Temadag om fremtidens specialistuddannelser

 I

Samarbejde og dialog skal vise vejen for, hvordan foreningen udvikler hele specialistuddannelsesområdet. Målet skal være, at psykologerne får et fleksibelt videreuddannelsessystem og sikrer relevant faglig udvikling, som arbejdsgiverne har lyst til at investere i.

Dansk Psykolog Forening afholdt 29. oktober et heldagsmøde og dialog om fremtidens specialistuddannelser. Deltagerne var medlemmer af foreningens selskabsstyrelser og fagnævn.

Dagsordenes overordnede spørgsmål lød: Hvordan sikrer vi psykologernes muligheder for at gennemføre specialistuddannelser og anden videreuddannelse – vel at mærke specialistuddannelser, der skal være efterspurgt af arbejdsgiverne, så de får lyst til at investere i psykologernes faglige udvikling og specialisering.

Formand Eva Secher Mathiasen understregede vigtigheden af, at foreningens specialist- og videreuddannelser understøtter psykologernes faglighed og kompetenceudvikling – og samtidig matcher de behov, vi møder på arbejdsmarkedet. Med andre ord: at psykologerne i kraft af videreuddannelserne bliver attraktive for arbejdsgiverne. Med en gennemført specialistuddannelse skal man altså både have øget sine jobmuligheder og sit virkefelt.

Det langsigtede mål er, at vi får et offentligt finansieret videreuddannelsessystem, så det ikke er den enkelte psykolog, der skal betale for sin uddannelse. Det er samfundets naturlige interesse at kvalitetssikre de ydelser og den behandling, man tilbyder borgerne. Og det skal være en del af den anerkendelse, psykologerne får – at man altid kan forvente høj kvalitet i de ydelser, psykologen leverer.

Muligheder og udfordringer

Der blev fra mødedeltagerne peget på forskellige veje at gå. Skal vi lade os inspirere af udlandet? Skal vi fastlægge en specialisering og turnus som den, vi kender fra lægeverdenen? Eller skal vi gå efter uddannelsesstillinger på alle niveauer for psykologer, både i psykiatrien og i det offentlige.

Det er en kendt udfordring, at psykologernes sædvanlige opgaver i nogle tilfælde gives til andre faggrupper. Fx er der flere og flere kandidater fra andre uddannelser, der kommer med en snert af psykologi i baggagen. Hvad stiller vi op med den afspecialisering, vi ser inden for nogle områder, mens andre områder bliver mere og mere specialiserede?

Det blev også nævnt, at noget så basalt som en kursusbeskrivelse slet ikke er så simpel endda. Hvis man skal have sin arbejdsgiver til at betale for et kursus, skal det være tydeligt, hvad man får med hjem fra kurset. Med andre ord skal arbejdsgiveren (der ikke altid er psykolog) også kunne se sit behov dækket i et specialistkursus fra Psykologforeningen.

Nogle pegede på betydningen af udviklingshastigheden – dvs. den tid, der går, fra at nye udviklingstendenser i samfundet slår igennem, til vi får udviklet og tunet specialistuddannelserne til at imødekomme de nye behov. Arbejdsmarkedet og kompetencebehovene ændrer sig hurtigere og hurtigere, og hvordan sikrer vi, at vi udvikler fagligt relevante uddannelser i et tempo, som matcher de nye kompetencebehov?

De næste skridt

For at kunne skabe et godt grundlag at tage nogle fornuftige næste skridt blev der præsenteret en lang række data om specialistuddannelserne. Og der var også udsagn fra både psykologer og arbejdsgivere om oplevelsen af foreningens specialistuddannelser. Centrale værdier og dilemmaer ved den nuværende specialistordning og input til den videre proces var også på temadagens program.
Målet er at udvikle fremtidens efter- og videreuddannelse, som sikrer psykologers faglige udvikling, og som arbejdsgiverne har lyst til at investere i. Vi fik på dette temamøde taget nogle første vigtige skridt og fik fælles indsigter, som er vigtige for det videre arbejde.

FAKTA

I 1994 etablerede Psykologforeningen de første specialistuddannelser i psykoterapi, neuropsykologi og sundhedspsykologi. I 2005 kom der en ny specialistuddannelsesmodel med 10 specialistuddannelsesretninger.
hvidt
I 2010 lykkedes foreningen at indgå aftale om specialpsykologuddannelser i voksen- og børne-/ungdomspsykiatri.
hvidt
Hver femte psykolog har en specialistuddannelse. I 2013 var der 2.175 specialister, heraf 276 med to specialistuddannelser bag sig. De største områder er psykoterapi og klinisk børnepsykologi.
hvidt
I 2013 havde de nye specialister i gennemsnit brugt 7,2 år på deres specialistuddannelse.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge