En psykiater tager sig til hovedet

 I

Det filosofiske fakultet i København har nylig fået den ganske unormale idé at opslå en stilling som professor i ”klinisk psykologi” (sådan kaldes virkelig den påtænkte lærestol), en stilling, som ønskes besat med en psykolog – en cand.psych. eller magister i teoretisk psykologi. Klinisk psykologi, som er en bestanddel af psykiatrien og indgår i det omfattende kompleks af kundskaber og erfaringer, som psykiateren gennem en langvarig uddannelse har erhvervet sig, har disse videnskabsdyrkere ikke ringeste begreb om. Følgen vil blive, at de cand.psych.’er, der fremtidigt udsendes fra universitetet, ganske naivt mener om sig selv, at de behersker faget klinisk psykologi (…). Det er en meget skæv og forrykt udvikling, til største skade for patienterne. (…) Psykologerne kan være meget gode, så længe de bliver ved deres læst.
(Psykiater Ib Ostenfeld, Ugeskr. F. Læger, 1962, 124, 43-44. Gengivet i Dansk Psykologforenings meddelelser 23, 3. 15. februar 1962)

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge