Revision af psykologloven

 I

Social- og Indenrigsministeriet har taget initiativ til at revidere psykologloven. Hovedoverskrifterne fra ministeriets side har handlet om at ’slanke’ nævnet, så det er mere i tråd med læge- og tandlægeområdet, stærkere fokus på tilsynsrollen og offentliggørelse af nævnets afgørelser med navns nævnelse. 

Loven indeholder bestemmelserne om psykologvirksomhed i Danmark såsom titelbeskyttelse, bestemmelser vedrørende autorisation og psykolognævnets tilsynsvirksomhed (klager over autoriserede psykologer).

Foreningen har af ministeriet været indbudt til at komme med generelle kommentarer og ønsker til lovrevisionen på baggrund af ministeriets udmeldinger om rammerne for den reviderede lov. Hovedoverskrifterne fra ministeriets side har handlet om at ’slanke’ nævnet, så det er mere i tråd med læge- og tandlægeområdet, stærkere fokus på tilsynsrollen og offentliggørelse af nævnets afgørelser med navns nævnelse.

I første omgang har foreningen besvaret ministeriets henvendelse og peget på en række overordnede forhold og ønsker i relation til lovrevisionen:

  • Klarhed om titelbeskyttelsen og i videre forstand brugen af termen ’psykologisk’ i markedsføringsøjemed
  • Oprustning af psykolognævnets kompetencer og muligheder for tilsyn, herunder at nævnet suppleres med flere permanente medlemmer, med psykologfaglig baggrund, alternativt oprettelse af et psykologfagligt råd til spørgsmål af faglig (materiel) karakter
  • Modstand mod offentliggørelse ved faglige påbud eller fratagelse af autorisation bl.a. grundet i rådets manglende psykologfaglige kompetencer
  • Bedre (og hurtigere) sagsbehandling
  • Større tydelighed og klarhed omkring gældende regler og den enkelte psykologs retsstilling i forbindelse med klager (særligt problem for de børnesagkyndige)
  • Styrket Rådgivning/ vejledning og information fra nævnets side til både psykologer, der ansøger om autorisation og i forbindelse med klager. Begge dele har været kritiseret og efterlyst
  • Større klarhed omkring (rets)stilling for psykologer i sundhedsvæsenet og forholdet til (øvrige) autoriserede sundhedspersoner.

Psykolognævnets kompetence er afgørende for DP

Centralt for lovrevisionen står forholdet mellem det forstærkede fokus på tilsynsrollen med en betoning af at lade psykolognævnet vurdere sagernes materielle indhold i stedet for udelukkende formalia (som det har praktiseret i en årrække) og psykolognævnets kompetencer i den henseende.

Foreningen har som udgangspunkt set positivt på forslagene men i relation hertil peget på udvidelsen af sanktionsmuligheder, offentliggørelse såvel som indførelsen af materiel sagsbehandling forudsætter, at sammensætningen af psykolognævnet ændres, således at der er en hovedvægt på sagkyndig kompetence i nævnet, der tillægges særlig vægt i de materielle afgørelser. Alternativt at der oprettes et sagkyndigt råd, bestående af psykologer, som nævnet skal konsultere i sager af materiel karakter.

Foreningen har i drøftelserne om revisionen gjort gældende, at det er afgørende, at psykolognævnets større formelle kompetence følges af en større reel sagkyndig og dermed psykologfaglig kompetence. Dette af hensyn til borgernes sikkerhed for kvalificerede afgørelser og vurderinger såvel som af hensyn til et betydeligt behov for at sikre psykologernes, især de børnesagkyndiges retssikkerhed, idet der er tale om komplicerede sager med et meget højt konfliktniveau og ofte en stærk motivation for at miskreditere psykologen på grund af de afgørelser, som psykologens arbejde har understøttet fx i sager om samvær efter skilsmisse. Med de samtidige planer om at afgørelser gøres offentlige med navns nævnelse forstærkes kravet blot yderligere.

Det ønske har ministeriet dog ikke medtaget i det endelige lovforslag, der nu er sendt i offentlig høring frem til 4. oktober 2016.

Uklarheder om grundlaget for nævnets tilsyn

Foreningen har endvidere påpeget uklarheder omkring grundlaget for nævnets tilsyn og bedt om yderligere klarhed på området. Det har ikke ført til forslag om ændringer i loven men omtales i bemærkningerne til loven med følgende formulering:

Tilsynet vedrører de autoriserede psykologers overholdelse af de pligter, der fremgår af kapitel 2, dvs. pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, pligten til at føre ordnede optegnelser og pligten til at udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer, som den autoriserede psykolog afgiver i egenskab heraf. Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed har både betydning for mere formelle aspekter af den autoriserede psykologs arbejde, såsom korrekt informering af klienter, såvel som det indholdsmæssige af psykologens arbejde. Ligeledes har pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed også betydning for den autoriserede psykologs adfærd over for en klient.

Der lægges således op til, at nævnet skal fastlægge retspraksis gennem sine afgørelser, hvilket betoner den samme udfordring omkring nævnets psykologfaglige kompetencer som beskrevet ovenfor.

Deltag i høringen

For at få et bredere grundlag for det endelige høringssvar fra DP’s side inviteres alle decentrale enheder til at kommentere lovforslaget og indsende bidrag til DP’s samlede høringssvar. Du vil modtage den pr. mail snarest med svarfrist den 28. september 2016.

Læs sekretariatets gennemgang af lovforslaget sammenlignet med den nuværende lov her.

Læs mere på høringsportalen.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge