Bestilling af NemID

Du skal bestille en medarbejdersignatur med CPR-nummer-tilknytning – NemID medarbejdersignatur.

Bestil NemID medarbejdersignatur

Vejledning

På den offentlige sundhedsportal sundhed.dk finder du vejledninger til bestilling og vedligeholdelse af NemID til erhverv for sundhedsfaglige.

Dansk Psykolog Forening henviser medlemmer til at følge vejledningerne i tilfælde af problemer med NemID.

Se vejledning til bestilling og vedligeholdelse af NemID til erhverv

Se vejledning til tilknytning af CPR-nummer

NemID for sundhedsfaglige

Når du er privatpraktiserende psykolog og underlagt praksisoverenskomsten, skal du have en NemID-konto med CPR-tilknytning hos firmaet Nets-DanID. På den måde kan du hente henvisninger fra henvisningshotellet, og du har adgang til Praksis- og Afregningsportalen via Sundhed.dk.

Gå direkte til bestilling af NemID-konto på Nets-DanID’s hjemmeside

Herunder kan du læse hvilke ydelser, du skal have som sundhedsperson samt, hvad de koster. Du kan også læse vejledning om bestilling og vedligeholdelse af ydelserne, samt læse om overgangen fra Digital Signatur til NemID.

Ydelser og priser

Som sundhedsfaglig skal du have en medarbejdersignatur med CPR-nummer tilknytning, i form af NemID medarbejdersignatur. Det giver dig adgang til sundhed.dk og dermed adgang til Praksis- og Afregningsportalen. Desuden giver det dig adgang til henvisningshotellet, hvor du henter henvisninger fra den praktiserende læge.

Her følger priserne, pr. 4. december 2013 (priserne er angivet ex. moms):

Obligatoriske funktioner:

CPR-tilknytning grundpakke, 100 kr. pr. kvartal (400 kr. årligt)*
Medarbejdersignaturer, 4 kr. pr. år pr. medarbejder (de første 3 er gratis)
Funktioner, som ikke er obligatoriske, men som det anbefales at betale for:

Administratorsupport, 25 kr. pr. kvartal (med denne aftale kan man få hjælp til installation af administrators egen signatur og hjælp til anvendelse af DanID’s selvbetjening).

Vælger man NemID medarbejdersignatur med nøglekort, koster det 79 kr. pr. år. Det man betaler for er udstedelse og tilsendelse af nøglekort.

Se oversigt over alle priser

*Vær i øvrigt opmærksom på følgende i forbindelse med overgang fra LRA med CPR til NemID medarbejder signatur med administrator rolle – Virksomheder, der abonnerer på LRA CPR frem til skiftet til den nye prisstruktur, vil ikke blive opkrævet for CPR-tilknytning de fire første kvartaler efter skiftet.

Bestilling af signatur og support fra Nets-DanID

Den offentlige sundhedsportal på nettet www.sundhed.dk har lavet vejledninger, der hjælper sundhedspersoner til bestilling og vedligeholdelse af NemID til erhverv for sundhedsfaglige. Dansk Psykolog Forening henviser medlemmer til at følge vejledningerne i tilfælde af problemer med NemID.

Se vejledning til bestilling og vedligeholdelse af NemID til erhverv

Se vejledning til tilknytning af CPR-nummer

Historik og overgangen fra Digital Signatur til NemID

I løbet af overenskomstperioden 2008-11 blev det obligatorisk for psykologer med ydernummer at have en digital signatur med henblik på at være i stand til at få adgang til patienthenvisninger fra praktiserende læger via henvisningshotellet Refhost samt at betjene internetportalen Sundhed.dk.

I 2010 lancerede Nets-DanId den fælles log-in-løsning NemId. NemId erstatter den digitale signatur, som er blevet udfaset i perioden frem til september 2013.

Overgangen til NemID medarbejdersignatur påbegyndtes i juni 2012. 30. juni 2013 var det ikke længere muligt at forny sin digitale signatur. Hvis du er overgået til NemID, kan eksisterende digitale signaturer administreres fra den ny NemID selvbetjening. En fungerende digital signatur kan benyttes til den udløbet.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge