Slut med omstridt styringsværktøj på psykiatriske sygehuse i Region Hovedstaden

 I

Medarbejderne i Region Hovedstadens Psykiatri skal fremover måles på tid i stedet for såkaldte ”ydelser” som fx patientkontakt. Beslutningen, der er truffet af hospitalsledelsen i Region Hovedstadens Psykiatri, får ros af psykologer, sygeplejersker og læger.

Af Henning Due, journalist

Personalet på de psykiatriske sygehuse i landets største region skal ikke længere dagligt måles på, hvor mange patienter de taler med, eller hvor ofte de uddeler medicin til patienter om dagen. Det er konsekvensen af en beslutning, som Hospitalsledelsen i Region Hovedstadens Psykiatri netop har truffet, og som fremgår af et internt notat til medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri, som Magasinet P er kommet i besiddelse af.

Med beslutningen afskaffes den såkaldte ydelsesstyring reelt på de psykiatriske hospitalsgange i hovedstadsområdet, som psykiatriledelsen i årevis har brugt til at måle produktiviteten blandt personalet.

I notatet skriver hospitalsledelsen, at ”I 2017 udgår driftsmålet vedrørende ambulant aktivitet”, og at der fra hospitalsledelsens side ikke længere ”vil være fokus på aktivitet i årsaftaler og årsplan”. Meddelelsen, der allerede er blevet sendt ud til psykiatriens medarbejdere, bliver positivt modtaget af psykologer, sygeplejersker og læger i psykiatrien.

Et tigerspring i den rigtige retning

– Det er godt, at man har lyttet til os og hørt på, når vi siger, at styringen af den daglige drift i psykiatrien ikke fungerer, siger Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykolog Forening.

Hun kalder beslutningen ”et tigerspring i den rigtige retning”.

Mette Sofie Haulrich, Kredsnæstformand, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden, kalder beslutningen for ”fantastisk”. Hun opfatter beslutningen som et signal om, at dialogen med hospitalsledelsen og psykiatriudvalget i regionen har båret frugt.

– Dansk Sygeplejeråd, Dansk Psykolog Forening, Overlægeforeningen og Yngre Læger har arbejdet på det her i flere år. Styringsformen har været meget problematisk for både patienter og os som ansatte, og beslutningen vil forhåbentlig betyde bedre kvalitet for patienterne og bedre arbejdsvilkår for medarbejderne, siger Mette Sofie Haulrich, der også fremover håber, at dialog mellem hospitalsledelsen, politikerne og medarbejderne kan føre den slags resultater med sig.

Også formand for Overlægerådet i Region Hovedstadens Psykiatri, Gitte Ahle, kvitterer for beslutningen.

– Ydelsesstyring har tvunget os til at fokusere ensidigt på bestemte elementer af behandlingen i stedet for det, vi med vores faglighed ved er vigtigst. Afskaffelsen af ydelsesstyringen er et vigtigt skridt i den rigtige retning for psykiatrien”, siger hun.

Fremover skal der måles på tid

Af notatet fra Hospitalsledelsen, der er dateret den 21. december 2016, fremgår det også, at der i stedet for de nuværende ”aktivitetskrav”, som sætter konkrete mål for, hvor mange ”ydelser” en medarbejder skal have om dagen, fremover skal måles på tid. “Der udarbejdes ugeplaner på alle ambulante afsnit”, hedder det nye driftsmål i notatet.

Konkret skal medarbejderne ifølge notatet i gennemsnit have ”direkte patientkontakt” mellem 45-55 procent af arbejdstiden.

– Det er, hvad vi skønner, der skal til, så vores behandlere både har tid til at se patienterne inden for de 30 dage, som loven kræver, men samtidig har tid til resten af arbejdet. Vi tror på, at den her fordeling vil føre til den nødvendige balance, siger Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri til Magasinet P.

Beslutningen er et opgør med de driftsmål, som regionen introducerede i 2014 og siden har styret sine medarbejdere efter. Mål, der ifølge notatet har haft som mål at skabe fokus på, ”hvordan der kan behandles flere patienter og undgå urimelige ventetider”.

Det har i praksis betydet, at psykiatriledelsen måler hvert enkelt behandler på antallet af daglige patientkontakter og bruger aktivitetstallene på såkaldte forbedringstavler, der hænger på de psykiatriske afdelinger.

For eksempel skal en behandler i børne- og ungdomspsykiatrien have to patientkontakter om dagen, mens personalet i voksenpsykiatrien skal have fire kontakter om dagen.

Men en ”patientkontakt” dækker over alt fra udlevering af medicin til to timer lange patientsamtaler, påpeger Mette Sofie Haulrich.

– Og så giver det jo ingen mening at opstille et bestemt antal ”patientkontakter” som et succeskriterium, når man endda samtidig udstiller de medarbejdere på en tavle, som ikke er nået i mål, selvom de har udført relevant arbejde uden patientkontakt. Det kunne fx være forældresamtaler i børnepsykiatrien, der ikke registreres som ”patientkontakt”, siger hun.

Slipper ikke helt for ydelsesregistrering

Hverken psykologer, læger eller sygeplejersker skal dog gøre sig forhåbninger om helt at slippe for ydelsesregistreringerne fremover, skriver ledelsen i notatet. Region Hovedstadens Psykiatri skal fortsat ”leve op til de nationale krav til patientregistrering”, står der, og det kræver ifølge hospitalsledelsen, at personalet fortsat registrerer patientkontakter.

At der alligevel er nye tider på vej, lægger ledelsen ikke skjul på i notatet. ”Vi er nået til et punkt, hvor målingen af ambulante kontakter har medført et for stort fokus på ydelser, frem for det, der var formålet – nemlig at øge den tid, behandlere bruger på den direkte kontakt med patienterne i forbindelse med udredning og behandling”, skriver ledelsen. Martin Lund forklarer, at man ”naturligvis har lyttet” til de seneste års kritik af arbejdsvilkårene i psykiatrien – blandt andet i form af et meget omtalt protestbrev på forsiden af Dagbladet Information og adskillige debatindlæg i dagspressen.

– Det er klart, at vi må konstatere, at vi ikke har været gode nok til at forklare fornuften i at operere med ydelser. Nu må vi så se på noget andet, der sikrer at vi ser patienterne på en fornuftig måde, siger Martin Lund.

At ledelsen har truffet beslutningen netop nu, forklarer han således:

– Vi synes, vi er ved at være så langt med ydelsesstyringen, at vi nu kan diskutere, om det ville være mere meningsfyldt for medarbejderne at se på, hvor meget tid de bruger på patienterne frem for at måle dem på antallet af ydelser per medarbejder om dagen.

Hvad håber I at opnå med den nye styringsmetode?

– Vi håber at få en mere meningsfuld diskussion af de her ting ved at tage fat i noget, der giver mere umiddelbar mening for den enkelte medarbejder, siger
Martin Lund. Han kalder den nye styringsform for ”kapacitetsstyring”. Hacked by Fallag Gassrini

– Ugeskemaerne er vores måde at bedrive kapacitetsstyring på. Vi har kigget på, hvad der skal til, før vi kan overholde udrednings- og behandlingsretten, og hvor mange patienttider vi skal behandle, før vi kan overholde retten, siger han.

Konkret betyder den nye styringsmetode, at hospitalsledelsen forventer, at den enkelte behandler i psykiatrien har direkte patientkontakt tre-fire timer om dagen.

Er det hospitalsledelsens nye succeskriterium?

– Det vil være et tilfredsstillende mål – men naturligvis koblet sammen med, at medarbejderne i sidste ende overholder patienternes udrednings- og behandlingsret, siger Martin Lund. Han understreger, at den nye ledelsesstil ikke ændrer på det overordnede mål for psykiatrien i Region Hovedstaden:

– Det vigtige for os er, at vi overholder udrednings- og behandlingsretten. Målet er det samme, men midlet er lidt anderledes, siger han.
Martin Lund vil foreløbigt ikke forholde sig til, hvad der skal ske, hvis personalet i psykiatrien ikke leverer varen inden for rammerne af det nye mål.

– Det må vi tage stilling til, hvis det problem opstår, men det er klart, at vi forventer at komme i mål, siger direktøren.
Ifølge notatet arbejder hospitalsledelsen også på at udvikle metoder til at måle effekten af behandlingen. Det er planen, at de metoder på sigt også indgå i Hospitalsledelsens nye driftsmål.

Lige præcis den del ser Eva Secher Mathiasen specielt frem til.

– Effekten er en helt afgørende målestok for, hvor god behandlingen er i psykiatrien. Det er jo et egentligt kvalitetsparameter, som ydelsesmål og antallet af patientkontakter per medarbejder ikke siger noget om, siger psykologformanden.

Værdibaseret styring på vej i Region Sjælland

Hverken Region Nordjylland eller Region Syddanmark oplyser at have anvendt ydelsesstyring på regionernes sygehuse og hospitaler, men i Region Sjælland, hvor metoden også har været anvendt, skal det nu også være slut med at styre efter antallet af leverede ydelser.

I stedet skal der indføres såkaldt ”værdibaseret styring”, oplyser Jens Stenbæk, formand for Regionsrådet i Region Sjælland.

– Vi vil ikke længere styre efter aktivitet i forhold til den økonomi, vi tildeler sygehusene, siger formanden.

Ligesom i Region Hovedstaden skal personalet på de psykiatriske sygehuse fortsat sikre, at sygehusene leverer udredning og behandling indenfor de 30 dage, som udrednings- og behandlingsretten sikrer.

– Det er rammen, som vi måler ud fra på politisk niveau. Men derudover får sygehusene en økonomisk ramme, hvor hver ledelse og personale får friheden til at levere behandling og pleje ud fra, hvad der giver mest værdi for patienten, siger Jens Stenbæk.

Hvad “værdibaseret styring” helt konkret vil betyde for personalet og arbejdet på regionens psykiatriske sygehuse, vil hospitalsledelsen ikke løfte sløret for endnu.

”Psykiatrien har ikke på nuværende tidspunkt udmøntet Regionsrådets beslutning, og en første drøftelse af udmøntningen sker med afdelingernes ledelser henover de næste par måneder”, skriver pressechef Claus Clausen til Magasinet P.

Nye styringsparametre

I Region Midtjylland meddeler psykiatriledelsen, at man har besluttet at ændre på de ”styringsparametre”, der i dag bruges på regionens psykiatriske afdelinger.

Hidtil har den ambulante del af psykiatrien i regionen skullet levere et bestemt antal ambulante ydelser om året, forklarer Gert Pilgaard Christensen, direktør for Psykiatri og Social i Region Midtjylland.

Men regionen har ”generelt” ikke benyttet sig af en lige så stram ydelsesstyring som Region Hovedstaden, mener han.

Hvis man ellers lige ser bort fra Regionspsykiatrien Vest, hvor medarbejderne siden maj måned har været underlagt et krav om at skulle levere 20 ydelser om ugen, fordi de ifølge psykiatriledelsen har haft problemer med at levere udredning og behandling til patienterne indenfor 30 dage, som loven kræver det.

Ifølge Gert Pilgaard Christensen skal regionens andre psykiatriske afdelinger fremover styres efter, at de overholder budgettet og udrednings- og behandlingsretten og reducerer brugen af tvang.

– Det skrev vi ud til alle de psykiatriske afdelinger i sidste uge, siger direktøren.

Se også “Midtjyske psykologer forlader psykiatrien i protest“.

 

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge