Startpakke og forbedret hjemmeside målrettet selvstændige psykologer

 I

Dansk Psykolog Forening præsenterer nu både en startpakke og en forbedret hjemmeside målrettet selvstændige psykologer.

Med startpakken og den nye hjemmeside styrker vi hjælpen til selvstændige psykologer, og vi gør det tydeligere, hvordan man som selvstændig psykolog kan bruge Dansk Psykolog Forening.

Startpakken: Tillykke med, at du nu har startet selvstændig virksomhed!
“Tillykke med, at du nu har startet selvstændig virksomhed. Det er en stor beslutning, der er meget at holde styr på, og meget er anderledes fra, da du var lønmodtager. Men det er først og fremmest en utrolig spændende tid, du nu går i møde, og Dansk Psykolog Forening vil fortsat hjælpe dig, mens du hjælper andre. ”
Det er budskabet i vores nye startpakke målrettet selvstændige psykologer. I startpakken har vi samlet vigtig information og giver selvstændige et bedre overblik i opstartsfasen.

Vores mål med startpakken er at klæde vores medlemmer på til livet som selvstændige psykologer. Og give dem mere overskud til det centrale: Forretningsideen, kerneopgaverne og kunderne.

Du finder startpakken her.

Forbedret hjemmeside målrettet selvstændige psykologer
Vi er glade for nu at præsentere et nyt og forbedret hjemmesideunivers målrettet selvstændige psykologer.

Dansk Psykolog Forening har den senere tid opdateret, udvidet og ikke mindst forbedret vores rådgivningssider målrettet selvstændige psykologer hjemmesiden.

Du finder den nye hjemmeside her.

Har du spørgsmål eller ønsker du hjælp til at finde vej på den nye hjemmesiden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge