfter fonden for din opsparing, også selv om den opbevares hos din arbejdsgiver.

I februar 2021 skriver fonden til alle lønmodtagere, der har fået indberettet feriepenge. Modtager du ikke brev fra fonden, er det dit ansvar at reagere overfor din arbejdsgiver. Indbetaler din arbejdsgiver ikke pengene, kan du gå til domstolene, hvor sidste frist vil være den 20. juni 2025.

Din opsparing forrentes efter en indeksering, der fastsættes af fonden. Det gælder uanset om de ligger i fonden eller hos din arbejdsgiver, og du vil modtage en årlig saldoopgørelse fra fonden.

Læs mere om fonden ”Lønmodtagernes Feriemidler” her.

Øvrige ændringer med ny ferielov

Udover ændringerne i optjenings- og afholdelsesperioden for ferien medfører den nye ferielov flere ændringer i forhold til den gældende ferielov, fx:

  • De første 4 af de 5 ugers ferie skal holdes i ferieåret og kan som hovedregel ikke udbetales.
  • Den 5. ferieuge skal udbetales, hvis du ikke har holdt den eller har aftalt at forskyde den til næste ferieår.
  • Det bliver muligt at holde ferie på forskud efter aftale med din arbejdsgiver. Så fradrages de feriedage, som du efterfølgende optjener. De skal dog kunne fradrages indenfor samme ferieår.
  • Ferietillægget vil blive udbetalt 2 gange årligt i maj og august. Din arbejdsgiver kan dog vælge at udbetale godtgørelsen forud for din ferieperiode i stedet.
  • Hvis din arbejdsplads holder lukket under ferie, skal din arbejdsgiver sikre, at du har optjent ferie til de dage.

Læs mere om den nye ferielov her.

ferie

Hvornår må ferien afholdes? (Gældende ferielov fortsat)

Du aftaler, hvornår du holder ferie, med din arbejdsgiver, som i videst mulige omfang skal efterkomme dine ønsker. Der skal tages hensyn til familier med skolesøgende børn.

I ferieperioden, tiden mellem den 1. maj og 30. september, har du ret til at afholde 3 ugers ferie i sammenhæng (hovedferie). Din arbejdsgiver skal senest 3 måneder, før hovedferien begynder, meddele om feriens placering. De resterende 2 ferieuger skal varsles med 1 måned.

Når ferien først er varslet, kan den ikke ændres. Der skal væsentlige, upåregnelige, driftsmæssige hensyn til for at ændre på en allerede aftalt feries placering. For eksempel er det ikke grund nok, at der er sygdom blandt de tilbageværende medarbejdere.

Hvis din arbejdsgiver ændrer ferien, skal du have erstattet et evt. økonomisk tab som følge af ændringen. Ferie, som allerede er påbegyndt, kan ikke ændres.

Har du en sjette ferieuge, kan du afholde den efter dit eget ønske, medmindre arbejdets udførelse forhindrer det.

Feriepenge og løn under ferie

Gælder alle

Lov om ferie gælder for alle ansatte i Danmark. Ferieloven bestemmer, at du har ret til 5 ugers ferie pr. ferieår, uanset om du er nyansat, nyuddannet eller på anden måde ikke har optjent ret til løn under ferie.

Med hensyn til løn under ferie og feriepenge er der en lang række bestemmelser i ferieloven, der kan fraviges ved kollektiv overenskomst. Offentligt ansatte er omfattet af kollektive aftale, der fraviger dele af ferielovens bestemmelser. Der er en aftale på statens område og en aftale, der dækker både regioner og kommuner. Disse aftaler stiller dig på visse området bedre end ferieloven.

Hvis du har optjent ret til ferie med løn, får du som udgangspunkt din sædvanlige løn, når du holder ferie. Det forudsætter dog, at du har været ansat hos den pågældende arbejdsgiver i hele optjeningsåret og stadig er ansat på det tidspunkt, hvor du holder ferie. Herudover får du hvert år sammen med lønnen for maj måned udbetalt en særlig feriegodtgørelse på 1 % for privatansatte og 1,95 % for offentligt ansatte.

Løn under ferie er inklusive alle de sædvanlige tillæg, der er en fast påregnelig bestanddel af lønnen, som du oppebærer på tidspunktet, hvor du afholder ferie.

Hvis du ikke har været ansat hos samme arbejdsgiver i hele optjeningsåret, har du ikke ret til løn i hele din ferie. Arbejdsgiveren vil foretage løntræk på 1/1924 af årslønnen for hver arbejdstime, du holder ferie. Det svarer til 7,4 arbejdstime pr. dag, og der er 1.924 arbejdstimer om året i en fuldtidsstilling (37 t.).

Har du været ansat hos en anden arbejdsgiver i optjeningsåret, har du formentlig feriegodtgørelse stående på en konto i Ferie Konto. Den erstatter helt eller delvis den manglende løn hos nuværende arbejdsgiver.

Når du fratræder en stilling, vil din feriegodtgørelse blive indsat på FerieKonto.

Hvis du ikke har optjent ret til ferie med løn fuldt ud, så siger ferieloven, at optjent ferie skal afholdes først. Har du optjent ferie hos en tidligere arbejdsgiver, skal denne optjente ferie afholdes først (FerieKonto).

I stedet for optjening af løn under ferie og ferietillæg kan du kræve feriegodtgørelse af lønnen i optjeningsåret. Et ønske herom skal meddeles inden optjeningsårets begyndelse. Meddeleler du dette i fx december 2014, optjener du ikke ferie med løn i 2015 og har derfor ikke ret til ferie med løn i ferieåret 1. maj 2016 til 30. april 2017.

Privat ansat

For privatansatte er udgangspunktet, at ferielovens bestemmelser er gældende. Du skal være opmærksom på, at hvis du er privat ansat, kan der være indgået kollektiv overenskomst, der bl.a. indeholder en ferieaftale.

Som privatansat får du løn under ferie, hvis du er ansat månedsvis eller for en længere periode, og hvis du har ret til løn på søgnehelligdage og sygedage. Lønnen under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige på ferietidspunktet.

Hvis du har fået ændret den ugentlige arbejdstid hos samme arbejdsgiver, vil der normalt være forskel på den ugentlige arbejdstid i optjeningsåret og på ferietidspunktet. Hvis din ændring i arbejdstid fra optjeningsår til ferietidspunkt er større end 20 pct., skal lønnen under ferie reguleres forholdsmæssigt. Dvs. lønnen under ferie skal følge optjeningsårets beskæftigelsesgrad. Er ændringen mindre end 20 pct. sker der ingenting, og ferielønnen vil være den sædvanlige løn på ferietidspunktet.

Du optjener ret til løn i 2,08 feriedage pr. måned, du har været ansat. Det svarer til 5 uger.

Privatansat og den 6. ferieuge

Den 6. ferieuge er ikke omfattet af ferieloven. Det betyder, at den skal aftales i din kontrakt, hvis du skal have ret til den 6. ferieuge.

Det er meget forskelligt, hvordan den 6. ferieuge opgøres. I nogle kontrakter fremgår det, at den 6. ferieuge skal behandles i henhold til ferielovens bestemmelser, i andre kontrakter er der slet ikke angivet noget.

Det er foreningens anbefaling, at det af kontrakten fremgår, at den 6. ferieuge behandles som anden ferie i henhold til ferieloven.

Hvis du har spørgsmål til din 6 ferieuge eller hvis du har spørgsmål til ændring af arbejdstid og løn under ferie, så kontakt foreningen.

Ansat i region eller kommune

Som ansat i en region eller kommune får du udbetalt løn under ferie svarende til din beskæftigelsesgrad, når du holder ferie. Hvis du var på fuld tid i optjeningsåret, men er deltidsansat i ferieåret, får du udbetalt løn svarende til din deltidsansættelse under ferien, selv om du i optjeningsåret har optjent ferie som fuldtidsansat. Hvis du omvendt går fra deltids- til fuldtidsansættelse, får du udbetalt løn under ferien som fuldtidsansat, når du holder ferie, mens du er fuldtidsansat.

Du optjener din ret til løn under ferie i timer med 18,5 timer, for hver måned, du er ansat i optjeningsåret. Du optjener således ret til løn under ferie svarende til 6 uger (ferielovens 5 uger samt den aftalte 6. ferieuge), hvis du har været ansat i hele optjeningsåret.

Den 6. ferieuge behandles som almindelig ferie.

Ansat i staten

Som ansat i staten får du løn under ferie svarende til den beskæftigelsesgrad, du havde i optjeningsåret. Hvis du var på fuld tid i optjeningsåret, får du udbetalt løn svarende til fuldtidsansættelse under ferie i det følgende ferieår, selv om du er på deltid, når ferien holdes. Hvis du omvendt går fra deltid til fuld tid, vil du få udbetalt deltidsløn under ferien.

Du optjener ret til løn i 2,08 feriedage pr. måned, du har været ansat. Det svarer til 5 uger.

Herudover er der aftalt særlige feriedage, der kaldes 6. ferieuge. Arbejdsgiver kan varsle, at de særlige feriedage afholdes, hvis de enten ikke er afholdt, eller det er aftalt, at de skal holdes inden 1. januar. Arbejdsgiver skal varsle med mindst en måned. Hvis du hverken har afholdt feriedagene eller aftalt, at de skal overføres til næste ferieår, har du krav på at få dem udbetalt kontant.

Overførsel af ferie

Du kan overføre op til 5 dages ferie til næste ferieår. Det gælder, uanset om du er ansat på individuel kontrakt eller er overenskomstansat. Det er meget vigtigt, at du laver en (skriftlig) aftale med din arbejdsgiver inden ferieårets udløb. Det skal fremgå, hvor meget ferie du må overføre, hvornår ferien skal holdes, om ferien kan overføres til næste ferieår, hvis du er forhindret i at holde ferien pga. for eksempel sygdom, barselsorlov, orlov til adoption, m.m.

Det er en muligt at få udbetalt ferie svarende til den ferieuge, som kan overføres. Du skal blot meddele din arbejdsgiver, at du ønsker den udbetalt og samtidig skriftligt erklære, at ferie vedrører optjent ferie ud over 9½ måneds varighed. Senest den 30. september efter ferieårets udløb skal du skriftligt bede om at få udbetalt ferien.

Moderniseringsstyrelsen og CFU har udarbejdet et skema som kan bruges i forbindelse med indgåelse af en sådan aftale.

Sygdom i forbindelse med ferie

Hvis du er syg når ferien begynder, har du ikke pligt til at starte på ferien. Du har derimod ret til at få udskudt ferien, indtil du er raskmeldt igen, som en erstatningsferie. Det gælder også, når en virksomhed har ferielukket. Det er en forudsætning for at få erstatningsferie, at du har sygemeldt dig senest den dag, hvor ferien skulle begynde, og hvor arbejdstiden normalt ville begynde.

Du har også ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under ferien.

Bliver du syg under din ferie, har du kun ret til erstatningsferie efter 5 sygedage (karensdage) hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

  • at du har optjent ret til 25 dages ferie med sædvanlig løn,
  • at du afleverer lægelig dokumentation til din arbejdsgiver (som du selv skal betale),
  • at det er minimum 5 sygedage.

Har du optjent mindre end 25 dages ret til ferie, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage (karensdage).

De 5 sygedage behøver ikke falde i direkte forlængelse af hinanden. Sygedagene under ferie tælles for et helt ferieår.

Et eksempel: Du har 4 sygedage under sommerferien 2015. Det giver ikke ret til erstatningsferie. Men så bliver du syg i 3 dage under vinterferien i februar 2016. Hermed er betingelsen om 5 sygedage under ferie opfyldt. Når man så fratrækker de 5 karensdage, vil du i dette tilfælde have ret til 2 dages erstatningsferie.

Retten til erstatningsferie indtræder tidligst på det tidspunkt, hvor du har givet arbejdsgiveren besked om, at du er syg under ferien. Det er derfor vigtigt, at du sygemelder dig på din første sygedag.

Blev du syg under ferien men sygemeldte dig ikke, har du efter loven mistet retten til erstatningsferie. Dog er der via de offentlige overenskomster (kommuner, regioner, staten) aftalt, at hvis du ikke har overholdt lovens bestemmelse om rettidig sygemelding, så kan arbejdsgiveren alligevel give dig erstatningsferie. Du skal i så fald have din ledelses godkendelse af at få erstatningsferie.

Kan du ikke nå at afholde erstatningsferie i ferieåret på grund af sygdom, holdes ferie i det efterfølgende ferieår.

Hvis du ønsker at holde ferie mens du er sygemeldt, skal du aftale det med både din arbejdsgiver og din kommune. Du skal raskmeldes mens du holder ferie og sygemeldes igen, når ferien er afviklet.

Fritstilling og ferie

Når du er fritstillet, har du – medmindre andet aftales med din arbejdsgiver – pligt til at afholde al den ferie, der inkl. varsel kan rummes indenfor dit opsigelsesvarsel.

Mindre end 3 måneders opsigelse

Har du mindre end 3 måneders opsigelse, skal du afholde din restferie på 10 dage.

Mere end 3 måneders opsigelse

Har du mere end 3 måneders opsigelse, skal du afholde din hovedferie (15 dage), hvis du har et opsigelsesvarsel på minimum 3 måneder og 15 dage.

ØVRIGE FRIDAGE

Om du har fri 1. maj, Grundlovsdag fra kl. 12 samt hele dagen 24. og 31. december, afhænger af, om det er aftalt i din ansættelseskontrakt, i overenskomsten, eller er fast praksis, der hvor du er ansat. Og så afhænger det af, hvor du er ansat.

For staten og kommuner gælder:

Langt de fleste stats- og kommunalt ansatte akademikere har fri juleaftensdag og nytårsdag. Derudover har de sædvanligvis de samme fridage som de personalegrupper, de arbejder sammen med. Det vil sige, at hvis du fx hovedsageligt arbejder sammen med kontorpersonale eller lærere, der har fri juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj og Grundlovsdag, vil du også have fri disse dage.

For regionerne gælder:

Når medarbejdere i regionerne holder fri juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj eller Grundlovsdag, skal de som regel selv betale. Eksempelvis har klinisk ansatte på hospitalet ikke nødvendigvis fri, selv om kollegerne har det. Er du ansat på en regional arbejdsplads og har fri disse dage, skal det dog varsles mindst tre måneder før, hvis reglerne ændres.

I tvivlstilfælde kan du kontakte DP’ s sekretariat.

Få inspiration, deltag i debatten og ‘synes godt om’ vores Facebookside.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge