Du skal vælge én af de fem parallelsessioner:

Parallelsessionerne er planlagt i regi af de fire Arbejdsprogramudvalg, der blev nedsat af Generalforsamlingen i 2016 samt Arbejds- og organisationspsykologi.

1. HJERNESKADEREHABILITERING:
Neurorehabilitering og familien: hvorfor, hvornår og hvordan?
V/Anne Norup og Lars Siert

Når et barn eller en voksen rammes af en svær hjerneskade, påvirker det hele familien. Efter fem år er færre pårørende i job, mange familier oplever en øget omsorgsbyrde, ligesom mange oplever, at de ikke har fået opfyldt deres behov for information om hjerneskaden og dens konsekvenser.

Det viser forskningsresultater fra neuropsykolog, ph.d. Anne Norup. Resultater fra undersøgelserne, der er foretaget over en årrække, viser med al tydelighed, at hele familien rammes af en hjerneskade. Professionelle, der arbejder i neurorehabiliteringen, vil gerne arbejde med familien, men hvordan?

Denne session vil indeholde to dele. Første del vil bestå af et oplæg, der belyser familiens vigtige rolle i neurorehabilteringen. Hvorfor er det vigtigt at inddrage familien, og hvordan kan vi som professionelle arbejde med familien i neurorehabiliteringen.

I den anden del af sessionen vil ledende neuropsykolog Lars Siert have fokus på inddragelse af familien i den sub-akutte fase i hospitalsregi.

Om Anne Norup
Anne Norup er Neuropsykolog, ph.d. og ansat ved neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup.

Lars Siert er ledende neuropsykolog på Klinik for Højtspecialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet, Neurocentret.

ALLE MEDLEMMER ER VELKOMMEN!

Fredag den 25. august på Aalborg Universitet kl. 10 – 20.

STED
Aalborgs Universitet – Create
Rendsburggade 14
9100 Aalborg

PRIS
550 kr. for psykologer i beskæftigelse
330 kr. for studerende og ledige

TILMELDNING – JA TAK!

TILBAGE TIL FORSIDEN

KONTAKT

Har du spørgsmål, så kontakt Gitte Jensen gj@dp.dk. Tlf: 35 25 97 11.

2. BØRNS UDVIKLING:

Psykologens møde med børn med flygtningebaggrund
V/Ditte Shapiro, Jane Maul og Christina Halberg

Mødet med barnet og familien med flygtningebaggrund giver anledning til overvejelser og tvivl hos både udredende og behandlende psykologer i PPR, B&U psykiatri og privat praksis.

I denne session holder psykolog Ditte Shapiro oplæg om sin forskning. Som led i sit Ph.d.-projekt ved RUC har hun fulgt syriske familier fra de søger asyl, til de har haft opholdstilladelse i 1 år. Herved har hun fået et nuanceret indblik i familiernes bestræbelser på at genvinde grebet om deres liv i et forløb præget af skift og brud. Hvad betyder det for børnefamilier at flygte fra krig og genetablere deres hverdagsliv i Danmark?

Efterfølgende diskuteres pointer fra Ditte Shapiros oplæg af Jane Maul og Christina Halberg, som vil knytte oplægget til den psykologiske praksis.

Til slut præsenterer Arbejdsprogramudvalget for Børns udvikling arbejdet med ‘Dansk Psykolog Forenings retningslinjer for udredning af børn med flygtningebaggrund’.

Denne session er arrangeret af Dansk Psykolog Forenings Arbejdsprogramudvalg for Børns udvikling.

Om oplægsholderne
Ditte Shapiro er aut. psykolog og har afsluttet et ph.d. projekt om syriske flygtningefamilier i Danmark. Hun har tidligere arbejdet for Røde Kors i 6 år med psykologisk screening, udredning og behandling af asylansøgende børn og familier, børnegrupper og undervisning.

Jane Maul er aut. psykolog og arbejder bl.a. som krisepsykolog og supervisor på asylcentre og er i netværksgruppe om flygtningearbejde i PPR.

Christina Halberg er aut. psykolog og koordinerende psykolog i asylafdelingen i Røde Kors.

SE MERE

VIS MIG PROGRAMMET FOR ÅRSMØDET
Om nyere forskning, uddeling af juniorforskerprisen og markering af 70-års jubilæum.

VIS MIG ÅRSMØDETS KEYNOTE SPEAKERE
Gerd Kvale og Bjarne Hansen, Universitetet i Bergen om  behandling af OCD på 4 dage.

3. SUNDHEDSPSYKOLOGI:

Sundhedspsykologi
V/Lisbeth Frostholm, Bobby Zachariae, Anne-Kirstine Thuen og Anna Thit Johnsen

Sundhedsvæsenet har over tid bevæget sig fra et fokus på forlængelse af levetid til også at omfatte kvaliteten af den levede tid. Sygdomsforståelsen har samtidig bevæget sig fra en snæver biomedicinsk tilgang til et bredere biopsykosocialt paradigme, hvor det klassiske skarpe skel i sygdomsforståelse mellem krop og psyke udviskes. Der er dog til stadighed behov for at synliggøre vigtigheden af det helhedsorienterede perspektiv, eftersom store dele af sundhedsvæsenet stadig er domineret af en biomedicinsk domineret praksis. Danske Regioner måler således fortsat udviklingen i sunde leveår ud fra udviklingen i den gennemsnitlige levetid.

I denne session introducerer Lisbeth Frostholm og Bobby Zachariae det sundhedspsykologiske felt og dets brede virkeområde, som dækker alt fra forebyggelse af sygdom gennem livsstilsændringer over at lære at leve med kronisk eller alvorlig sygdom til fastholdelse i behandlingsforløb og pårørendestøtte.

Efterfølgende vil henholdsvis Anne-Kirstine Thuen og Anna Thit Johnsen dykke ned i udvalgte emner inden for det sundhedspsykologiske felt. Anne-Kirstine vil fokusere på sundhedspsykologi i børnehøjde og Anna vil beskrive psykologiske interventioner ved alvorlig kronisk sygdom – med fokus på undersøgelser af disses effekt. Slutteligt inviteres I med til paneldebat med eksperterne, hvor der både vil være plads til spørgsmål og faglig debat.

Om Lisbeth Frostholm og Bobby Zachariae
Lisbeth Frostholm er ledende psykolog, lektor, Ph.d., ved Funktionelle Lidelser, Århus Universitetshospital. Bobby Zachariae er professor, dr.med., cand.psych. Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

 

4. GERONTOPSYKOLOGI:

Psykologen i den kommunale ældreomsorg – En introduktion til ”Aarhus-modellen”.
V/ Lars Larsen, Lasse Koldkjær og Stine Venø Hermansen

I disse år, og mange år frem, vil vi opleve markante demografiske forandringer i den vestlige verden. Gruppen af personer over 65 år vil udgøre en stadig større andel af befolkningen. Inden for få år vil hver fjerde dansker være over 65.

De fleste ældre mennesker trives godt, men en del oplever aldersrelaterede belastninger af en art og i et omfang, så de får brug for specialiseret psykologhjælp. Denne sidstnævnte gruppe vokser også i fremtiden. Især i den kommunale ældreomsorg, hvor de mest belastede ældre findes, er behovet allerede stort.

Dette til trods, er der meget få gerontopsykologer i kommunerne. Her er således et stort uopdyrket område for vores faggruppe.

I denne session holder Lars Larsen, Lasse Koldkjær og Stine Venø Hermansen fra Center for Livskvalitet oplæg om den nye gerontopsykologiske ”Aarhus-model”.

I efteråret 2016 oprettede Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune i samarbejde med Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, Center for Livskvalitet, hvor ældre borgere kan få et gratis samtaleforløb med en gerontopsykolog fra centret, hvis de er aktuelt psykisk belastede i en grad, der medfører en væsentlig nedsættelse af deres trivsel. Centeret har også til formål at bedrive praksisrelevant forskning. Oplægget gennemgår kort ”Aarhus-modellens” koncept, metoder og praktiske set-up, og giver et overordnet indblik i typerne af psykologiske problemstillinger, der behandles af centerets psykologer.

Efter den generelle introduktion til ”Aarhus Modellen”, giver Lasse Koldkjær og Stine Venø Hermansen oplæg med konkrete case-eksempler fra deres kliniske hverdag som gerontopsykologer ved Center for Livskvalitet.

Om oplægsholderne
Lars Larsen er cand.psych., ph.d., professor i udviklingspsykologi med særlige opgaver inden for Gerontopsykologien ved Psykologisk Institut og Centerchef ved Center for Livskvalitet under Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Lasse Koldkjær er gerontopsykolog ved Center for Livskvalitet og formand for Dansk Psykolog Forenings Gerontopsykologiske Selskab. Stine Venø Hermansen er ligeledes gerontopsykolog ved Center for Livskvalitet.

Billedet viser centerets medarbejdere. Stine Venø Hermansen er forrest til højre, Lasse Koldkjær er i midten til venstre og bagerst er Lars Larsen.

5. ARBEJDS- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI:

Hvad sker der på arbejdspladserne og i det danske arbejdsskadesystem, når en medarbejder får en arbejdsrelateret psykisk lidelse?
V/Yun Ladegaard

De fleste psykologer vil gennem deres virke møde klienter, som har fået en arbejdsrelateret psykisk lidelse, klienter, som møder arbejdsskadesystemet, skal forholde sig til arbejdspladsen og måske vende tilbage til arbejdet.

I 2013 blev psykisk arbejdsmiljø sidestillet med fysisk arbejdsmiljø i Arbejdsmiljøloven, men virkeligheden er en anden, både hvad angår arbejdspladsernes viden om og indsatser ift. det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø, reguleringen på området, bekendtgørelsen for de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser og håndteringen i det danske arbejdsskadesystem. Tag et kig med bag kulissen.

Sessionen vil bestå af oplæg, diskussion i plenum og i grupper.

Om Yun Ladegaard
Yun LYun Ladegaardadegaard er uddannet cand.psych. fra Aalborg Universitet i 2009, og hun har siden forsket i håndteringen af arbejdsrelateret psykisk lidelse på danske arbejdspladser og i arbejdsskadesystemet. Hun er projektleder og skriver en Ph.d. på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og hendes forskning har allerede fået en del mediedækning og politisk opmærksomhed.

Få inspiration, deltag i debatten og ‘synes godt om’ vores Facebookside.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge