Selvmordsforsøg udløser sjældent opfølgende hjælp

 I

Danskere, der forsøger selvmord, tilbydes sjældent opfølgende behandling eller samtaler, selvom forskning viser, at opfølgende samtaleterapi markant mindsker risikoen for nye selvmordsforsøg

Af Henning Due, Journalist

Hvert år lykkes det flere mennesker i Danmark at tage deres eget liv, end der dræbes folk i trafikken.

Cirka fire gange så mange dør af selvmord, som der dør i trafikken, og ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er selvmord den næst hyppigste årsag til dødsfald blandt 15-29-årige i Danmark.

Alligevel sker det sjældent, at et selvmordsforsøg udløser en opfølgende behandling eller tilbud på et sygehus eller i en af landets kommuner.

Kun omkring 15 procent af de patienter, der årligt registreres for selvmordsforsøg på landets hospitaler, tilbydes opfølgende samtaler eller behandling på et af landets regionale centre for selvmordsforebyggelse.

Det vurderer Kim Juul Larsen, der er forløbsleder ved Psykiatrisk Center Ballerup og tidligere leder af Center for Selvmordsforebyggelse i Region Syddanmark.
Han peger på, at kommunernes indsats på området også halter bagefter.

I en kortlægning fra 2014 foretaget af Socialstyrelsen svarer blot syv af landets kommuner, at de har en målrettet indsats til forebyggelse af selvmordsadfærd, og de indsatser er kun målrettet ældre.

– Videnskabeligt set er der ellers gode erfaringer med forebyggende indsatser, siger Kim Juul Larsen.

Han henviser til et større registerbaseret studie, som blev udgivet i 2014 i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, som han selv har været med til at gennemføre, og som konkluderer, at opfølgende psykoterapi ved regionale danske selvmordsforebyggende centre mindsker risikoen for selvmordsforsøg.

Undersøgelsen sammenligner 5.678 patienter, som modtog samtaleterapi efter selvmordsforsøg, med 17.034 patienter, som ikke modtog terapi over en 20-årig periode, og det viste sig, at 27 procent færre fra gruppen, som modtog terapi, begik selvskade eller selvmord i det efterfølgende første år og efter 20 år, når de blev sammenlignet med gruppen, som ikke modtog terapi.

– Resultatet betyder, at alle kan hjælpes, siger Kim Juul Larsen.

På Christiansborg er politikerne så småt ved at få øjnene op for de manglende indsatser på området.

I november måned besluttede partierne bag satspuljeaftalen for 2017 at afsætte 30 millioner kroner til ”initiativer, der kan være med til at forebygge selvmordsforsøg og selvmord”.

Pengene skal ifølge Sundhedsministeriet bl.a. gå til et nyt forsøgsprojekt, der skal undersøge, om opfølgende indsatser en uge efter udskrivelsen fra en psykiatrisk afdeling har en gavnlig effekt på ”særligt sårbare patienter”.

Dernæst skal der ifølge aftalen etableres et nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord, og endelig skal de eksisterende centre til selvmordsforebyggelse udbygges.

Behov for nye metoder

Kim Juul Larsen hilser initiativet velkomment, men understreger, at der behov for mere forskning på området.

Først og fremmest en mere præcis dataindsamling via dataregistre, som skal bruges til en skarpere monitorering af selvmordsadfærd.

I dag registreres selvmordsforsøg på landets sygehuse via en såkaldt ”kontaktårsag” med en specifik kode, som sygehuspersonalet kan bruge efter en undersøgelse eller indlæggelse af en patient.

Koden stammer fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) internationale sygdomsklassifikationssystem ICD-10, der skelner mellem, om en forgiftning eller skade er ”ulykkesbetinget”, ”betinget af vold” eller ”selvtilført” – altså en mulig selvmordshandling.

Men ifølge Kim Juul Carlsen opstår der problemer, når sygehuspersonalet i praksis skal vurdere, om en overdosis piller er livstruende eller ej.

– Hvis man fx har taget otte-ni- paracetemol (smertestillende piller, red.), vil en læge eller sygeplejerske muligvis vurdere, at det ikke er en livstruende dosis.

Men dosisstørrelsen bør ikke være afgørende for registreringen af et selvmordsforsøg. Det afgørende bør være, om handlingen er udført med vilje og med det formål at forvolde skade på sig selv, siger han.

Overfor Magasinet P oplyser Center for Selvmordsforskning, at det hænder, at selvmordsforsøg registreres som ulykker.

I rapporten Udvidelse af Register for Selvmordsforsøg, peger centret på flere forklaringer på fejlregistreringen: Dels ”usikkerhed om definitionen af selvmordsforsøg”, dels fordi sygehuspersonalet bevidst eller ubevidst fravælger at spørge ind til selvmordsforsøget ”af hensyn til patientens psykiske tilstand”.

Et andet benspænd for en mere præcis registrering er, at en skadestue ifølge rapporten ikke må registrere et selvmordsforsøg, hvis patienten nægter ”på trods af en åbenlys selvskadende handling”.

– Som udgangspunkt analyserer vi kun de selvmordsforsøg, der rent faktisk registreres, og derfor er det svært at sige noget præcist om, hvor mange selvmordsforsøg, der reelt fejlregistreres i Danmark, forklarer Christina Petrea Larsen, der arbejder med at validere patientdata fra landets sygehuse hos Center for Selvmordsforskning og er en af medforfatterne til rapporten.

Læs også Magasinet P’s feature om selvmord i psykiatrien i det nye nummer af bladet:

Selvmord i psykiatrien

Selvmord og forebyggelse i Danmark

Fra 1985 til 2012 er antallet af selvmord i Danmark faldet fra 1420 til 681 om året.

  • 509 mænd og 172 kvinder døde af selvmord i 2012.
  • Medicinforgiftninger er den hyppigste metode til selvmordsforsøg – cirka tre ud af fire af de 13.742 registrerede selvmordsforsøg i Danmark i perioden 1990-2008 foregik ved den metode.
  • ”Snit- og stiklæsioner” er den anden hyppigste registrerede metode til selvmordsforsøg, mens hængning indtager en tredjeplads (Kilde: Center for Selvmordsforskning)
  • Personer, som har forsøgt selvmord, vil efterfølgende have en øget risiko på op mod 30 procent for at gentage forsøget, viser en række undersøgelser
  • Når et barn eller en ung har været indlagt med et selvmordsforsøg, skal sygehuse ifølge servicelovens paragraf 153 i Serviceloven underrette personens kommune.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge