Troværdig viden

 I

Hver eneste sekund i døgnets 24 timer året rundt deles der omkring 60.000 GigaByte data på internettet. Vi lever i en tid, hvor en hvirvelvind af data og informationer bogstaveligt talt flyver om ørerne på os.

Internettet, som har gjort udviklingen mulig, har revolutioneret vores verden på få år og har givet alle med en opkobling til nettet og en computer mulighed for at skrive og sige lige, hvad der passer dem – og dele det med resten af verden. En demokratisering af viden kunne man kalde det – måske allerbedst eksemplificeret ved online-encyklopædien Wikipedia, historiens største opslagsværk, der skrives og redigeres af frivillige fra hele verden, og hvis engelske udgave foreløbigt tæller godt 5,5 millioner artikler med kildebaseret fakta om alt fra popmusik til kvantemekanik.

Men der er også en bagside af mønten. Nemlig at det internet, vi har indtil videre har udviklet, ikke evner at sortere og prioritere mellem sand og falsk viden.

Vi har set, hvordan hackere forsøgte at påvirke den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 ved at masseproducere og spredte falske nyheder om begge præsidentkandidater. Ifølge en undersøgelse fra Stanford University blev 115 falske ’pro-Trump’-historier delt 30 millioner gange i løbet af den amerikanske valgkamp, mens 41 falske ’pro-Clinton’-historier blev delt 7,6 millioner gange. I Europa har EU-kommissionen her i januar nedsat en gruppe af 40 eksperter fra hele EU, som skal komme med forslag til, hvordan vi håndterer problemet med falske nyheder på europæisk plan. Det sker i erkendelse af, at falske nyheder og misinformation nu spreder sig med bekymrende hast i EU-lande.

Fænomenet fake news har lært os, at vi skal være mere kildekritiske end nogensinde før, når vi læser artikler og søger information på internettet.

Men det kritiske blik bør række langt videre end til artikler om fx valgkamp og politik. Det blev slået fast i en rapport, udarbejdet af TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgen sidste år, som havde undersøgt, hvor danskerne søger og får viden om sygdom, sundhed og behandling. Rapporten viste, at et stigende antal danskere føler sig usikre på, hvad der er sundt, og at de har svært ved at finde rundt i mængden af information om sundhed, der tilbydes på nettet.

I en tid, hvor flere af os desværre bliver ramt af stress, angst og depression, og mange derfor naturligt søger viden, råd og vejledning på nettet, er det en bekymrende tendens. Når man er i krise eller i tvivl, fordi man selv er ramt af en psykisk lidelse eller er pårørende til nogen, som er, er det bydende nødvendigt, at man bliver mødt af professionel og evidensbaseret viden og vejledning, når man søger efter netop det på nettet. Ellers bliver man usikker, som rapporten viser, at danskerne allerede er, man bliver unødigt bekymret, eller man får – i værste fald – helt forkert information, der betyder, at man ikke opsøger den behandling, man selv eller ens nærmeste har brug for.

Og det er netop også professionel, troværdig viden, danskerne efterspørger. Rapporten viste nemlig, at danskerne ikke tillægger information fra kilder som medier, patientforeninger eller sociale medier særlig høj troværdighed. De foretrækker derimod at få viden fra sundhedsprofessionelle.

Det behov vil vi psykologer gerne dække. I den ånd lancerede Dansk Psykolog Forening i december hjemmesiden altompsykologi.dk, hvor psykologer deler ud af deres viden om alt fra psykiske lidelser til børns udvikling til borgerne. Ikke fordi, vi tror, at mennesker kan hjælpes ud af misbrug, angst eller depression ved blot at læse et par gode råd på en hjemmeside. Men fordi vi tror på, at vi med initiativet tilbyder danskerne et efterspurgt, troværdigt og fagligt velfunderet opslagsværk på nettet, hvor psykologers viden og erfaringer stilles til rådighed for alle dem, der har brug for det. Når de har brug for det.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge