Naturlige og komplicerede sorgreaktioner ved tab hos voksne

 
Underviser
Maja O’Connor, Cand.psych.aut., Ph.d., Lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Leder af Enhed for naturlig og kompliceret sorg og seniorforsker ved Det Nationale Sorgcenter, København.


Formål
Formålet med dette kursus er, at du tilegner dig teoretisk og empirisk viden om naturlige og komplicerede sorgreaktioner ved tab hos voksne med henblik på identificering af komplicerede sorgreaktioner og efterfølgende intervention. Herunder differentiel diagnostik bl.a. i forhold til PTSD, andre stresstilstande og depression. 

Læringsmål 
Du vil på kurset blive introduceret til nyere og ældre sorgteori, centrale empiriske fund i forhold til naturlige og komplicerede sorgreaktioner, anerkendte metoder til identificering af komplicerede sorgreaktioner og veldokumenterede interventionsformer i forhold til komplicerede sorgreaktioner. Primært med udgangspunkt i den kognitive tilgang. 

Herved får du færdigheder i: 

  • at kunne identificere og skelne mellem naturlige og komplicerede sorgreaktioner hos voksne
  • at kunne adskille vedvarende sorglidelse fra andre typer af komplicerede sorgreaktioner (f.eks. PTSD og depression)
  • at kunne udvælge og anvende screeninginstrumenter til at identificere forskellige typer af komplicerede sorgreaktioner med henblik på diagnosticering og intervention
  • at tilrettelægge relevante metoder til behandling af komplicerede sorgreaktioner blandt andet ved udformning af dit eget bud på en skitse for en behandlingsprotokol for kompliceret sorg 

Du får kompetence i at:

  • at forholde dig til forskellige teoretiske og praktiske perspektiver på naturlig og kompliceret sorg.

Målgruppe 
Kurset henvender sig primært til psykologer, der i deres daglige arbejde er i kontakt med mennesker i sorg. Denne kontakt kan være både direkte f.eks. som behandler, underviser eller leder for mennesker i sorg, og indirekte f.eks. som underviser, vejleder eller leder for andre professionelle eller frivillige der arbejder med mennesker i sorg.

Undervisningsform 
Kurset er tilrettelagt med en blanding af kortere og længere oplæg kombineret med cases, øvelser, gruppearbejde og diskussion i plenum. Kurset er erfaringsbaseret og kræver derfor aktiv deltagelse fra kursisternes side.

Temaer i kurset

  • Sorgteori gennem tiden
  • Naturlig og kompliceret sorg
  • Toprocesmodellen for coping med tab
  • Screening for kompliceret sorg
  • Vedvarende Sorgforstyrrelse/Prolonged Grief Disorder
  • Differential diagnoser - Vedvarende Sorgforstyrrelse ift. PTSD, andre stress tilstande, depression
  • Psykologisk behandling af kompliceret sorg

Forberedelse
For at kunne leve op til kursets læringsmål, skal du inden kurset læse de 4 angivne artikler/kapitler nedenfor og hvis muligt forberede 2 cases hvor du i dit professionelle liv har været i berøring med kompliceret sorg samt 1 eller flere eksempler på mere naturlige sorgreaktioner.
Kapitlerne kan hentes i "Mit DP" ca. 3 uger før kursets start.


Efter kurset
Du skal efter kurset arbejde videre på en overordnet skitse for et eget bud på en behandlingsprotokol for kompliceret sorg, eventuelt som en behandlingsplan for en konkret, nuværende case fra dit daglige arbejde. Dette arbejde påbegyndes under kurset. Skitsen skal senest 2 uger efter kurset indsendes til underviseren. Samtlige skitser anonymiseres og sendes som et samlet dokument til hele holdet.

Litteratur

  1. Stroebe, M.S. & Schut, H. (2001). Models of coping with bereavement: A review. In: Stroebe MS, Hansson RO, editors. Handbook of bereavement research: Consequences, coping, and care. p. 375-403.  Washington: American Psychological Association.
    Kapitlet omhandler en redegørelse for og diskussion af en teoretisk tosporsmodel for coping med interpersonelle tab. Rationalet bag Topsorsmodellen samt hvordan den bridrager til den eksisterende litteratur på feltet diskuteres.
  2. Marie Lundorffa, Helle Holmgrena, Robert Zachariaeb, Ingeborg Farver-Vestergaardb, Maja O’Connor (2017) p. 138-149. Journal af Affective Disorders, Prevalence of prolonged grief disorder in adult bereavement: A systematic review and meta-analysis.
  3. M. Katherine Shear, Colleen Gribbin Bloom (2016). Complicated Grief Treatment: An Evidence-Based Approach to Grief Therapy.
  4. Lene Larsen, Line Retting Lauritzen & Maja O’Conner (2018), p. 15-36.  Kompliceret sorg og vedvarende sorglidelse – begrebsmæssige adskillelse og sammenhæng,

 

Eventuel supplerende læsning:  Guldin, M. (2014). Tab og sorg. En grundbog for professionelle. Kbh.: Hans Reitzels.

Evaluering
Kurset evalueres mundtligt sidst på dag 2 og efterfølgende en elektronisk skriftlig evaluering. Begge dele med udgangspunkt i læringsmålene for kurset.

Godkendt til:
Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer.

FAKTA

Navn

Det tværgående modul - Naturlige og komplicerede sorgreaktioner ved tab hos voksne

Ref.nr.

2003041

COVID-19 retningslinjer

Læs mere her!

Tid og varighed

Torsdag 29. oktober - fredag 30. oktober 2020.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.

Til- og afmeldingsfrist

17. september 2020

Der er stadig enkelte ledige pladser. 
Du kan tilmelde dig kurset via "Mitdp" indtil 3 uger før kursusstart.

Ved mindre end 3 uger til kursusstart kan du tilmelde dig til kursuscenter@dp.dk

Sted

Dansk Psykolog Forening Aarhus
Åboulevarden 31, 2.
8000 Århus C

Pris excl. moms

Kandidatmedlem kr. 3721,00

Max deltagere

19

Tilmeldingsperioden er slut

SØG EFTER KURSUS

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge