Sundt eller sygt arbejdsliv

 I

“Det er et paradoks, at vi på den ene side taler mere og mere om problemer med det psykiske arbejdsmiljø, men at vi på den anden side aldrig har haft bedre arbejdsforhold.”

Sådan indleder Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) viceadministrerende direktør, Pernille Knudsen, og formanden for Kommunernes Landsforenings (KL) løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler, et debatindlæg i Jyllands-Posten i december 2015.

Indlægget vil gøre op med “tre sejlivede myter” om det psykiske arbejdsmiljø i Danmark: At danskerne generelt bliver syge af dårligt psykisk arbejdsmiljø. At stress kun er dårligt og knyttet til arbejdslivet. Og at arbejdsmiljø kun er et ledelsesansvar. Ingen af delene er sande, skriver de. Tværtimod viser forskellige tal og undersøgelser, bl.a. fra EU, at danskerne har det godt og trives på arbejdet, skriver de, og påpeger, at antallet af anerkendte psykiske arbejdsskader i Arbejdsskadestyrelsen er minimalt. Vi er derfor i fuld gang med at sygeliggøre arbejdslivet, mener de, og fordi arbejdet er en stor del af vores identitet i det moderne liv, bruger vi vores arbejdsplads til at finde forklaringer på de af livets problemer, vi alle møder, frem for at adskille tingene og selv at tage et ansvar.

Det er glædeligt, at både DA og KL med debatindlægget kaster sig ind i diskussionen om det psykiske arbejdsmiljø i Danmark. For det er en debat, der er væsentlig, og som kræver, at både arbejdsgivere og arbejdstagere deltager i den. Det er også glædeligt, at DA og KL trækker de store linjer op: Lad os tale om, hvad arbejdsliv er, og hvordan arbejdsliv, identitet og samfund hænger sammen.

Præcis dén samtale er så vigtig lige nu, hvor vi går en fremtid i møde, der kræver store ændringer og nye perspektiver på løsninger, hvis vi skal blive ved med at opretholde et velfærdssamfund, som vi kender det; og hvis vi skal møde den enorme udfordring, der venter forude: At psykiske lidelser kan komme til at blæse os omkuld. Depression vil i år 2020 have udviklet sig til at være verdens mest belastende sygdom, økonomisk set, siger verdenssundhedsorganisationen WHO. Den vil overhale de ellers udbredte og samfundsøkonomiske dyre sygdomme som fx cancer. Herhjemme er udviklingen allerede slået igennem. Psykiske lidelser – med angst som nummer 1 – er blevet den folkesygdom, der belaster samfundsøkonomien hårdest i produktionstab, fastslog Sundhedsstyrelsen sidste år i en meget omtalt rapport om sygdomsbyrden i Danmark.

Men det er også vigtigt ikke at skabe nye myter i forsøget på at aflive gamle, som DA og KL gerne vil med debatindlægget. Fx om at det psykiske arbejdsmiljø trives i bedste velgående ude på de danske arbejdspladser, og at det lave antal anerkendte psykiske arbejdsskader er et udtryk for, hvor godt det går.

Det er ikke det billede, man har på Danmarks ni arbejdsmedicinske klinikker, viser forskning fra 2014, hvor Yun Ladegaard, arbejdspsykolog ved Københavns Universitet, der forsker i arbejdsrelateret stress og psykisk arbejdsmiljø, undersøgte området. Hun peger på, at der er sket en forværring i det psykiske arbejdsmiljø på offentlige arbejdspladser. Især medarbejdere inden for undervisnings-, service- og sundhedsfagene er ramt. Og i foråret 2015 viste en omfattende undersøgelse af det akademiske arbejdsmarked, at dårligt psykisk arbejdsmiljø koster samfundet milliarder i tabt vækst og velstand, fordi akademikeres dårlige psykiske arbejdsmiljø betyder, at de leverer dårligere resultater.

Billedet af at det psykiske arbejdsmiljø er godt, genkendes heller ikke af førende danske forskere inden for arbejdsmiljø og arbejdspsykologi, kunne man læse i magasinet P i november. Og at antallet af anerkendte psykiske arbejdsskader i Arbejdsskadestyrelsen er småt i forhold til antallet af anerkendte fysiske arbejdsskader, siger ikke så meget om, hvordan det psykiske arbejdsmiljø i Danmark har det. Det siger derimod kun noget om, hvad Arbejdsskadestyrelsen anerkender som skader – og det spørgsmål er stærkt omdiskuteret, som man kunne læse her i magasinet i december. Det er markant sværere at få anerkendt psykiske arbejdsskader end fysiske, fordi et brækket ben er nemmere at bevise end et knækket sind.

Det psykiske arbejdsmiljø er vigtigt. Fordi arbejdslivet hænger sammen med resten af livet. Et godt og sundt arbejdsmiljø er en væsentlig psykologisk beskyttelsesfaktor i et sundt liv og som forebyggelse af psykiske lidelser; men også som beskyttelsesfaktor i forhold til vores nærmeste: Hvis vi trives og har det godt på arbejdet, har vi større overskud til at tage os af vores børn og hinanden, og når vi tager os bedre af hinanden, beskytter vi også hinanden mod sygdom og mistrivsel.

Derfor er god trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø en af de vigtigste langtidsinvesteringer, en arbejdsplads kan foretage – og et ledelsesansvar. For naturligvis spiller ledelsen en afgørende rolle for, hvordan danskerne trives i deres arbejdsliv, når det er ledelsen, der sætter de konkrete rammer for arbejdet.

Alt for mange mennesker trives ikke i dagens Danmark. Lad os tale ærligt sammen om, hvad det skyldes, og hvad vi kan gøre ved det. At tage skyklapper på over for det faktum, at mange danskere mistrives, og at det også skyldes rammerne for arbejdslivet, er ikke en konstruktiv tilgang.

Vi er nødt til at tænke større og mere sammenhængende, hvis vi skal knække mistrivslen og forebygge bølgen af psykiske lidelser, der ifølge WHO venter i nærmeste fremtid. Vi skal lytte til fagkundskaben og forskningen, så vi kan træffe de rigtige valg i fællesskab: arbejdstagere, arbejdsgivere og politikere. For alle har vi store aktier i, at danskerne får det bedre.

Leder (pdf)

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge