I perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021 skal alle psykologer med ydernummer akkrediteres af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS).

Formålet med akkreditering er kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling med det formål at understøtte og udvikle den faglige, organisatoriske og klientoplevede kvalitet.

Akkrediteringen sker på baggrund af 10 akkrediteringsstandarder (standardsæt), der findes på IKAS’ hjemmeside sammen med øvrig information om akkrediteringen. Standardernes temaer tager afsæt i, hvad der opfattes som god klinisk psykologpraksis samt eksisterende lovgivning og overenskomstgrundlag, fx. journalføring og håndtering af utilsigtede hændelser. Dermed er en stor del af akkrediteringen en formalisering af, hvad man som selvstændig psykolog med ydernummer i forvejen er omfattet af.

Dansk Psykolog Forening har været med til at tilpasse standarderne, så de i højst mulige omfang er klinisk og fagligt relevante. I forlængelse af det har Dansk Psykolog Forening aftalt med IKAS, at det vil være muligt at anonymisere klienternes journaler.

Læs mere nedenfor.

KONTAKT OG VEJLEDNING

IKAS er ansvarlig for at gennemføre og vejlede om akkrediteringen. Du kan kontakte IKAS på e-mail psykologakkreditering@ikas.dk.

Alt relevant materiale for at kunne gennemføre akkrediteringen er tilgængeligt på IKAS’ hjemmeside.

Er der generelle forhold vedrørende akkrediteringen, du gerne vil drøfte med Dansk Psykolog Forening, er du velkommen til at kontakte os.

FAQ om akkreditering

I starten af august 2019 har IKAS kontaktet de psykologer, der akkrediteres i første runde. Herefter vil IKAS kontakte psykologerne med mindst fem måneders varsel, indtil alle er akkrediteret i 2021.

Selve akkrediteringen varer ca. 2-2,5 time og foregår ved, at en surveyor med psykologbaggrund kommer ud i klinikken og gennemgår standarderne med psykologen. Størstedelen af akkrediteringen vil foregå som dialog med psykologen og eventuelle øvrige ansatte.

Hvis surveyoren i løbet af besøget finder mangler, der kræver opfølgning for at blive akkrediteret, vil der blive fastsat en periode på mellem en til seks måneder til at rette op på manglerne.

Opfølgningen vil typisk foregå telefonisk. På IKAS’ hjemmeside vil der komme information om introduktionskurser for privatpraktiserende psykologer om akkreditering.

I forbindelse med akkreditering får psykologen udbetalt et honorar på 5.000 kr. i forbindelse med opstart og 10.000 kr. efter første akkreditering.

Det er IKAS, der i forbindelse med akkrediteringens opstart sender en liste til regionerne over de klinikker, der skal akkrediteres. Herefter udbetaler regionerne opstartshonoraret. Når klinikkerne er blevet endeligt akkrediteret i IKAS’ akkrediteringsnævn, sender IKAS besked til regionerne, der herefter udbetaler honoraret på 10.000 kr. Danske Regioner har oplyst, at honorarerne som udgangspunkt udbetales sammen med det øvrige offentlige tilskud.

Du bedes kontakte regionen, hvis du har spørgsmål til udbetalingen af akkrediterings-honorarerne.

Psykologer uden ydernummer har også mulighed for at blive akkrediteret ved selv at afholde de faktiske udgifter. Kontakt IKAS for nærmere information.

Det er politisk bestemt, at alle ydere af offentligt finansierede sundhedsydelser skal akkrediteres. Formålet med akkreditering er kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling med det formål at understøtte og udvikle den faglige, organisatoriske og klientoplevede kvalitet. Siden 2005 har IKAS akkrediteret størstedelen af det danske sundhedsvæsen.

I forbindelse med akkrediteringen af psykologerne har Dansk Psykolog Forening arbejdet tæt sammen med IKAS for at understøtte, at akkrediteringsforløbet så vidt muligt er fagligt og klinisk relevant. Vi har i den forbindelse også lagt vægt på, at arbejdsbyrden ifm. akkreditering er blevet mindst mulig, blandt andet ved at der ved de fleste standarder ikke er krav om skriftlighed.

Akkrediteringen tager afsæt i standardsættet, som fremgår af IKAS’ hjemmeside. Hertil har IKAS, i dialog med Dansk Psykolog Forening, udarbejdet en vejledning, der både fortæller om selve besøget og som uddyber dele af standardsættet. Du kan finde øvrige oplysninger og hjælpeværktøjer til akkrediteringen på IKAS hjemmeside.

Hvis du ikke allerede er varslet (via den mail, du har oplyst til regionen), vil du blive akkrediteret på et senere tidspunkt. På IKAS’ hjemmeside kan du se, hvornår de efterfølgende akkrediteringsforløb er planlagt. Det er også muligt at kontakte IKAS på mail psykolog@ikas.dk for at spørge, om det allerede er planlagt, hvornår din klinik skal akkrediteres.

Nej, heldigvis er vi blevet enige med IKAS om, at akkrediteringen på psykologområdet kun omfatter meget lidt skriftlighed. Ved de fleste standarder skal psykologen ikke redegøre gennem skrift, men skal i stedet i forbindelse med surveyet redegøre mundtligt overfor surveyoer. Der er kun krav om skriftlighed i forbindelse med standarden førstehjælp, hvor der skal udarbejdes en skriftlig retningslinje.

Journalaudit gennemføres af psykologen før besøg af surveyor. Journalgennemgang finder sted under besøget. Du kan finde mere information om journalaudit og journalgennemgang i IKAS’ vejledning.

Ja. Sundhedslovens § 43, stk. 2, pkt. 4 giver surveyor fra IKAS ret til at se klienternes journal i forbindelse med akkreditering.

Du har ikke pligt til at oplyse klienten herom, men hvis du ikke anonymiserer journalen (se nedenstående) skal du notere i journalen, at du har videregivet oplysninger til IKAS med henblik på dokumentation af arbejdsgange i forbindelse med akkreditering.

Ja. Vi har aftalt med IKAS, at det er muligt at anonymisere journalen i forbindelse med journalgennemgang. Det fremgår også af IKAS’ vejledning.

Anonymisering af journalen kan ske på forskellige måder, alt afhængig af, om journalen føres på papir eller i et journalsystem og afhængig af, hvor omfattende journalen er.

Hvis journalen føres på papir, kan journalen anonymiseres ved at sætte post-it over de steder, hvor der er personhenførbare oplysninger. Hvis journalen føres i et journalsystem, kan anonymiseringen ligeledes gennemføres, ved at man sætter en post-it eller holder noget papir hen over skærmen de steder, hvor der er informationer i systemet, der er personhenførbare. Alternativt kan anonymiseringen foregå sådan, at psykologen printer eller kopierer journalen og gennemgår den med henblik på anonymisering (ex. streger ud med tusch), inden gennemgangen med surveyor.

Vi anbefaler, at du som psykolog finder en god løsning sammen med surveyor, idet surveyet under alle omstændigheder skal gennemføres inden for de 2 – 2,5 timer, der er afsat.

Hvis surveyoren i løbet af besøget finder mangler, der kræver opfølgning for at blive akkrediteret, vil der blive fastsat en periode på mellem en og seks måneder til at rette op på manglerne. Opfølgningen herpå vil typisk foregå telefonisk.

Hvis du herefter ikke opnår akkreditering vil konsekvenserne af den manglende akkreditering blive drøftet i Det Regionale Samarbejdsudvalg (RSU). Her kan der enten blive taget endeligt stilling eller sagen kan blive videresendt til Landssamarbejdsudvalget (LSU), der endeligt kan tage stilling til konsekvenserne.

På IKAS’ hjemmeside kan du se resultater fra tidligere surveys. Du kan bl.a. hente denne rapport, der viser resultaterne af tidligere akkrediteringsbesøg, men som også viser de områder, der hyppigst er udfordringer med i forbindelse med survey besøg, jf. nedenstående. Vi anbefaler, at du i forbindelse med forberedelsen af dit survey besøg grundigt forholder dig til IKAS’s standardsæt og vejledning, der beskriver kravene til de forskellige standarder i forbindelse med akkreditering, og er særlig opmærksom på disse områder.

Fra rapporten:

Standard 02 Tavshedspligt, diskretion og klientidentifikation, indikator 3
Surveyorne har fundet 42 tilfælde, hvor der ikke kunne redegøres fyldestgørende for korrekt klientidentifikation.

Standard 03 Klientjournal, indikator 2, 3, 4, 5 og 6
I 26 klinikker var journalføringen af anamnese og oplysninger om iværksat rådgivning og behandling mangelfuld. Der er også fundet 67 tilfælde, hvor journalføringen af, hvilke informationer om den psykologiske rådgivning og eller behandling der er givet til klienten, herunder forventningsafstemning med klienten om behandling, var mangelfuld. Herudover har surveyorne fundet 28 tilfælde, hvor journalføringen af samtykke til videregivelse af informationer, var mangelfuld. Surveyorne har ligeledes fundet 60 klinikker, hvor der ikke kunne redegøres fyldestgørende for, hvordan oplysninger i journalen indføres og opdateres. I 52 af disse klinikker var der desuden ikke krydsreference mellem journaloplysninger i den elektroniske journal og supplerende journaloplysninger i papirjournalen. 21 klinikker manglede at gennemføre journalaudit, hvor det undersøges, om journalerne indeholder data i henhold til gældende lovgivning.

Standard 04 Datasikkerhed, indikator 5
I 28 klinikker kunne der ikke redegøres for, hvordan klienten informeres om klinikkens privatlivspolitik.

Standard 05 Utilsigtede hændelser, indikator 3
Surveyorne har fundet 37 tilfælde, hvor klienter og pårørende ikke informeres om deres mulighed for at indberette utilsigtede hændelser.

Standard 06 Klienters oplevelse af kvalitet og klagemuligheder, indikator 1og 3
I 34 klinikker kunne der ikke redegøres fyldestgørende for, hvordan der systematisk indsamles information om klienters oplevelse af kvalitet, eller hvordan resultaterne anvendes til læring i klinikken. I 20 klinikker kunne der ikke redegøres fyldestgørende for, hvordan klienter informeres om deres erstatningsmuligheder og bistås ved eventuel anmeldelse.

Standard 07 Førstehjælp, indikator 1og 3
Surveyorne har fundet 26 tilfælde, hvor klinikken enten ikke kunne redegøre fyldestgørende for, hvordan førstehjælp håndteres i klinikken eller ikke kunne henvise til en retningslinje for akut opstået sygdom og genoplivning. I 21 klinikker kunne der ikke dokumenteres, at der var gennemført uddannelse i basal hjerte-lungeredning inden for de seneste tre år.

Standard 08 Efteruddannelse, indikator 1
I 24 klinikker kunne der ikke redegøres fyldestgørende for, hvordan egne faglige kompetencer vedligeholdes og kendskabet til de nationale kliniske retningslinjer og indholdet af disse var mangelfuldt.

Standard 10 Hygiejne, indikator 1
Surveyorne har fundet 20 tilfælde, hvor klinikkens toiletter ikke rengøres på alle brugsdage.

Mulighed for dispensation

Dansk Psykolog Forening har 3. juli 2020 indgået aftale med Regionernes Lønnings- og Takstnævn om mulighed for dispensation for akkreditering.

Dispensation forudsætter, at du opsiger dit ydernummer med virkning senest 6 måneder efter datoen for akkreditering. Idet opsigelsen skal ske til udgangen af en måned, vil du reelt skulle opsige dit ydernummer med virkning 5-6 måneder efter datoen for akkreditering (se nedenstående eksempel).

Opsigelsen forudsætter, at du opsiger dit ydernummer senest en måned efter, at du har modtaget information (varsling) fra IKAS om din forestående akkreditering. For at opsige dit ydernummer og samtidig gøre brug af dispensationsmuligheden skal du underskrive denne tro- og loveerklæring og maile til din region og til IKAS på psykolog@ikas.dk, med CC til Britt Vestskov-Møller fra Dansk Psykolog Forening på bvm@dp.dk. Du kan maile den udfyldte tro- og loveerklæring ved enten at scanne den eller tage et billede af den.

Hvis du pr. 3. juli 2020 allerede har modtaget information (varsling) om forestående akkrediteringsbesøg behøver du ikke at opsige ydernummeret inden for en måned efter at have modtaget varslingen. Du skal derimod snarest muligt informere din region, IKAS og DP om din opsigelse, jf. ovenstående.

Opsigelsen af ydernummer er bindende og kan ikke omgøres.

Eksempel

Hvis du har modtaget varsling om, at du skal akkrediteres 15. marts 2021, skal du inden en måned efter modtagelsen af varslet opsige dit ydernummer med virkning fra senest 31. august 2021.

BAGGRUND

I begyndelsen af 90’erne opstod et politisk ønske om at samle indsatsen for at sikre kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. Det førte i 2002 til udgivelsen af ”National Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet”. Her blev der taget initiativ til “Den Danske Kvalitetsmodel” (DDKM), der danner rammen for evaluering af kvaliteten af alle offentligt finansierede sundhedsydelser.

I 2005 blev Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) oprettet for at udvikle og drive Den Danske Kvalitetsmodel.

Siden 2005 har IKAS akkrediteret det meste af det danske sundhedsvæsen, herunder sygehuse, apoteker, privathospitaler, alment praktiserende læger og speciallæger. I 2016 var alle praksissektorens grupper, bortset fra psykologerne og fysioterapeuterne, blevet akkrediteret.

På den baggrund aftalte Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) rammerne for psykologernes akkreditering i den praksisoverenskomst, der blev indgået i 2016. Efterfølgende har Dansk Psykolog Forening og IKAS i samarbejde udviklet de 10 akkrediteringsstandarder, der danner baggrund for akkrediteringen.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge