Svar på kritik af børne-sagkyndige undersøgelser

 I

”Psykologer begår alvorlige fejl i skilsmissesager” og nogle er ”ufaglige”, ”subjektive” og ”savner grundighed”. Det skrev bl.a. MetroXpress og Politiken den 6. august 2013 med henvisning til Psykolognævnets beretning fra 2012. Aviserne skriver, at ”flere psykologer har begået alvorlige fejl i undersøgelser, som skal være med til at danne grundlag for, hvem der får forældremyndighed og samvær med børnene, når forældre skal skilles” og at ”myndighedernes beslutning dermed risikerer at skade børnene”. Artiklerne medførte debat fra hhv. ”Foreningen Far” og ”Netværket mor”.

SVAR PÅ KRITIK

I et svar på kritikken den 8. august på foreningens facebookside siger Michael Kaster, formand for Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige:

“Dansk Psykolog Forening ærgrer sig, hver gang en psykolog får kritik af Psykolognævnet, fordi det i værste fald betyder, at en borger ikke er blevet mødt af den psykologfaglighed, som vedkommende har haft krav på. Dansk Psykolog Forening sætter stor pris på, at Psykolognævnet våger over psykologernes arbejde; det skærper psykologstandens faglighed og det kommer borgerne til gavn. Omvendt mener Dansk Psykolog Forening ikke, at det er realistisk at nå til et punkt, hvor ingen psykologer nogensinde begår fejl. I alle faggrupper begås der fejl og målet må være at minimere antallet af fejl og ikke mindst de meget alvorlige fejl.

Det børnesagkyndige område er det psykologiske fagfelt, der klages mest over. De børnesagkyndige psykologer udfører et særdeles vanskeligt stykke arbejde i et område præget af meget store konflikter og svære følelser. Få forhold kan få mennesker til at blive mere berørt end dem, der vedrører deres børn. Når det kommer til at miste forældremyndigheden over sit barn, miste bopælen for sit barn eller få mindre eller intet samvær med sit barn bringes langt de fleste mennesker i en alvorlig psykisk krise, hvor de nemmere bringes i følelsesmæssig affekt, hvor de ikke kan tænke klart, hvor de handler i desperation mv. De børnesagkyndige psykologer tilstræber at arbejde med den størst mulige professionalisme og respekt for de mennesker, der i forbindelse med en sag ved Statsforvaltningen eller domstolen skal gennemgå en børnesagkyndig undersøgelse. Langt hovedparten af de børnesagkyndige psykologer er – foruden at være autoriserede – godkendte specialister inden for deres felt med mange års erfaring bag sig. Det særligt vanskelige ved de børnesagkyndige sager er, at der altid vil være en part, som, når sagen er afgjort, ikke har fået dét, som vedkommende ønskede. Og en måde, hvorpå mange søger håndtere de vanskelige følelser af ”at have tabt”, er ved at klage – enten over afgørelsen eller over psykologens arbejde eller begge dele. Det er en betingelse ved det børnesagkyndige arbejde, som formentlig ikke kommer til at ændre sig.

I skrivende stund kendes de eksakte tal for antallet af klager over børnesagkyndige psykologer ikke, ligesom tallene for de børnesagkyndige psykologer, der – som følge af en klage – har fået enten kritik eller alvorlig kritik heller ikke kendes. Dansk Psykolog Forening har rettet henvendelse til Psykolognævnet i håb om at kunne få disse tal. De tal, der er anvendt i artiklen, bragt i JyllandsPosten og MetroXpress den 6. august 2014, dækker angiveligt over samtlige psykologer, der er klaget over og som har fået kritik.

Det kan lyde af meget, at 50% af dem, der klager til Psykolognævnet, får medhold. Dansk Psykolog Forening mener dog, at antallet af børnesagkyndige psykologer, der modtager kritik ikke blot skal sammenholdes med antallet af klager, men også med antallet af børnesagkyndige undersøgelser, der udføres årligt. De nøjagtige tal kendes ikke, fordi der ikke føres en samlet statistik på området, men der udføres sandsynligvis mellem 500 og 1000 børnesagkyndige undersøgelser om året, hvilket betyder, at det samlet set formentlig drejer sig om få procent, der modtager kritik eller alvorlig kritik af Psykolognævnet.

Når Psykolognævnet udtaler kritik eller alvorlig kritik kan det for udenforstående lyde som om, at Psykolognævnet underkender den børnesagkyndige undersøgelse. Det er meget sjældent tilfældet. Psykolognævnet forholder sig i hovedreglen ikke til holdbarheden i den børnesagkyndige psykologs vurderinger, men primært til teknikaliteterne omkring undersøgelsens gennemførsel og den skriftlige undersøgelses udformning. Eksempler på dette kan være: Om undersøgelsen er gennemgået tilfredsstillende med begge parter, om sprogbruget i undersøgelsen er ordentligt og upartisk, om det er til at følge gennem den skriftlige undersøgelse, hvilke informationer der lægges til grund for den endelige konklusion, om beskrivelser og vurderinger er tilstrækkeligt adskilt mv. Dette betyder, at konklusionerne i en børnesagkyndig undersøgelse i princippet kan være holdbare, selvom den børnesagkyndige psykolog har fået kritik eller alvorlig kritik af Psykolognævnet.

Det fremføres i debatten, at det kan undre, at børnesagkyndige psykologer, der har modtaget kritik af Psykolognævnet, kan fortsætte deres arbejde. Dansk Psykolog Forening har ingen myndighed til at fratage psykologer deres autorisation og dermed deres mulighed for at arbejde som børnesagkyndige. Den myndighed ligger alene hos Psykolognævnet. Hvis Psykolognævnet mener, at en børnesagkyndig psykolog skal have kritik for et stykke arbejde, men ikke indstiller til, at psykologen skal have frataget sin autorisation, må dette tages som udtryk for, at Psykolognævnet vurderer, at psykologen fortsat er i stand til at varetage sit arbejde som autoriseret psykolog. For øvrige information om dette henvises til Psykolognævnet”.

Se også debatten på foreningens facebookside.

 

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge