Naturlige og komplicerede sorgreaktioner ved tab hos voksne, Aarhus

Underviser
 
Mai-Britt Guldin, cand.psych. Ph.d., specialist i Psykoterapi, Aarhus Universitetshospital.

Formål
Formålet med dette kursus er, at psykologen tilegner sig teoretisk og empirisk viden om naturlige og komplicerede sorgreaktioner ved tab hos voksne med henblik på identificering af komplicerede sorgreaktioner og efterfølgende intervention. Herunder differentialdiagnostik bl.a. i forhold til PTSD, andre stresstilstande og depression.

Læringsmål
Dette kursus giver dig den nyeste teoretiske og forskningsbaserede viden om tabsreaktioner og sorg, som giver dig færdigheder indenfor:
 

  • At foretage en klinisk vurdering af symptomer og syndromer som følge af tab og sorg.
  • At identificere behandlingskrævende, kompliceret sorg.
  • At adskille kompliceret sorg fra differentialdiagnoser som tilpasningsreaktioner, PTSD, angst og depression. 
  • At målrette behandlingen til de specifikke sorgsymptomer
  • At lægge en strategi for behandling af akutte og længerevarende sorgreaktioner på baggrund af evidensbaseret viden om intervention.

Målgruppe 
Kurset henvender sig til alle psykologer og tilrettelægges så den kan følges af såvel novicer som erfarne i faget.
Undervisningen tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden om tab og sorg, men såvel dine som underviserens erfaringer og refleksioner er et vigtigt led i læringen. Du får mest ud af kurset, hvis du er motiveret for at lære om forskningsbaseret viden om tab og sorg, samt vil indgå i en refleksion over hvordan tab påvirker mennesker. 

Undervisningsform 
Kurset er tilrettelagt med en blanding af pædagogiske metoder som oplæg, refleksioner, cases, gruppearbejde, øvelser og plenum diskussion.
Undervisningsaktiviteterne er planlagt så de skal understøtte indlæring af ny viden om tab og sorg samt refleksion, diskussion og dybdelæring om kliniske problemstillinger i feltet og i egen praksis. Der vil være gruppearbejde om anvendelse af nye færdigheder om diagnostik af stress-tilstande og identifikation af kompliceret sorg og øvelser om kompetencer til at planlægge intervention.  


Temaer i kurset

  • Hovedtræk i det kliniske område indenfor psykotraumatologi 
  • De nyeste teoretiske forståelsesmodeller om tab og sorg 
  • Forskningsbaseret viden om reaktioner og sorg efter menneskelivets mange forskellige slags tab
  • Evidensbaseret viden om intervention overfor tab og sorg 
  • Klinisk vurdering af symptomer og syndromer i tabsreaktioner
  • Diagnostik af akutte og længerevarende reaktioner efter tab, herunder belastning- og tilpasningsreaktioner, PTSD og kompliceret sorg
  • Iværksættelse af relevant støtte og behandling til patienten med tabsreaktioner
  • Planlægning af et evidensbaseret behandlingsforløb som er målrettet symptomatologien indenfor tabsreaktioner

Forberedelse
Ingen forberedelse nødvendig inden kurset. Ca 3 uger før vil du i "Mit DP" kunne hente en litteraturliste over den litteratur, der gennemgås på kurset.
Af listen vil fremgå litteratur, som du med fordel kan orientere dig i inden kurset. 

Efter kurset
Ingen obligatorisk opfølgning på kurset. Du er naturligvis velkomne til at kontakte underviseren, hvis der er afklarende spørgsmål efter kurset.

Litteratur
Du kan i "Mit DP" ca. 3 uger før start hente en litteraturliste over litteratur som gennemgås på kurset. 

Godkendt til
Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer. 

 

FAKTA

Navn

Det tværgående modul - Naturlige og komplicerede sorgreaktioner ved tab hos voksne, Aarhus

Ref.nr.

1903041

Sted

Dansk Psykolog Forening Aarhus
Åboulevarden 31, 2
8000 Aarhus C

Pris excl. moms

- kr. 3666,00

Max deltagere

24

Dokumenter
Tid og varighed

Torsdag 29. august - fredag 30. august 2019.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.

Til- og afmeldingsfrist

18. juli 2019

Evalueringspraksis

læs mere 

Tilmeldingsperioden er slut

SØG EFTER KURSUS

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge