Samfundet har råd til psykologbehandling

 I

Presseklip: Psykologformand til dr.dk/P4: – Det er klart, at det koster rigtig mange penge med de offentliges udgifter til psykologhjælp, men man skal betragte det som en investering.

Det siger Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, til P4, som reaktion på, at formanden for psykiatriudvalget i Region Syddanmark og medlem af Esbjerg Byråd, Freddie Madsen, fra Dansk Folkeparti mener, at det offentliges udgifter til psykologhjælp er løbet løbsk og at alt for mange bliver henvist på det offentliges regning uden at have brug for det.

Eva Secher Mathiasen er uenig, fordi samfundet får pengene igen, når folk kommer i psykologbehandling. Hun siger til P4:

– Danske Regioner har selv lavet nogle beregninger, der viser, at for hver én- krone man putter i psykologbehandling, så får samfundet fem kroner igen, da man undgår at folk blandt andet bliver langtidssygemeldte. Og så bliver jeg også nødt til at sige, at de, der kommer i psykologbehandling, kommer det, fordi de har behov for det. Omkring 200.000 danskere lider af en depression. Og der er overhovedet ikke for mange, der bliver henvist. Tværtimod siger Eva Secher Mathiasen.

dr.dk/P4 27. juni 2013

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge