Afregning med klienter

Klienten har krav på at få en faktura og kvittering på papir. Det kan derfor være praktisk at have et afregningssystem, der kan udskrive kvitteringer.

Det anbefales at have en terminal til betalingskort, så du kan afregne direkte med klienterne og spare arbejde med udsendelse af fakturaer og eventuelle rykkere. Derved undgår du også dårlige betalere.

Særligt for psykologer med ydernummer

Klienter har krav på et print af både henvisningen og afregningen.


Elektronisk afregning med det offentlige

Alle virksomheder, der sælger til det offentlige, skal kunne sende regninger i elektronisk format.

De fleste leverandører af IT-systemer kan hjælpe dig med et program til at håndtere den elektroniske afregning.

Har du ikke så mange opgaver for det offentlige, kan du anvende en Læs Ind Service. Du kan stort set fortsætte med at skrive og sende regninger som hidtil. Den eneste forskel er, at du skal påføre myndighedens EAN-nummer på din regning og derefter sende papirregningen til en Læs Ind Service (ved et certificeret bureau) i stedet for direkte til kunden.

EAN-nummeret skal den offentlige myndighed oplyse dig om.

Læs mere om NemHandel på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside her.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge