Psykologers arbejde i en globaliseret verden - Fremtidens arbejdsfelter og muligheder

Psykologens arbejde i en globaliseret verden - Fremtidens arbejdsfelter og muligheder. 

Kom og mød:

Niels Peter Rygaard            Gert Barslund

  
På fyraftensmødet bliver du klogere på:

Hvad betyder globaliseringen for psykologers arbejde i fremtiden? To engagerede kolleger, som arbejder med globale udfordringer og metodeudvikling på hver deres felt, fortæller om deres konkrete eksempler. 

Niels Peter Rygaardcand.psych.aut., har udviklet onlinebaserede uddannelser for plejefamilier og børnehjemsmedarbejdere over hele verden, baseret på et forskernetværk. Niels Peter vil komme ind på: 

  • Hvad er fremtidens risikofaktorer for forældre og børn globalt og i Danmark – hvad bliver psykologers arbejdsområder? De store ændringer i befolkningssammensætningen og deres konsekvenser for vores profession.
  • Hvordan omsætter man forskning i udsatte børn til digitale løsninger og e-learning?
  • Erfaringer: hvordan bygger du et internationalt fagligt netværk som psykolog?
  • Hvordan kommer man fra en ide til en fond, der har uddannet 25.000 børns omsorgsgivere i praktisk anvendelse af tilknytningsteori, samarbejdsudvikling og organisationsteori.

Gert Barslund, cand.psych.aut., arbejder med flygtninge i individuel praksis og primært i samskabende grupper, hvor flygtninge sammen med danskere bruger kreative udtryksformer til fælles læring, integration og udvikling. Gert vil fortælle om:

  • Hvilke alternative arbejdsområder, i forhold til ”almindelig” individuel behandling kan vi som psykologer bevæge os indenfor. Hvordan kan vi for eksempel arbejde med det nonverbale, kreative udtryk i grupper, når sprogforskelle gør samtaleterapi vanskelig? Hvordan kan vi for eksempel både arbejde med børn og familier og med grupper af unge, i et samskabende terapeutisk rum?
  • Hvilke former for interventioner, for eksempel forskellige behandlingsformer, kan bidrage til godt arbejde i en globaliseret verden? Vi vil blandt andet se på hvordan brug af tegning, maling, narrativer/historiefortælling og musik/sangskrivning kan bidrage som supplement til mere traditionelle behandlingstilbud. I forhold til arbejdet med mennesker der er traumatiserede/har PTSD.

Fyraftensmødet planlægges som oplæg med mulighed for debat. Der vil være en kort pause mellem de to oplæg.

Målgruppe
Psykologer og psykologistuderende.

FAKTA

Sted

Dansk Psykolog Forening Aarhus
Åboulevarden 31, 2
8000 Aarhus C

Max deltagere

50

Tid og varighed

Torsdag 8. december 2016. kl. 17.00 - 19.00.

Forplejning

Der blive serveret kaffe/the, frugt og kage.

Pris

Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Psykolog Forening. 

Tilmeldingsperioden er slut

SØG EFTER KURSUS

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge