Ubehandlede traumer holder flygtninge uden for arbejdsmarkedet

 I

Kommuner overser behandlingskrævende traumer hos flygtninge, og den haltende indsats gør det svært at hjælpe gruppen i arbejde, vurderer fagfolk.

SYSTEMFEJL

Af Henning Due

I 12 år hang Mahis hverdag ikke sammen. Hun kunne ikke huske, om hun havde spist morgenmad. Hun glemte at smøre børnenes madpakker og tage til møder på skolen. Hun glemte sine bøger, når hun skulle til danskundervisning.

Mahi flygtede til Danmark fra Afghanistan som 16-årig og fik asyl sammen med sin mor og sine søskende i 2000. Året efter begyndte hukommelsen at svigte hende. Hun gik til sin læge, hvor hun fik af vide, at det var en naturlig reaktion på at være ankommet til et nyt land, hvor alting var forvirrende. Hendes tilstand forværredes, og i 2004 begyndte hun at tage antidepressiv medicin, fordi hendes læge mente, hun havde fået en fødselsdepression.

– Men mareridtene forsvandt ikke. Jeg blev ved med at få flashbacks. Jeg troede, det var minder fra min barndom, men det var i virkeligheden krigsoplevelser, fortæller Mahi.

Hukommelsen blev dårligere og dårligere, og Mahis læge forklarede hende, at det var en bivirkning fra den antidepressive medicin.

– Jeg var meget bekymret over, at jeg ikke fik det godt igen, når jeg nu gjorde alt det, lægen bad mig om. Jeg blev ved med at have smerter i skuldre, mave og brystkasse. Jeg havde vejrtrækningsproblemer, og jeg var konstant i alarmtilstand. Jeg tog ofte hen på skolen for at tjekke, at mine børn ikke var forsvundet, og til sidst stolede jeg ikke på, at min mand kunne tage sig vores børn.

Hun blev testet for demens hos sin læge, men uden resultat, og først i 2013 blev Mahi henvist af til en undersøgelse på Bispebjerg Hospitals neurologiske afdeling. En MR-scanning viste, at hendes hjerne ikke fejlede noget, og derfra blev hun sendt videre til hospitalets psykiatriske afdeling. En test afslørede, at Mahi havde posttraumatisk stresslidelse, PTSD.

Mahi er blot én af de tusindvis af flygtninge, der lever i Danmark med behandlingskrævende krigstraumer uden at vide det.

Landets kommuner tilbyder nemlig sjældent den nødvendige, specialiserede traume-screening til flygtninge, og den haltende indsats betyder, at en stor del af gruppen parkeres i årevis uden for arbejdsmarkedet.

Det vurderer flere eksperter, som fagbladet Psykolog Nyt har talt med. Udmeldingen bekræftes af de seneste undersøgelser på området.

– Traumatiserede flygtninge er en svær målgruppe. Hvis man ikke er trænet i at se flygtningenes problemer, risikerer man at tegne et upræcist billede af, hvilke helbredsproblemer de har, og hvor meget de er i stand til rent arbejds- og sprogmæssigt. Sættes den rigtige indsats ikke i gang fra starten, kan det forværre deres tilstand og arbejdsmuligheder yderligere, siger David Oehlenschläger, afdelingsleder og psykolog hos Dignity, Dansk Institut mod Tortur, der behandler stærkt traumatiserede flygtninge.

Dignity efterlyser mere specialiserede kompetencer i kommunerne, og samme melding lyder fra Oasis, et af landets største private behandlingscentre for traumatiserede flygtninge, der dagligt tager i mod flygtninge med ubehandlede krigstraumer.

– Vi oplever, at mange traumatiserede flygtninge ikke søger behandling og måske heller ikke bliver foreslået at gå i behandling, siger behandlingsleder og psykolog Erling Groth fra Oasis.

Ifølge Integrationsministeriets Traumeundersøgelse fra 2013 gør hovedparten af landets kommuner ikke en særlig indsats for at opspore flygtninge med traumer. I undersøgelsen svarer tre ud af fire af de adspurgte aktører fra 96 kommuner desuden, at kommunernes tilbud ”i ringe grad” eller ”slet ikke” dækker traumatiserede flygtningefamiliers behov.

Erling Groth understreger, at det kræver en større indsats end den nuværende i kommunerne, hvis regeringen skal lykkes med ambitionen om flere flygtninge i arbejde hurtigere.

Kritikken kommer få dage efter offentliggørelsen af Carsten Koch-udvalgets anbefalinger, som regeringen forventes at bruge i sit kommende integrationspolitiske udspil. Målet er blandt andet at få flygtninge hurtigere i arbejde, forklarede statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale.

Visitation afgørende

Formand for Dansk Psykolog Forening Secher Mathiasen kalder det for “en god ambition” at skabe kortere og mere målrettede indsatser over for flygtninge.

Men det kræver en skarpere visitation til integrationsprogrammet, hvis flygtninge skal hurtigere i beskæftigelse.

– De flygtninge, der går rundt med ubehandlede krigstraumer eller andre psykiske lidelser, er måske ikke i stand til at begynde på sprogundervisning og arbejde med det samme. De kan have brug for terapi eller anden behandling, og det skal visitationsprocessen afklare, siger Eva Secher Mathiasen.

Også Erling Groth mener, det kan give god mening, at kommunerne arbejder på at få flygtninge hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

– Men vi møder fortsat en del, der har været i Danmark i mere end 10 år, og som ikke har været i stand til at lære dansk og har isoleret sig fra det danske samfund på grund af deres traumer. For den gruppe kan det være svært at finde arbejde, siger han.

Kommunernes interesseorganisation, KL, erkender, at indsatsen over for flygtninge kan forbedres, men ifølge Birger Mortensen, chefkonsulent i Beskæftigelse og Integration, bevæger kommunerne sig i den rigtige retning.

– Tidligere var det fx ikke påkrævet, at kommunerne tilbød et helbredstjek til nyankomne flygtninge efter tre måneder, men det kræver loven i dag, siger han.

Helbredstjekket skal udføres af en læge, der skal afdække eventuelle fysiske og psykiske helbredsproblemer. Men der stilles ikke krav om, at lægen skal være specialiseret i udredning af krigstraumer og psykiske lidelser som PTSD.

I praksis er det dog langt fra alle, der får tilbudt helbredstjekket, viser en undersøgelse foretaget i november måned af analysefirmaet LG Insight for Ugebrevet A4. Ifølge undersøgelsen tilbyder færre end halvdelen af landets kommuner den påkrævede helbredsvurdering hos en læge inden for de tre måneder.

KL’s Birger Mortensen mener ikke, der findes en snuptagsløsning på problemerne, fordi traumatiserede flygtninges situationer ofte er meget komplekse.

KL ser først og fremmest behov for en mere tværfaglig udredning af flygtninge, hvor en helbredsvurdering kun er en del af pakken.

– Traumebehandling handler ikke kun om selve behandlingsindsatsen, men også om, hvordan man tilrettelægger danskundervisningen og de beskæftigelsesrettede tilbud til gruppen, siger Birger Mortensen.

Begge dele indgår i det såkaldte integrationsprogram, som flygtninge skal gennemgå, hvis de ikke vil miste retten til kontanthjælp.

– På sprogcentrene, der varetager undervisningen af flygtninge, er der fx stor opmærksomhed på, at undervisningen skal ske i forudsigelige rammer, så flygtninge med traumer ikke bliver stresset unødvendigt. De skal også have mulighed for at træde uden for klasselokalet, hvis de føler sig for pressede i undervisningen, siger Birger Mortensen.

Henning Due, pressekonsulent, hed@dp.dk

Mahi er et opdigtet navn. Psykolog Nyt er bekendt med kvindens rigtige navn.

FAKTA – FLYGTNINGE OG TRAUMER

– Posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD (Posttraumatic Stress Disorder), er en psykisk lidelse, som kan optræde, efter at man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser som eksempelvis krigshandlinger, tortur eller voldtægt.

– Ifølge Integrationsministeriets Traumeundersøgelse kan mellem 30.000-40.000 flygtninge i Danmark have traumer. Enten fordi de selv er blevet udsat for en traumatisk hændelse, eller fordi de har været vidne til en.

– Oasis vurderer, at op mod 60 procent af de nyankomne flygtninge har et ubehandlet traume. Det er dog ikke er alle krigstraumer, som kræver behandling.

– Statens Institut for Folkesundhed skønner, at omkring 30 procent af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede.

– Udlændingestyrelsen forventer, at Danmark vil modtage 20.000 asylansøgere i løbet af 2015, hvoraf 12.000 ifølge styrelsens prognose vil få asyl og blive visiteret til boligplacering i kommunerne.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge