Virksomhedsformerne kan overordnet inddeles i tre grupper:

  • Personligt ejede virksomheder, herunder personligt ejede mindre virksomheder og enkeltmandsvirksomheder
  • Interessentskaber
  • Selskaber, herunder anpartsselskaber, iværksætterselskaber og aktieselskaber

Personligt ejede virksomheder

En personligt ejet virksomhed er kendetegnet ved, at der kun er én ejer.

Virksomheden er ikke en selvstændig juridisk enhed og alle virksomhedens aktiver tilhører ejeren direkte. Du er som person ligestillet med virksomheden hvilket betyder, at du hæfter personligt med alt, hvad du ejer for, at virksomheden opfylder sine forpligtelser.

Når du hæfter personligt, betyder det, at hvis virksomheden skylder penge, så kan kreditorerne også tage dit private hus, din bil m.m.

Personligt ejede virksomheder er som udgangspunkt enten en enkeltmandsvirksomhed eller en personligt ejet mindre virksomhed.

Enkeltmandsvirksomhed

Enkeltmandsvirksomheder er nemme at starte, og der er ikke krav til minimumskapital ved opstart. Du kan derfor oprette virksomheden uden nogen form for indskud.

En enkeltmandsvirksomhed er ikke underlagt selskabsloven. Det betyder, at der stilles færre krav til administration, ligesom der ikke er et omfattende regelsæt, der regulerer virksomhedens opbygning. Som ejer kan du derfor selv træffe alle beslutninger og selv handle på vegne af virksomheden. Du har dog også mulighed for at give fuldmagt til, at ansatte må handle på dine vegne med omverdenen, fx indgå aftaler.

Da du som person er ligestillet med virksomheden, vil du som udgangspunkt blive beskattet af indkomsten, som var det almindelig personlig indkomst, og et evt. underskud i virksomheden kan fratrækkes anden personlig indkomst.

I en enkeltmandsvirksomhed er du forpligtet til at føre regnskab i henhold til bogføringsloven, men i modsætning til selskaber, har du ikke pligt til at udarbejde årsrapport til Erhvervsstyrelsen ligesom virksomhedens regnskab ikke skal offentliggøres.

En enkeltmandsvirksomhed kan kun have én ejer, så hvis du påtænker at starte virksomhed med en anden, er denne selskabsform altså ikke en mulighed for jer.

Personligt ejet mindre virksomhed

En personligt ejet mindre virksomhed (PMV) er kendetegnet ved, at den kan drives uden løbende indberetninger af moms og andre afgifter til det offentlige. Til gengæld må den højest have en årlig momspligtig omsætning på 50.000kr.

En personligt ejet mindre virksomhed er ikke underlagt selskabsloven. Det betyder, at der stilles færre krav til krav til administration, ligesom der ikke er et omfattende regelsæt, der regulerer virksomhedens opbygning. Som ejer kan du derfor selv træffe alle beslutninger og selv handle på vegne af virksomheden. I modsætning til enkeltmandsvirksomheden må en personligt ejet mindre virksomhed ikke have ansatte.

Virksomhedsformen er velegnet, hvis du ønsker at drive virksomhed som en deltids- eller fritidsbeskæftigelse med overskud for øje. Registrering af virksomheden er frivilligt, men hvis du over en 12 måneders periode har en momspligtig omsætning på over 50.000 kr., skal virksomheden registreres som fx en enkeltmandsvirksomhed i stedet.

Da du som person er ligestillet med virksomheden, vil du blive beskattet af indkomsten som almindelig personlig indkomst.

I en personligt ejet mindre virksomhed er du forpligtet til at føre regnskab i henhold til bogføringsloven, men ligesom i enkeltmandsvirksomheder har du ikke pligt til at udarbejde årsrapport til erhvervsstyrelsen og virksomhedens regnskab skal ikke offentliggøres.

Interessentskaber

Et interessentskab (I/S) minder om en enkeltmandsvirksomhed på flere punkter. Her er der dog mindst 2 ejere, ligesom et interessentskab både kan ejes personligt men også af et selskab.

Ligesom ved enkeltmandsvirksomheden er ingen krav til kapital, og du kan derfor opstarte virksomheden uden nogen former for indskud. Som ejere hæfter du og din virksomhedspartner personligt og ubegrænset med alt, hvad I ejer. Du skal være opmærksom på, at I også hæfter solidarisk i et interessentskab. Det betyder, at såfremt din partner har indgået forpligtelser, som vedkommende ikke overholder, hæfter du ligeledes personligt for dem. Kreditorerne kan selv vælge, hvem af interessenterne, de vil inddrive gælden hos, og har din partner ingen penge, så har de ret til at inddrive gælden hos dig.

Et interessentskab er ikke underlagt selskabsloven. Det betyder, der stilles færre krav til administration, ligesom der ikke er et omfattende regelsæt, der regulerer virksomhedens opbygning. Som ejere kan I derfor selv træffe alle beslutninger og handler selv på vegne af virksomheden. I har dog også mulighed for at give fuldmagt til, at ansatte må handle på jeres vegne med omverden, fx indgå aftaler.

Indkomsten i et interessentskab vil som udgangspunkt blive beskattet som personlig indkomst, og du kan fratrække din andel af et evt. underskud på din selvangivelse.

Et interessentskab er underlagt bogføringsloven, så du har pligt til at føre regnskab, men så længe interessentskabet er personligt ejet, er der ikke krav om at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen. På den måde kan du spare omkostninger til revisor, ligesom du undgår at offentliggøre virksomhedens økonomi. Hvis interessentskabet derimod er 100% selskabsejet, er der pligt til at udarbejde og indsende årsrapport, som vil blive offentliggjort.

Selskabsformer

Iværksætter-, anparts-, og aktieselskaber kaldes samlet for kapitalselskaber og ligner hinanden på mange områder.

De kan have én eller flere ejere, som kan være såvel fysiske personer som virksomheder.
Der skal laves en oversigt over ejere og ejerforholdet skal registreres. Legale ejere er ejere med mindst 5 % ejerskab eller stemmerettigheder, hvor reelle ejere er ejere, der direkte eller indirekte har mindst 25% af ejerandelene eller stemmerettighederne.

Selskaberne anses for selvstændige juridiske enheder, og som ejer er du adskilt fra selskabet, forstået på den måde, at selskabets aktiver tilhører selskabet selv og ikke dig personligt, ligesom du ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser, men udelukkende med den kapital, som du har skudt ind i firmaet. Ledelsen kan dog gøres ansvarlig, hvis selskabets kapital ikke står i rimeligt forhold til virksomhedens økonomiske forpligtelser.

I stedet for den personlige hæftelse ved personligt ejede mindre virksomheder og interessentskaber, så har selskabet pligt til at have en minimumskapital, der varierer afhængigt af typen af selskab. Selvom du ikke hæfter personligt for et selskab, skal du være opmærksom på, at mange banker kræver, at du kautionerer personligt for evt. lån, du måtte optage til selskabet Dermed kan du godt ende med at hæfte personligt alligevel.

Selskaber reguleres af selskabsloven, der bl.a. stiller krav til ledelsesform, generalforsamlinger, ændringer i selskabskapitalen samt opstiller rammer for, hvordan beslutninger skal træffes i virksomheden, hvilket typisk er med enten simpelt flertal eller 2/3 flertal.
Ejerkredsen og ledelsen i anparts- og iværksætterselskaber er ofte samme person, hvorfor krav til ledelse og dennes beslutninger ofte er enklere end ved et aktieselskab.

Selskaber stiftes ved, at der underskrives et stiftelsesdokument, hvoraf selskabets vedtægter fremgår. Såfremt anpartskapitalen indskydes som andet end kontanter, skal der ligeledes laves en vurderingsberetning.

Selskaber er selvstændige skatteobjekter og skal betale selskabsskat af overskuddet. Hvis du vælger at lade overskuddet blive i selskabet, bliver du ikke personligt beskattet af det. Men hvis dufår udbetalt udbytte af din ejerandel, skal du betale udbytteskat.

For iværksætterselskabet kan der ikke betales udbytte, hvis selskabskapitalen ikke er på mindst 50.000kr. Underskud i et selskab kan, i modsætning til privatejede mindre virksomheder og interessentskabet, ikke fratrækkes på din personlige selvangivelse men kan derimod overføres til det efterfølgende år og fratrækkes et potentielt overskud her.

Hvis du får udbetalt løn fra selskabet, beskattes det som personlig indkomst, og du skal ligesom andre ansatte betale A-skat og AM-bidrag.

Kapitalselskaber har ud over pligten til at bogføre ligeledes pligt til at udarbejde en årsrapport, der skal godkendes af generalforsamlingen. Rapporten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentliggjort. Som udgangspunkt skal rapporten revideres af en revisor, men små virksomheder kan efter omstændighederne fravælge revision på generalforsamlingen.

Anpartsselskaber

Anpartsselskabers (Aps) kapital skal ligge på minimum 50.000 kr.

Ved anpartsselskabet kræves det, at ledelsesformen er en direktion, og det er valgfrit om man ligeledes ønsker en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Iværksætterselskaber

Iværksætterselskabet (IVS) minder på mange måder om et anpartsselskab. Ved iværksætterselskab kræves dog kun en kapital på 1 kr. Det stiftes og fungerer på samme måde som anpartsselskaber, men forpligter sig til at opspare minimum 25% af selskabets overskud indtil, der er sparet 50.000 kr. op. Herefter kan selskabet laves om til et almindeligt anpartsselskab, hvis anpartshaverne ønsker det. Det er derfor en selskabsform, der er egnet til nyopstart af virksomhed og som samtidig giver mulighed for, at du ikke behøver at binde personlige og beskattede midler, men i stedet kan spare denne del op fra virksomhedens overskud.

Du har stadig lov til løbende at udbetale løn, men det årlige udbytte kan først hæves, når selskabet kapital overstiger 50.000kr.

Ledelsesformen skal være en direktion, og det er valgfrit, om man ligeledes ønsker en bestyrelse eller et tilsynsråd.

 

Fordelen ved et IVS i forhold til andre selskabsformer er, at der ikke stilles høje krav til selskabskapitalen. Dog betyder det også, at selskabet skal opspare af overskuddet.

Aktieselskaber

Aktieselskabers (A/S) kapital skal ligge på minimum 500.000 kr.

Ledelsesformen skal være en direktion kombineret med enten en bestyrelse eller et tilsynsråd. Ved aktieselskaber er bestyrelsen eller tilsynsrådet et krav og ikke frivilligt ligesom ved anparts- og iværksætterselskaber. Hvis der vælges en bestyrelse, er det bestyrelsen, som varetager den overordnede ledelse af selskabet, mens direktionen varetager den daglige ledelse. Vælges der derimod et tilsynsråd, er det direktionen, der står både for den overordnede og den daglige ledelse, mens tilsynsrådet alene udfører kontrolopgaver.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge