Stædighed betaler sig. Medlem får 70.000 udbetalt

 I

Et af Dansk Psykolog Forenings medlemmer får nu cirka 70.000 kroner udbetalt samt en fremadrettet lønforhøjelse efter afslutningen af en langstrakt forhandling om manglende autorisationstillæg fra arbejdsgiver.

Medlemmet fik i sensommeren 2013 autorisation, da hun arbejdede klinisk på et sygehus uden for psykiatrien. Og selvom Dansk Psykolog Forenings lønpolitik er klar – alle autoriserede psykologer skal have autorisationstillæg – modtog hun ikke ekstra penge fra sin arbejdsgiver.

Medlemmet involverede foreningens konsulent i sagen, der anmodede om autorisationstillæg under de årlige lønforhandlinger i både 2013 og 2014, dog uden positivt resultat. Men her i 2015 er det ønskede forhandlingsresultat altså nået, og der er forhandlet et autorisationstillæg hjem til medlemmet gældende fra hun blev autoriseret i 2013.

Vedholdenhed og stædighed betaler sig med andre ord, og hvis du er autoriseret og arbejder klinisk, må du ikke tøve med at kontakte din tillidsrepræsentant eller konsulent i foreningen. Der kan meget vel være aftaler på din arbejdsplads vedrørende autorisationstillæg, som du ikke kender til. Det kan du læse mere om her.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge