Årsmøde 21. september 2019 på Syddansk Universitet i Odense

Kom til Årsmøde 2019

Her bliver du klogere på nyere forskning inden for psykologi og opdaterer din viden på udvalgte fagområder, som kan understøtte din akademiske praksis

Hør Professor Geoffrey M. Reed som keynote speaker præsentere det nye indhold og de største ændringer i ICD-11.

Vælg mellem 14 parallelsessioner om ny forskning indenfor børne- og ungeområdet, personlighedsforstyrrelser i ICD-11, e-health, somatik, bæredygtighedspsykologi og psykotraumatologi.

Vær med til at hylde modtagerne af junior- og seniorforskerpriserne og netværke med psykologfaglige kollegaer fra hele landet.

“Det er en forudsætning for psykologien som akademisk profession, at psykologer udvikler og opdaterer deres viden om ny forskning af relevans for deres arbejdsfelt”.

Eva Secher Mathiasen, formand Dansk Psykolog Forening

ALLE MEDLEMMER ER VELKOMMEN!

TID
Lørdag den 21. september kl. 10-18
Der vil være kaffe/the og morgenbrød fra kl. 9

STED
Syddansk Universitet i Odense
Campusvej 55
5230 Odense

PRIS
550 kr. for psykologer i beskæftigelse
200 kr. for studerende og ledige

TILMELDING – JA TAK!
Gå til den elektroniske tilmelding her.

Programmet er udarbejdet i joint venture mellem Dansk Psykolog Forening og Syddansk Universitet.

Keynote speaker om ICD-11

Innovations and changes in the ICD-11 classification of mental, behavioural and neurodevelopmental disorders: Implications for psychological practice

Årsmødets Keynote speaker er Professor Geoffrey M. Reed, psykolog og Senior Project Officer i WHO. Professor Reed har siden 2008 været med i arbejdet med en revision af WHO’s diagnosemanual ICD-10 Mental and Behavioral Disorders. Derudover er han professor og videnskabelig Co-Director på Global Mental Health Program, Department of Psychiatry, Columbia University Medical Center, New York.

Den endelige version af ICD-11 blev præsenteret på WHO’s Generalforsamling i maj 2019. Der vil efterfølgende være en proces i de enkelte lande med plan for implementering fra 2022.

Professor Reed har siden 2008 været med i arbejdet med en revision af ICD-10 Mental and Behavioral Disorders som Senior Project Officer i WHO.

Oplægget er på engelsk.

Læs mere om Professor Reed og keynote præsentationen her.

VIS MIG DET FULDE PROGRAM

– der byder på nyere forskning indenfor ICD-11, børne- og ungeområdet, personlighedsforstyrrelser i ICD-11, e-health, somatik og bæredygtighedspsykologi.

Og hvor junior- og seniorforskerpriserne uddeles og du har mulighed for at netværke med dine psykologfaglige kollegaer fra hele landet.

VIS MIG OVERSIGTEN OVER DAGENS 5 SPOR og 14 PARALLELSESSIONER

SAMKØRSEL
Hvis du søger eller tilbyder samkørsel til Årsmødet – gør det i denne Facebook-gruppe.

Parallelsessioner

Parallelsessionerne besår af 5 spor og i alt 14 forskellige sessioner. Du har mulighed for at deltage i 3 parallelsessioner. Du kan vælge dine 3 parallelsessioner enten fra samme eller forskellige spor.

Læs mere om de enkelte parallelsessioner og forskerne bag nedenfor.

1. runde

kl. 12:00 – 13:00

Spor 1: Børn og unge

Tidlig indsats: Hvad, hvorfor og hvordan?

v/Mette Skovgaard Væver, cand.psych., ph.d., lektor i klinisk børnepsykologi Københavns Universitet

Oplægget fokuserer på betydningen af den tidlige tilknytning for barnets psykiske udvikling og på hvordan en utryg, og især en desorganiseret tilknytning, udgør en risikofaktor. Der stilles skarpt på, hvorfor en tidlig indsats skal være tidlig og hvordan vi kan blive bedre til at fremme psykisk sundhed i de første leveår. Der gives eksempler på, hvordan vi kan opkvalificere de fagprofessionelle til at opdage ”risikobørnene” så tidligt som muligt og hvad vi kan tilbyde af interventioner.

Formen på sessionen vil være 45 minutters oplæg og efterfølgende spørgsmål og dialog.

Speaker: Mette Skovgaard Væver er cand.psych, PhD, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Mette Skovgaard Væver har gennem mange år forsket i spæd- og småbørns tilknytning og udvikling og leder i øjeblikket flere store forskningsprojekter, der har til formål at fremme forældreressourcer og psykisk sundhed hos de 0-5 årige. Mette Skovgaard Væver er desuden autoriseret og specialist i psykoterapi.

Spor 2: e-health

eMental health solutions: Evidence and perspectives: State-of-the-art

v/Per Carlbring, licensed psychologist, psychotherapist, specialist in clinical psychology, head of the clinical division at Stockholm University and adjunct professor, University of Southern Denmark

Foto: Anna-Karin Landin/ Stockholms universitet

Internet-delivered psychotherapy has a relatively short history, with the first trials being conducted in the late 1990s. Since then well above 200 randomized controlled trials suggest that it can be effective. So, the evidence is there but how is it done? In this talk a pioneer in the field will present recent research finding, including the use of virtual reality to treat phobias as well as fear of public speaking.

The talk will use slides and video clips and ends with the possibility of asking questions and try psychotherapeutic virtual reality applications.

Speaker: Professor Per Carlbring is a licensed psychologist, psychotherapist, a specialist in clinical psychology as well as head of the clinical division at Stockholm University. He is also an adjunct professor in eMental Health at the Department of Psychology, University of Southern Denmark. His main research focus is effectiveness and efficacy of Internet interventions including virtual reality. He has published over 250 peer-reviewed papers and serves as the editor-in-chief of Cognitive Behaviour Therapy.

Spor 3: ICD-11 og personlighedsforstyrrelser

The ICD-11 Classification of Personality Disorders: A New Paradigm

v/Geoffrey M. Reed, Professor and Senior Project Officer, WHO, Co-Director, Global Mental Health Program, Department of Psychiatry, Columbia University Medical Center, New York

Problems with the ICD-10 classification of specific personality disorders have included substantial underdiagnosis relative to their prevalence among individuals with other mental disorders. The fact that only two of the specific personality disorders (emotionally unstable personality disorder, borderline type and dissocial personality disorder) were recorded with any frequency in publicly available databases, and that rates of co-occurrence were extremely high, with most individuals with severe disorders meeting the requirements for multiple personality disorders.

A major innovation in the ICD-11 has been the incorporation of dimensional classification of personality disorders based on the severity of personality pathology and the underlying personality traits that contribute to it. For non-specialist settings, the dimensional rating of severity for ICD-11 personality disorders offers greater simplicity and clinical utility than the ICD-10 classification of specific personality disorders, improved differentiation of patients who need complex as compared to simpler treatments, and a better mechanism for tracking changes over time.

In more specialized settings, the constellation of individual personality traits can inform specific intervention strategies. The new classification also provides a solid basis for research into underlying dimensions and interventions across various personality disorder manifestations. This portion of the parallel session will provide a detailed description of the ICD-11 classification of personality disorders with an opportunity to practice applying it using standardized case vignettes, in preparation for more detailed discussion of personality disorder trait domains and how to apply them during the following parallel session.

Spor 4: Somatik

Psychological care for Danes with diabetes: What are the next steps?

v/Frans Pouwer, Professor Syddansk Universitet

According to estimations of the International Diabetes Federation, diabetes affected 386.700 Danes in 2017. Diabetes is a chronic disease that requires daily self-treatment. Persons with diabetes need to manage their glucose levels to prevent complications (diseases of the eyes, kidneys, nerves, heart, etcetera), and this can be a complex and demanding task.
Psychological problems such as depression, anxiety disorders, sleep disorders and eating disorders can negatively impact self-care and lower quality of life. Moreover, having diabetes or the complications of diabetes can seriously impact psychological functioning. The odds that a psychologist has to treat a person with diabetes are relatively high. Currently, new methods of monitoring of psychological well-being are developed for Danish diabetes heath care teams, but sufficient psychologist are needed to support these teams. At the same time, we need to further improve diabetes specific knowledge of Danish psychologist working in different settings and improve the collaboration between diabetes teams and psychologists.

The form of this parallel session is a speech with opportunities to ask questions afterwards.

Speaker: Frans Pouwer is professor at the department of psychology, University of Southern Denmark.

Chronic pain – a complex and biopsychosocial phenomenon.

v/Sophie Lykkegaard Ravn, cand.psych., ph.d., Syddansk Universitet og Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre.

Rigtig mange mennesker lider af kroniske smerter, som kan have svære konsekvenser for blandt andet deres funktionsevne og livskvalitet. Vores forståelse af hvad (kronisk) smerte egentlig er, har udviklet sig massivt gennem de sidste årtier – nemlig at smerte er et komplekst og biopsykosocialt fænomen. Desværre hersker den forældede biomekaniske forståelse dog stadig hos mange, og det er derfor vigtigt at stille skarpt på, hvad smerte egentligt er. Netop dette forsøger vi i oplægget her, som vil være med udgangspunkt i nyeste smerteforskning. Fokus vil særligt være på de mere psykologiske mekanismer, og herunder også hvordan denne viden åbner nogle oplagte muligheder for, hvor vi som psykologer aktivt kan byde ind i kronisk smertebehandling.

25 minutters oplæg med 5 minutters tid til at stille spørgsmål.

Speaker: Sophie Lykkegaard Ravn er uddannet psykolog fra Syddansk Universitet og forsvarede i 2018 sin ph.d. om posttraumatisk stress hos mennesker med kroniske smerter efter piskesmæld. Hun er nu ansat i et delt adjunktur hos Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter i Rødovre og Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. Her arbejder hun primært med psykologisk smerteforskning inden for en række patientgrupper, der lider af forskellige kroniske smerteproblematikker, ligesom hun underviser i smertepsykologi.

Præsentationen er på engelsk.

Spor 5 ‘a la car-te’

Bæredygtighed i organisationer og arbejdsliv

v/Simon Elsborg Nygaard, cand.psych., ph.d., Aarhus Universitet.

Bæredygtighed er på manges læber. Ikke mindst i organisationer og arbejdsliv, hvor bæredygtighed betragtes som en af nutidens største udfordringer og muligheder. Derfor er det et vigtigt arbejds- og udviklingsområde for psykologer. Præsentationen vil, så vidt det er muligt på én time, klæde deltagerne på til at forholde sig til og arbejde med bæredygtighed i organisationer og arbejdsliv. I præsentationen ser vi på hvad bæredygtighed betyder og handler om. Vi ser på, hvilke muligheder og udfordringer det rummer. Og sidst men ikke mindst ser vi på konkrete måder, hvorpå man som psykolog kan arbejde med bæredygtighed i organisationer og arbejdsliv.

Præsentationen er en forelæsning med en vis inddragelse af deltagerne igennem spørgsmål og mindst én øvelse.

Speaker: Simon Elsborg Nygaard har netop indleveret en ph.d. i bæredygtighedspsykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Hans speciale er menneskelige og psykologiske aspekter af miljømæssig og social bæredygtighed, ofte i organisatoriske kontekster. Han har skrevet en række artikler og holdt hundredvis af forelæsninger og præsentationer nationalt og internationalt om psykologiske aspekter af bæredygtighed. Han arbejder på Aarhus Universitet på Afdeling for arbejds- og organisationspsykologi og på lederuddannelsen FMOL. Og som selvstændig konsulent i Nygaard Bæredygtighedspsykologi.

Frokost

kl. 13:00 – 14:00

2. runde

kl. 14:00 – 15:00

Spor 1: Børn og unge

Bekymrende skolefravær hos børn og unge. Forståelse og behandling

v/Mikael Thastum, cand. psych., ph.d., professor i klinisk børnepsykologi og børnesundhedspsykologi og leder af CEBU, Center for Psykologisk Behandling af Børn og Unge, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

I oplægget diskuteres, hvad der karakteriserer børn med bekymrende skolefravær, hvad vi ved om risikofaktorer for, at børn udvikler bekymrende skolefravær, og om det giver mening at differentiere mellem forskellige typer af og funktioner ved skolefravær hos børn og unge. Herudover præsenteres principperne for og de foreløbige resultater af Back2School, en ny intervention for børn med bekymrende fravær der afprøves i Aarhus Kommune.

Formen er 45 minutter oplæg med efterfølgende spørgsmål og diskussion.

Speaker: Mikael Thastum er cand. psych., ph.d., professor i klinisk børnepsykologi og børnesundhedspsykologi og leder af CEBU, Center for Psykologisk Behandling af Børn og Unge, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Spor 2: e-health

Øget adgang til psykoterapi i Danmark – Brug af teknologi som en af løsningerne

v/Kim Mathiassen, autoriseret psykolog, ph.d., Psykiatrien i Skejby

I denne parallelsession vil Kim præsentere sit arbejde med Internetbaseret terapi fra pionér arbejdet tilbage fra midt-nullerne til national udbredelse i dag. I løbet af præsentationen vil han fortælle om nogle af de uventede problemer og overraskende opdagelser såsom hvorfor det er bedre at bruge skuespillere end psykologer på video, men også om de positive opdagelser og sejre. Undervejs vil han præsentere både international forskning på området samt forskning fra de danske projekter, han har været involveret i. ”

Oplæg med efterfølgende diskussion.

Speaker: Kim Mathiasen er autoriseret psykolog og PhD ved Psykiatrien i Skejby, hvor han er ansat som forskningspsykolog. Siden 2006 har han været pionér indenfor internet baseret psykoterapi i Danmark. Fra 2012 – 2015 har han ledt etableringen af den første danske klinik med internetbaseret psykoterapi i større skala: Internetpsykiatrien i Telepsykiatrisk Center. Han har været involveret både som leder og koordinator på flere EU-projekter indenfor området internetbaseret psykoterapi. Endvidere har Kim været medlem af Online Panelet og af Arbejdsgruppen til Udarbejdelse af Retningslinjer for Teknologiunderstøttede Psykologydelser i regi af Dansk Psykolog Forening.

eMindYourHeart: Behandling af depression og angst hos hjertepatienter

v/Susanne S. Pedersen, Professor, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital

Præsentationen vil fokusere på baggrunden for projektet, herunder hvilket dilemma som patienter med hjertesygdom og komorbid depression og angst står i, projektets kliniske relevans for patienter og samfund, studiets 3-fase design med detaljeret fokus på det bruger-orienteret design, hvor patienter med hjertesygdom og depression og angst har været involveret i udviklingen af behandlingsmodulerne.

Oplæg på ca. 20-25 min efterfulgt af mulighed for at stille spørgsmål.

Speaker: Susanne S. Pedersen er Institutleder på Institut for Psykologi og Professor i Kardiovaskulær Psykologi (grænsefladen mellem psykologi og kardiologi) og ansat på Syddansk Universitet og Hjertemedicinsk Afdeling B på Odense Universitetshospital. Før hun kom til SDU, har hun i 12 år været ansat ved Erasmus Medical Center, Rotterdam og Tilburg Universitet i Holland. Hun har siden 1999 forsket i patienter med hjertesygdom, herunder forekomsten og indflydelsen af depression og angst på disse patienters livskvalitet og prognose, samt lavet interventionsstudier som har været internet-baseret.

Spor 3: ICD-11 og personlighedsforstyrrelser

Klinisk anvendelse af ICD-11 Klassifikation for Personlighedsforstyrrelser

v/Bo Bach, cand.psych., ph.d., specialist i psykopatologi, Psykiatrihospitalet i Slagelse og Center for Forskning i Personlighedsforstyrrelser under Psykiatrisk Forskningsenhed

Denne parallelsession har fokus på den kliniske anvendelse af ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelser. Dette indbefatter 1) den diagnostiske procedure i daglig klinisk praksis inklusiv almen forståelse og anvendelse af guidelines og 2) overvejelser ift. hvordan den diagnostiske beskrivelse kan omsættes til klinisk styring, målgruppeafgrænsning, prognose, behandlingsplanlægning og kontakt/alliance med patienten. Der vil indgå eksempler på, hvordan sværhedsgrad og personlighedstræk kan være vejledende for psykoterapi.

Oplæg med fokus på cases og mulighed for spørgsmål til sidst.

Speaker: Bo Bach, ph.d., specialist i psykopatologi. Er til daglig klinisk psykolog på Psykiatrihospitalet i Slagelse og seniorforsker ved Center for Forskning i Personlighedsforstyrrelser under Psykiatrisk Forskningsenhed. Er herudover rådgiver/konsulent for ICD-11 og DSM-5.1 arbejdsgrupper for klassifikation af personlighedsforstyrrelser. Har i løbet af de seneste 7 år lavet klinisk forskning i Den Alternative DSM-5 Model for Personlighedsforstyrrelser og senest ICD-11 Klassifikation af Personlighedsforstyrrelser med særlig interesse for klinisk anvendelighed ved behandlingsplanlægning og psykoterapi.

Spor 4: Somatik

Dyadisk coping ved kronisk sygdom

v/Nina Rottmann, cand.psych., ph.d., Syddansk Universitet og Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Kronisk eller livstruende sygdom berører ikke kun patienten men i høj grad også partneren. Et dyadisk perspektiv anerkender, at begge i parret (eller: dyaden) er involveret i en gensidig coping proces, hvor begge kan være afsender og modtager af støtte. Dette oplæg giver en indføring i dyadisk coping ved kronisk eller livstruende sygdom. Derefter gennemgås forskning om betydningen af dyadisk coping for parrets tilpasning, herunder psykisk velbefindende og parforholdskvalitet, samt ny viden om dyadiske interventioner.

Efter oplægget vil der være tid til spørgsmål og dialog.

Speaker: Nina Rottmann er psykolog, ph.d. og ansat som adjunkt ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet, og som klinisk psykolog ved REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Hun arbejder primært med kræftrehabilitering. Nina forsker i psykosociale aspekter ved livstruende sygdom og er særligt interesseret i parforholdets betydning i tilpasningen til livet med eller efter livstruende sygdom.

Mindfulness-baseret kognitiv terapi mod vedvarende smerter efter brystkræft

v/Maja Johannsen, cand.psych., ph.d., Aarhus Universitet

Brystkræft er den mest hyppige kræftform blandt kvinder. Mange overlever sygdommen, men oplever, at senfølger efter endt behandling, som påvirker deres livskvalitet negativt. En af de mest hyppige senfølger er vedvarende smerter. Denne præsentation omhandler netop vedvarende smerter efter brystkræftsygdom og hvordan Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) kan anvendes som behandling herfor. Oplægget vil indeholde en beskrivelse af baggrunden for udførslen og hovedresultaterne af et randomiseret kontrolleret effektstudie foretaget i samarbejde med Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital. I oplægget drages desuden perspektiver til klinisk praksis, hvor erfaringer med implementering af forskningsprojektet til praksis præsenteres.

Præsentationen vil bestå af ca. 20-25 minutters oplæg og 5-10 minutters til spørgsmål/drøftelse af projektet samt implikationerne ift. klinisk praksis.

Speaker: Maja Johannsen er psykolog, PhD og ansat som adjunkt ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Maja har forsket i vedvarende smerter efter brystkræftbehandling ved Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, hvor hun har undersøgt risikofaktorer for at udvikle vedvarende smerter, samt hvordan vedvarende smerter kan afhjælpes med psykologisk behandling. Maja har desuden været ansat ved Smerte- og Hovedpineklinikken ved Aarhus Universitetshospital, hvor hun har lavet psykologisk behandling med kroniske smertepatienter. Maja forsker desuden i tabsreaktioner i voksenlivet som følge af dødsfald af en nærtstående, herunder hvordan komplicerede sorgreaktioner kan behandles. Endelig er Majas forskning fokuseret på identifikation af ’de aktive ingredienser’ i psykologisk behandling. Maja har publiceret i internationale såvel som nationale peer-reviewed tidsskrifter.

Spor 5 ‘a la carte’

Oplæg v/ modtageren af Juniorforskerprisen 2019 om Traumereaktioner efter militær udsendelse: prædiktion og individuelle forskelle

v/Karen-Inge Karstoft, cand.psych., ph.d., forsker ved Veterancentrets videncenter og affilieret forsker ved Københavns Universitet.

Karen-Inge Karstoft er modtager af Dansk Psykolog Forenings Junioforskerpris 2019.

Karen-Inge Karstoft er cand.psych., ph.d., forsker ved Veterancentrets videncenter og affilieret forsker ved Københavns Universitet.

Hun forsker inden for psykotraumatologi og beskæftiger sig med, hvorfor mennesker reagerer forskelligt på traumatiske oplevelser, hvordan disse reaktioner kommer til udtryk i symptomer, samt hvordan vi kan blive bedre til at måle og forudsige, hvem der vil udvikle psykopatologi efter et traume.

Bl.a. har hun undersøgt hvordan veteraner reagerer efter udsendelse, og hvordan deres symptomer kommer til udtryk, når de søger behandling.

Karen-Inges Karstofts forskning har både medvirket til den daglige screeningspraksis i det danske forsvar samt illustreret at en one-size-fits-all behandling er et for unuanceret syn på traumebehandlingen.

Pause

kl. 15:00 – 15:30

3. runde

kl. 15:30 – 16:30

Spor 1: Børn og unge

Forebyggelse og behandling af angst hos børn via forældre

v/Sonja Breinholst, cand.psych. autoriseret, PhD og specialist i kognitiv adfærdsterapi. Ansat som Post Doc ved Center for Angst ved Institut for psykologi ved Københavns Universitet 

Sonja Breinholst
Københavns Universitet

Oplægget tager afsæt i den nyeste forskning inden for forebyggelse og behandling af angst hos børn. Foruden viden om angst og hvilke faktorer der er vedligeholdende herfor, vil fokus primært være på, hvordan man i primærsektoren kan udnytte og fordele ressourcerne til behandling af angst hos børn og unge bedst muligt. Oplægget baserer sig på ” FÅ STYR PÅ angsten”, som er et forældrebaseret selvhjælpsgruppe interventionsprogram til forebyggelse af angst hos børn i kommunalt regi.

Der vil foruden en præsentation af effekten af programmet, blive givet konkrete eksempler på hvordan programmet udføres og implementeres, samt hvordan henholdsvis børn, forældre og fagprofessionelle har oplevet programmet.

Formen på oplægget er 45 minutters oplæg med efterfølgende spørgsmål, dialog og diskussion.

Speaker: Sonja Breinholst er Cand.Psych. autoriseret, PhD og specialist i kognitiv adfærdsterapi. Sonja er pt. ansat som Post Doc ved Center for Angst ved Institut for psykologi ved Københavns Universitet, hvor hun behandler børn, unge og familier med angst, underviser og superviserer psykologer og andre faggrupper samt forsker i blandt andet forebyggelse af angst hos børn og unge via programmet ”FÅ STYR PÅ angsten”. Sonja Breinholst har gennem mange år forsket i udvikling, vedligeholdelse og behandling af angst hos børn og unge, med specielt fokus på forældrenes rolle. Hun har udgivet adskillige nationale og internationale artikler om emnet, samt skrevet håndbøger til både forældre som professionelle.

Spor 2: e-health

e-health interventions for functional disorders

v/Lisbeth Frostholm, Associate professor, Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital.

Functional Disorders at Aarhus University Hospital treats patients with bodily distress syndromes (persistent symptom disorders), chronic pain and health anxiety. Within the past 6 years, the department has developed its own platform to host various internet-delivered treatment programs. A number of treatment programs for functional disorders, both assisted and non-assisted, has been developed or is under development. At the core of most programs, is psycho-education on the experience of symptoms using a holistic framework. Both second and third-wave cognitive methods are integrated into the interventions. In the session, the area will briefly be conceptualized, the task of being an internet-therapist is introduced with concrete examples from patient work.

Presentation with dialogue/questions.

Speaker: Lisbeth Frostholm, lead psychologist, associate professor and Clinician-Researcher working with psychological treatment for functional and related disorders. Her major interests are functional disorders, health anxiety, the impact of patients’ own perceptions of their illness, brief behavioural and cognitive interventions and psychotherapeutic intervention research. In the past five years she has become involved in several projects in the area of internet-delivered psychological interventions.

Implementation of eHealth solutions in practice

v/Robin Kok, assistant professor of eHealth, Department of Psychology, University of Southern Denmark and senior researcher at the Centre for Innovative Medical Technology at Odense University Hospital.

eHealth solutions are being implemented in ever greater numbers around the world. But how should researchers and clinicians approach this “wild west” of websites, apps and other solutions? Should institutions and clinics implement eHealth for fear of missing out, or “just because we can”? In this talk we will examine some of the great (and not so great) reasons for implementing eHealth. Implementation goes beyond clinical effectiveness and into organisational change, cost-effectiveness and sustainable financing solutions. We will also discuss some practical considerations and tips for (not) implementing eHealth.

Speaker: Robin Kok has a dual position as assistant professor of eHealth at the department of psychology, University of Southern Denmark, and as a senior researcher at the Centre for Innovative Medical Technology (www.cimt.dk) at Odense University Hospital. His primary research interest is eHealth, and particularly where IT and the Internet interact with the human psyche. His research interests are mostly in common mental disorders such as anxiety and depression (eMental Health); with a special focus on evidence-based practice, multidisciplinary research, research methodology, epidemiology and meta-analyses. His current research includes, but is not limited to, RCTs and implementation studies of internet-based interventions, Virtual Reality, and several meta-analyses in the field of clinical psychology.

Spor 4 Somatik

Lavt stofskifte – når somatisk sygdom er årsag til psykologiske og kognitive symptomer

v/ Sidsel Bekke-Hansen, autoriseret psykolog, ph.d. i sundhedspsykologi, specialist i klinisk psykologi og forfatter til bogen Lavt stofskifte – Psykologiske og kognitive aspekter (2018).

Minimum 150.000 danskere lever med hormonsygdommen lavt stofskifte, der oftest har autoimmun årsag.

Førend man kunne behandle stofskiftesygdom, var den en kendt årsag til svære psykologiske symptomer (psykose og mani) og demens. I en længere årrække er sygdommen blevet betragtet som enkel at behandle med syntetisk tilført hormon. Nyere viden peger dog på, at dette ikke altid er tilfældet, og at sygdommen bl.a. er forbundet med nedsat livskvalitet, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet og en lang række andre psykosociale følgevirkninger.

Vi møder mennesker med stofskiftesygdom i mange sammenhænge. I privat praksis og arbejdsrelaterede sammenhænge ofte grundet symptomer på depression, angst og stress og i neuropsykologiske udredninger tillige i form af nedsat kognitiv funktionsevne. Mangel på stofskiftehormon og/eller utilstrækkelig behandling kan medføre en lang række psykologiske og kognitive symptomer.

Mange symptomer er reversible, hvis sygdommen opdages i tide, og der sættes ind med korrekt medicinsk behandling. Op mod 15 % fortsætter dog med at have markant nedsat livskvalitet og/eller påvirkning af den kognitive funktion trods medicinsk behandling.

Lavt stofskifte udvikler sig ofte over en længere årrække, og en del personer kan berette, hvorledes de indledningsvist blev henvist til terapi eller kom i antidepressiv behandling, inden sygdommen blev konstateret. Viden om sygdommen kan sikre, at klienten tilbydes korrekt behandling fra begyndelsen.

Oplægget omhandler symptomerne på lavt stofskifte, viden om stofskiftehormonernes indflydelse på hjernens funktion, behandlingsmuligheder, effekten af den tilgængelige behandling og forslag til, hvordan denne klientgruppe kan støttes. Der vil være mulighed for dialog og spørgsmål undervejs.

Speaker: Sidsel Bekke-Hansen er autoriseret psykolog, ph.d. i sundhedspsykologi, specialist i klinisk psykologi og forfatter til bogen Lavt stofskifte – Psykologiske og kognitive aspekter (2018). Sidsel arbejder i privat praksis med sundhedspsykologiske klienter herunder aktuelt især mennesker berørt af stofskiftesygdom og skriver sundhedspsykologiske bøger og artikler. Sidsel sidder i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. materiale til kommunerne om sygdomsmestring ved lavt stofskifte udpeget af Patientforeningen Danmark.

Spor 5 ‘a la carte’

Oplæg v/ modtageren af Seniorforskerprisen 2019 om status over dansk psykotraumatologi – hvor langt er vi kommet? Hvilke udfordringer står vi overfor?

v/ Ask Elklit, cand.psych., professor og leder af Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

Ask Elklit er modtager af Dansk Psykolog Forenings Seniorforskerpris 2019

Ask Elklit er cand.psych., professor og leder af Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

Hans forskning spænder bredt inden for psykotraumatologien med særligt fokus på ASD, PTSD, kompleks PTSD, dissociation og posttraumatisk vækst efter forskellige traumetyper.

Hans forskning har bidraget til øget viden om, hvilke processer der har betydning for symptomudvikling efter eksponering for potentielt traumatiske begivenheder, herunder tilknytning, personlighed, dissociation, appraisal, coping, social støtte m.fl.

Som leder af Videnscenter for psykotraumatologi ved SDU er han drivkraft for udviklingen af det psykotraumatologiske forskningsområde i dets brede omfang.

Mød modtagerne af Dansk Psykolog Forenings Junior- og Seniorforskerpris på Årsmødet

Psykotraumatologien løb med priserne i 2019. Dansk Psykolog Forenings Juniorforskerpris 2019 går til Karen-Inge Karstoft, mens foreningens Seniorforskerpris 2019 går til Ask Elklit.

Se hvorfor her og mød dem på Dansk Psykolog Forenings Årsmøde, hvor de præsenterer deres forskning.

Ask Elklit

Ask-Elklit.min

Karen-Inge Karstoft

Karen-Inge-Karstoft.min

Maja Johannsen fik Juniorforskerprisen på Årsmøde 2017

I 2017 gik Juniorforskerprisen til Maja Johannsen for hendes forskning inden for klinisk sundhedspsykologi.

Her undersøgte hun bl.a. effekten af psykologbehandling af smerter blandt kvinder behandlet for brystkræft.

Hør podcast om Maja Johannsens forskning her.

VIS MIG PROGRAMMET FOR ÅRSMØDET
Om nyere forskning, uddeling af Junior- og Seniorforskerpriserne og muligheden for netværk med psykologfaglige kollegaer fra hele landet.

VIS MIG ÅRSMØDETS KEYNOTE SPEAKER
Professor Geoffrey M. Reed, psykolog og Senior Project Officer i WHO om ICD-11.

VIS MIG DAGENS 14 PARALLELSESSIONER
Om børn og unge, personlighedsforstyrrelser i  ICD-11,  e-health, somatik og bæredygtighedspsykologi.

DERFOR SKAL DU KOMME TIL ÅRSMØDE

I 2017 deltog 220 medlemmer i Dansk Psykolog Forenings årsmøde i Aalborg.

Helle Abel og Finn Korsaa var blandt deltagerne.

Hør, hvad de fik ud af at være til årsmøde i DP.

Vi glæder os til at møde dig:-)

Helle Abel

– Jeg kom, fordi det var et rigtig godt program. Vi nåede ikke det hele, men det var et område, som jeg vil sætte mig meget mere ind i.

Finn Korsaa

– Det er en god idé at komme til årsmøde, så man får en fornemmelse af, hvad der foregår. Det er vigtigt for mig, der sidder alene som psykolog.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge